Hvem pokker skal bestemme, om jeg er en svag kvinde bare, fordi jeg er førtidspensionist? Jeg står stadigt bag min kæreste og hjælper med at få vores dagligdag til at være god.

Det er godt at støtte og hjælpe hinanden i dagligdagen, det kan vi godt være enige om. Men hvad er definitionen af en stærk kvinde i dagens Danmark? Hvad er hjælp og støtte?

Det siges, at vi skal hjælpe hinanden i medgang og modgang, men hvad er hjælp? Hvordan støtter man hinanden? Hvad støtter man med? Hvad er en stærk kvinde? Hvad er en sårbar kvinde? Er der forskel på landet, provinsby og storby?

Jeg vælger at hjælpe min kæreste, hvor jeg kan

Jeg elsker ham gutten, der snorker ved siden af mig om natten. Han giver mig lyst til at være en god kvinde for ham, og det lykkes ham stort set hver dag at få mig til at grine så meget, at jeg får bløde knæ, og jeg dårligt nok kan stå på mine ben.  Jeg vil ham det bedste.

Vi skal have vores liv til at fungere, så godt vi kan i hverdagen. Han er super travl og presset med sin bachelor opgave i ergoterapi, og jeg er ved at skrive min selvbiografiske roman færdig og bagefter, er der tusind andre opgaver med den.

Vi bor i en lille toværelses lejelighed, men jeg har prøvet det, der var meget værre, så hvis jeg skal være ganske ærlig, så synes jeg, her er ret god plads. Den skal bare udnyttes godt, og hvad dette angår, har jeg faktisk mere indretnings talent, og tid, end min kæreste… hvis jeg selv skal sige det.

Jeg gav den hele armen i går med indretning af køkkenet,  mens han var på arbejde. Det var hyggelige timer, ingen tvivl om det. Jeg håber virkeligt, at det kan hjælpe med at skabe ro, overblik og fint humør, når han og jeg laver mad. Der er ikke så meget plads, men igen, så jeg har prøvet det, der var meget værre. Meget kan hjælpe med god indretning.

Mit håb er, at jeg med min hjælpe, kan hjælpe ham med at have ro og overblik, så han kan skrive en rigtigt god bachelor opgave og blive en dygtig ergoterapeut. Jeg kunne ikke selv tage en uddannelse, men jeg kan godt støtte op om hans studie. 

En stærk og sårbar kvinde

Hvis jeg skulle beskrive en stærk kvinde i f.eks. København, tænker jeg på en der har et arbejde, uddannelse, sund i et vist omfang, villa, volvo og vovse agtigt overskud. Af en eller anden grund, så hvis jeg skal beskrive en stærk kvinde i en provinsby eller udkants Danmark (Vi bor i Nykøbing Falster) så er jeg meget mere afslappet.

Jeg kan ikke så meget, jeg er trods alt førtidspensionist, men jeg kan holde hus og hjem, og få en dagligdag til at fungere, og det kan sagtens give mig en følelse af, at være en stærk kvinde i udkants Danmark. Det havde jeg meget svært ved at føle i tjekkede stressende København, da jeg boede der. Jeg følte mig som et udskud, der ikke kunne holde til en skid. Men på Lolland Falster kan jeg føle mig stærk til trods for, at det reelt er meget lidt jeg kan overskue i dagligdagen. Egentligt siger det ret meget om, at jeg er ved at acceptere mine egne begrænsninger på et dybere plan.

Balancegang

Jeg har det godt med at indrømme overfor mig selv og offentligt, at jeg ikke er en sej bussinesswoman og forfatter, der kan klare alt selv. Nu er der bedre tid til at passe min motion, opøve lidt social udholdenhed i Fitness  World og i den lokale forfatterforening StORDstrømmen og holde mit humør på rette kurs og vigtigst af alt: Jeg har god tid til at være en god kæreste.

Om Forfatteren

Jeg er førtidspensionist fra 2016, krudt i røven og depri. Jeg har stadigt meget at lære og blive bedre til af "social udholdendhed" og finde balancen i livet. Jeg må nok indrømme, at jeg kan være angst, ængstelig til tider, og jeg er fandens god til at skjule det. Jeg har haft anoreksi og alle mulige spiseforstyrrelser og tosset rundt med det i en længere årerække. Er stærk, sund og glad for mad idag. Min journal er et stort kaos, men der står vist også noget halløjsa med personlighedsforstyrrelse. Borderline har jeg i hvert fald haft lidt af i mine helt unge dage. (Jeg er 30 år) Jeg er en enspænder, og har det bedst bag en skærm i mit kontor hjørne, eller bag et kamera. Indimellem foran det. Jeg er lidt en parodi på den sårbare kunstnertype, der bor i udkants Danmark. Jeg har et stort fortælle og digte behov, og elsker at lave historier ud fra en masse små puslespilbrikker, sætte historier sammen. Jeg er en spøjs kusine med ret så nørdede teknologiske hobbyer, html koder, overvågning, photoshop, efterretningstjenester, youtube videoer og især læselyster (og "glo efter lyster") om efterretningstjenester og politiet. Jeg er opvokset i PET´s "baghave" i Søborg. Når jeg har udgivet min selvbiografiske roman, så starter jeg for alvor på en thrillerserie på 10 bøger om Kim Kelly, en PET ansat tøs og Jonas fra FE. Jeg er i foråret 2018 blevet headhuntet til StORDstrømmen, den lokal forfatterforening, der holder til på Sydsjælland og Lolland-Falster. Det er en interesseorganisation under Dansk Forfatterforening. Jeg bor i Nykøbing Falster med min vidunderlige kæreste, der er tesla´er værd, og bare tager mig helt, som den forvirrede størrelse jeg er til tider. En blanding af stærk og sårbar. Hvis du har lyst til at vide mere om mig, så tjek min hjemmeside Idaeowyn.com og tilmeld dig mit nyhedsbrev.

2 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Jeg synes, at alle københavnerne har godt af at høre dette her. Jeg har gennem et langt liv erfaret, hvordan uvidenheden om, hvad der sker i resten af landet, er monumental i København. Det gælder ikke mindst de landsdækkende aviser, som gøre en dyd af intet at vide om resten af landet, og hvor en begivenhed, der ikke sker i københavn, ikke har fundet sted. Jeg kender københavnere, som, når de ikke har stenbroen under deres fødder, føler sig utrygge og forladte. Selvom jeg bor i København, nyder jeg en gang imellem at tage til den såkaldte provins – hvilket er et udtryk som kun kendes og bruges i København. Jeg er vidende om, at der de fleste steder i denne såkaldte provins finder et frugtbart kulturliv sted, som københavnerne intet kender til, da det jo efter den københavnske regnebog ikke findes. Folk i provinsen eksisterer jo egentligt ikke – ikke rigtigt. I København er man rigtig med de rigtige. Og sådan har det været i umindelige tider. Danmarks Radio lider jo af den samme bacille, men de er så alvorligt angrebet af højhedskatar, at stort set intet slipper igennem deres filter til virkeligheden. Det meste af, hvad de laver er pillen i egen navle uden det ringeste format til at se andet end denne. Derfor har mange mennesker i dag fundet ud af selv at finde deres informationer på nettet, og DR har mistet betydning, hvorfor det er yderst rimeligt, at de bliver skåret ned.

    Svar
    • Ida Eowyn

      Hej Arne
      Ja det er synd at der kan være sådan en kløft mellem land og by… og ofte er det mest os fra udkanten der netop kan se dette, som du skriver. Jeg kan anbefalde sidste ord klumme skriver i Kultur og Erhverv, hun sætter så fint ord på dette. https://erhvervogkultur.net og forsidehistorien tilfældigvis.

      Tak for dine fine ord i øvrigt 🙂

      Svar

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.