Intro..

Det er uendelige tider siden at jeg har skrevet herinde. Måske fordi jeg ikke har haft noget at skrive?! Måske fordi, der er sket så meget, at jeg for engang skyld ikke har kunne få det ned på skrift. Spørgsmålet er, om jeg kan få noget ned på skrift nu. Noget relevant, som kunne være interessant at læse.. noget der rent faktisk kunne bruges til noget?! Noget nogen kunne få noget ud af?!

Det vil tiden vise…

1 år og 10 måneder er gået..

Siden jeg blev diagnosticeret med mine lidelser. Det blev til en dælens masse medicin som jeg ikke kunne tåle, og det endelige præparat blev til Strattea 40 mg, 1 x dagligt.

Om jeg har det godt?

“måske”.

Jeg ved hvert fald ikke hvem jeg er mere. Jeg er gået fra at være ekstrovert til introvert, jeg befinder mig altid hjemme og ringer telefonen, tager jeg den sjældent. Jeg føler mig ikke deprimeret, jeg føler mig heller ikke manisk. Jeg aner faktisk ikke hvad jeg er. Normal? Hvad er det?!..

Identitetskrise

Lige nu befinder jeg mig på en skillevej. Jeg er 32 år og studere på Københavns Profession Højskole, klare mig godt og har mødt en masse søde mennesker på min nuværende uddannelse.

Det sidste halve år, er det sket en væsentlig ændring i mit liv. Jeg er begyndt til psykoterapeut, da jeg har haft et ønske om at ændre mig, i forhold til nye tankemønstre. Få alle de gamle vaner smidt fra mig, som jeg har haft med mig fra da jeg var barn. Det må man sige min psykoterapeut har arbejdet på. Det har hun hun klaret så godt, at jeg nu ligger nede på gulvet og kravler rundt og aner ikke om jeg skal stå på højre, eller venstre ben. Det ville jo helst være bedst at stå på begge?!

I mellemtiden har jeg samtidig måtte sige farvel til min bedste veninde, igennem 19 år. Måske fordi jeg er begyndt at mærke mig selv så meget, at jeg ved hvor mine grænser går! Det resulterede i jeg måtte vælge fra.

Man træffer nogen gode og dårlige valg her i livet og engang imellem ved man ikke hvad der er rigtig og forkert. Men jeg kan sige så meget, at jeg er begyndt at elske mig selv højere, efter jeg er begyndt at mærke efter. Jeg tænker det er vejen frem til at blive den Louise jeg ønsker og håber på at være en dag.

I forhold til at skulle træffe disse valg og i forhold til at mærke efter, kan det også skabe et enormt tomrum og en sorg, som der er svær at forklare. Ingen kan møde mig i den. Kun mig selv!

Jeg har accepteret at livet kan være hårdt til tider og at man ikke kan rende rundt og smile hele tiden. Jeg har accepteret at det er okay at bede hjælp, i stedet for at stoltheden presser sig på, i troen om at jeg selv klare det hele. Til sidst har jeg accepteret, at alting er en process og smerten vil gå over med den rette hjælp. Med det siger jeg til mig selv, at det er okay græde”.

samtidig stiller jeg mig selv det spørgsmål “Hvem er jeg?!”

Test

Lige nu befinder jeg mig i en proces, hvor det hele godt kan svært. Jeg føler jeg er nødsaget til at sige fra hele tiden. Jeg føler mine grænser bliver overskredet, og der en mangel på respekt, over for mig som menneske. Jeg føler konstant jeg skal testes i mine grænser. Det gør mig træt.. Det gør mig tavs.. og det gøre mig bitter at jeg konstant skal kigge ind af, og hele tiden stille mig selv det spørgsmål, om det er mig der er noget galt med!

Det nok nu.. Jeg gider ikke mere.. Det slut med at tie.

Fokus er desværre i dagens Danmark, at alle skal kunne leve op til det perfekte. Det handler om det ydre og ikke det indre, Fokus er på det materialistiske, karriere og status samt penge.

Jeg er uperfekt, alternativ og min egen og det kan jeg sagtens stå ved!

 

På den måde føler jeg mig perfekt og jeg elsker det<3

 

 

Om Forfatteren

Fakta: Louise 32 år. Bor på Østerbro. Studere på Københavns professions Højskole. Velkommen til min verden, hvor ydersiden er perfekt, alt fremstår perfekt, hvor virkeligheden i det perfekte kan være mest kaos! Du vil opleve en ærlig person, en del stavefejl og måske en del usammenhængende tekster i ny og næ.. hvorfor ikke give et helhedsbillede af en selv, fra start ;-)! Velkommen til en verden med med diagnoser, man ikke selv har kontrol over, men et ønske og håb om at få det:) Alt kontrol er sluppet fra min side. Jeg kæmper for at bryde tabuet omkring psykiske lidelser... Jeg er næsten ikke i tvivl om at de ´Normale´ kan lære mere af os, end vi af dem! definer normal´?!

Skriv Kommentar

Din e-mail adresse vises ikke offentligt.