Er du alene eller ensom?

Alle mennesker er alene om noget. Det er sundt. I forbindelse med psykisk sygdom har Linn dog oplevet, at det kan blive til ensomhed. En ensomhed med angst og følelsen af at være uønsket og glemt. Derfor har hun lavet sine egne strategier til at håndtere tomheden

Tekst af: Linn

Ensomhed rammer både dig og mig
Der bliver skrevet meget om ensomhed. Hvor forfærdeligt det er. Men ligesom med døden, frygter de fleste mennesker at tale om det. Nogle gange er det måske lettere at tale om døden? Det er jo en fælles præmis. Det er ensomheden ikke. Eller hvad? Når vi taler om ensomhed, bliver der ofte malet et billede af et ældre menneske, der ikke kommer ud og aldrig får besøg. Men virkelighedens ensomme menneske er både du og jeg.

Jeg er mor til to. Har en kæreste. En sød familie. Nære venner og et godt netværk. Men jeg er også ensom. Ikke hele tiden, men tit. Jeg er ensom, når jeg er ”gået i stå”. Når jeg ikke udfylder min tid med noget, der er meningsfuldt for mig. Ensomheden handler for mig ikke bare om at være sammen med nogen. Det handler også om at være set. Forstået. At være med. Derfor opstår ensomheden ikke bare, når jeg af forskellige grunde er isoleret eller alene. Løsningen med at opsøge andre mennesker er derfor ikke en tilstrækkelig god strategi i jagten på at reducere ensomhed.

Når ensomheden får sit tag i mig, og det ikke er muligt at være sammen med dem, jeg holder af, er min strategi at erstatte tomheden med noget, der normalt bringer mig glæde. Gerne noget jeg ikke kun gør for min egen skyld, men noget, der glæder dem, jeg holder af. Det kan være alt muligt. Lave mad, bage, lave håndarbejde, rydde op og skrive en besked til nogen, jeg ikke har set længe. Når jeg bager boller til mine børn, så forestiller jeg mig, hvor glade de bliver, når de kommer hjem. Så forsvinder ensomheden.

Når jeg accepterer, at ensomheden er til stede, kan jeg erstatte den med noget andet. Ensomheden kommer igen. Men den går også igen. Heldigvis.

Ensomhed og psykisk sygdom
Alle oplever i perioder ensomhed. F.eks., når en nærtstående dør, ved skilsmisse, når man står udenfor arbejdsmarkedet, når man ikke er en del af en gruppe, når man har et lille eller intet netværk, eller når man er meget alene.

Som psykisk sårbar har man ofte store udfordringer med ensomhed, der i nogle situationer udspringer af angsten for og følelsen af at være alene. Et eksempel på, hvordan psykisk sygdom øger risikoen for ensomhed, er personlighedsforstyrrelser. Jeg kan føle mig forladt, selvom jeg ses med nogen allerede 1 time senere eller næste dag. Ensomheden kan derfor hurtigt gå hen og få en hovedrolle i mit liv. 3-4 timer uden kontakt til andre mennesker kan fremkalde tanker og følelser om at være uønsket, uelsket og glemt. Det er vigtigt at vide, fordi man som udenforstående kan have svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke kan være alene. Ensomheden kræver ikke uger eller måneder alene, ingen venner og ingen familie. Den kan opstå når som helst og hvor som helst. Og den er ikke nødvendigvis konkret eller rationel. Det er vigtig viden for dem, der er tæt på.

Mange oplever også at være ensomme, fordi psykisk sygdom stadig er tabu. At føle sig alene med sin diagnose, og dermed ekskluderet og ensom, er desværre helt normalt. Det kan hjælpe at møde andre, der er i samme situation. Det kan både være i forbindelse med behandling, f.eks. gruppeterapi og sociale væresteder, Facebookgrupper, Outsideren og lignende. At høre: ”Det kender jeg godt” eller ”Sådan har jeg det også”, kan mindske følelsen af at være alene. Åbenhed kan være med til at forebygge ensomhed.

Det er normalt at være alene
Alle mennesker er alene om noget. Det er sundt og godt. Og det kan læres. For at lære, hvordan du håndterer ensomhed, må du gøre op med dig selv, hvad ensomhed betyder for dig.

Hvad synes du personligt, er forskellen mellem at være alene og være ensom?

De fleste mennesker kender begreberne introvert og ekstrovert. Helt overordnet kan det forklares sådan: Ekstroverte får energi af at være sammen med andre; introverte får energi af at være alene, uden at være ensomme. For at tage kampen op med ensomheden, må du finde ud af, hvad du trives bedst med, da det er individuelt, hvad der opleves som hjælpsomt. Det er derfor en god idé at lægge en individuel strategi for, hvordan du kommer ud af ensomheden.

Ideer til at håndtere ensomhed

  • Overvej, hvilke aktiviteter du foretrækker at gøre alene. Også de små, f.eks.: Gå i bad, læse, sove, løbe. Det kan være gode eksempler på, at du godt kan være alene.
  • Planlæg at være alene, og lav noget, du godt kan lide i det tidsrum. Forbind det at være alene med noget positivt.
  • Overvej, hvornår du føler dig mindst ensom. Brug det til at finde ud af, hvad der afhjælper ensomheden.
  • Vær åben om din ensomhed. De mennesker, der elsker dig, vil gerne hjælpe dig. Alle mennesker ved, hvor forfærdelig ensomheden kan være.
  • Smartphonen er ikke altid så populær, men den kan forbinde dig med verden, når du er alene. Du har alle dine venner og familie med i lommen. Fokusér på de nære relationer, hvor nærhed, varme og forståelse er størst.  Afstanden mellem mennesker er kortere, når man fokuserer på den direkte personlige kontakt.
  • De forskellige psykiatriske diagnoser har hver deres udfordringer og skal derfor håndteres forskelligt. Det er derfor meget vigtigt, at du taler med din læge/behandler om din ensomhed, så de kan hjælpe dig.

Dette var den tredje artikel om temaet ensomhed. Læs også de to andre artikler om emnet:

Ensomhed er, når jeg føler mig overflødig

Alene til døden og i blomst