Mening er det, der skaber mennesker. Sådan sagde Johannes Nielsen, der revolutionerede forholdene på Risskov og gav de indlagte mulighed for at dyrke forskellige former for aktiviteter, der var meningsfyldte for dem. Den mest kendte af de indlagte var Ovartaci (Overtossen), der fik lov til at passe sin kunst i de 56 år, han var på Risskov.

Samme idé ligger også som rettesnor for Outsiderens aktiviteter. Netop ved at tilbyde psykisk sårbare noget at stå op til, noget meningsfyldt at tage sig til – når dagsformen tillader det.

Jeg har været tilknyttet Outsideren i to år og må sige, at det har været et af vendepunkterne i mit liv. Det har været med til at give mig en ny idenditet, kan man vel sige. Efter min psykiske nedtur, fik jeg diagnosen bipolar 2, og jeg kom på førtidspension. Jeg gik fra et krævende job i overhalingsbanen til nada. Det var mere end svært at vænne sig til.

Ny identitet

Men langsomt fik jeg bygget en ny identitet op. Jeg skrev en bog, ”Mani og Depression”, hvori 12 bipolare og to pårørende fortæller, hvordan det for dem har været at leve med lidelsen, og jeg oprettede en Facebookgruppe med samme navn – ”Mani og Depression”. Gruppen har i dag 500 medlemmer. Det er en saglig og dynamisk gruppe, hvor medlemmerne deler interessante artikler og videoer, skriver indlæg og kommenterer hinandens opslag – med en fin og sober tone. I mange af indlæggene deler vi tips om, hvordan vi håndterer manier, depressioner og angst. Det er efter min mening den rette vej at gå som bipolar – og som psykisk sårbar i det hele taget. Derfor har jeg i mine mange blogindlæg her på sitet også bestræbt mig på at videregive nogle af de værktøjer, der hjælper mig – i håb om, at andre også kan få gavn af dem. Det giver god mening for mig. Selvfølgelig bør der også være plads til at dele sin håbløshed, fortvivlelse og handlingslammelse med gruppen.  Sygdommens skyggeside – depressionen – er en del af pakken som bipolar. Vi er forskellige og nogle har flere ressourcer end andre. Men for mig har det været vejen til recovery at dele ud af mine erfaringer og af, hvad der virker for mig.

Jeg har fået mange gode venner i mit nuværende arbejde – via bogen, outsideren og Facebookgruppen. Og det udgør lønnen for min indsats. På mange måder var det heldigt, at jeg fik det psykiske knæk, som reddede mig ud af hamsterhjulet og gav mig noget nyt og langt mere værdifuldt at beskæftige mig med. I mine 20 år på arbejdsmarkedet var jeg udadtil en succes. Jeg blev rost og forfremmet flere gange – men stoltheden blev lynhurtigt ertattet af præstationsangst. Og for at holde til ræset medicinerede jeg mig med alkohol og nervepiller. Men værst af alt, jeg havde en tomhedsfølelse, en fornemmelse af, at jeg gik glip af noget vigtigt i mit liv. Den tomhedsfølelse har jeg ikke længere. Gudskelov. Jeg er ganske vist gået drastisk ned i løn, men jeg føler mig rig på andre områder.

Fat på behandlerne

I Facebookgruppen vil vi i det nye år forsøge at få flere behandlere som medlemmer. Vi vil hver især gøre vores psykiatere, psykologer og andre i plejepersonalet bekendt med gruppen. Det må jo være en guldgrube for dem at læse, hvad vi skriver. Det vil give dem en førstehåndsindsigt i, hvordan vi bipolare tænker, hvilke problemer, vi har og hvilke værktøjer, der virker for os.

Outsideren er også en guldgrube for behandlere indenfor psykiatrien, så jeg slår et slag for, at vi gør en indsats i det nye år for at lave pr for sitet, f.eks. ved at uddele foreningens folder til vores behandlere.

Spred god karma

Mit nytårsønske for jer, der læser med her, skal være dette, at I får et meningsfyldt 2019. Brug Outsiderens mange tilbud om aktiviteter, skriv indlæg, kom på besøg i det hyggelige gule hus på Kapelvej og mød andre psykiske sårbare. Og spred god karma der, hvor I er. Det er i høj grad tiltrængt, at god karma breder sig som ringe i vandet i denne kolde, kyniske og kaotiske tid, vi lever i.

 

 

 

Hvis nogen skulle have lyst til at købe min bog, som ved udgivelsen fik denne modtagelse af SIND: “En journalistisk perle…en bog, man bliver klogere af at læse”, kan det ske herfra:

http://www.saxo.com

Skriv “Mani og depression”, så kommer I til bogen, og I kan vælge at købe den som e-bog eller som lydbog (indtalt af mig). Begge bøger koster under 100 kr. Bogen i papirform er udsolgt!

Og adgang til min Facebookgruppe sker ved at sende en anmodning hertil:

https://www.facebook.com/groups/383454721758488/

 

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale denne portrætvideo af salig Johannes Nielsen, bipolar, tidligere overlæge på Risskov:

https://www.youtube.com/watch?v=q1JbjUWsDGE

Jeg har selv set den 7-8 gange

2 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Tak til Kim for det gode skriv, og lad os håbe det bedste for de gode ønsker. Jeg har siden foråret 2018 selv skrevet med mellemrum her i bladet, og artikelformatet passer mig godt. Jeg ville aldrig kunne skrive en hel bog, idet min måde at tænke på er den mere afgrænsede, som netop passer til artikelformen. Jeg har personligt modtaget et feedback, som godt kunne antyde, at nogle af mine skriverier kunne have interesse for folk, der arbejder indenfor psykiatrien. Jeg kan huske, i sin tid, hvor psykiateren Finn Jørgensen havde sagt op fra Skt. Hans hospital, befandt hans private biliotek sig i Den Grønne Daghøjskole, som den dengang hed, og hvor jeg havde min gang som nyligt udskrevet. Dette bibliotek var meget omfattende, hvilket sætter i relief hvilke enorme krav, den psykiater skal leve op til, hvis han vil tages alvorligt som fagperson. Af denne grund finder jeg, at det ville være af mindre ulejlighed, hvis fagkundskaben gjorde sig bekendt med, hvad vi skriver her i bladet, i forhold til, hvad de ellers skal sætte sig ind i. Vi må nok belave os på forskellige resultater af en sådan læsning; noget vil falde på stengrund, og noget vil finde muldjord. Der er mange af os bekendt, at psykiatere er af meget forskellig beskaffenhed, og det er som patient sjældent muligt at lodde deres faglige niveau. At de er gode at tale med er ikke nogen garanti for et højt fagligt niveau. Jeg erindrer en psykiater, hvor der ikke var megen samtale, men når det kom til den medicinske behandling, var vedkommende second to none. Psykiatere er lige så indviklede som folk er i bred almindelighed. Men der er jo også deciderede hjerneforskere, der som oftest ikke betragter sig som målgruppe for Outsideren, men jeg mener nu alligevel, at der er ting i bladet, som kunne have deres interesse. Jeg selv har i al beskedenhed en naturvidenskabelig indfaldsvinkel til det hele, men har måttet udvide mit interessefelt til psykologien, og har gennem mine skriv forsøgt at indføre ratio i min måde at anskue den menneskelige psyke. Det er en ofte gjort erfaring, at den menneskelige psyke har en tilbøjelighed til at unddrage sig saglig beskuen, idet der jo altid foreligger et individ, som vil modsætte sig rollen som specimen. Den dygtige forsker anskuer kun bagest i bevidstheden; og som sådan observerende indgår han/hun i en vekselvirkning med personen, som virker meningsfuld for personen, men som skaffer forskeren viden. Forskerens problem består i at korrellere det observerede med det, han/hun ved i forvejen, både af specifik og generel karakter. Patienterne har vel aldrig indblik i disse ting, og det er min erfaring, at psykiaterne skjuler disse ting med stor nidkærhed og konsekvens. Det er min erfaring, at psykiatere aldrig udtaler sig om ting vedrørende deres fag, måske ikke engang til fagfæller. Bagved ligger måske betænkeligheder ved at afsløre, at der måske er eklatante huller i deres viden og erfaring. Derfor denne faglige mur. Jeg kan huske, at Finn Jørgensen var ikke en person, man slog en sludder af med. Han var et tavst bjerg af ro, men man kunne være evigt forvisset om, at han vidste alt, hvad der foregik, og han havde sin egen mening om alt, hvad der foregik. Sådanne psykiatere er der ikke mange af, og det er blevet sagt om ham, at han var den dygtigste psykiater, vi nogensinde havde haft i hele Norden. Men han kunne rulle sig ud, og det var ikke nødvendigvis ordblomster og liljekonvaller, der kom ud af hans mund. Mange af de ting, han sagde, er der mange psykiatere siden, som nok har tænkt, men som aldrig har turdet fremsætte offentligt.

    Svar
    • Kim Engelbrechtsen

      Tak til Arne for den gode kommentar. Du har givet ret i, at meget af det vi skriver her, vil lande på stengrund hos behandlerne, og noget vil lande i muldjord. Sådan er betingelserne. Men hvis ikke vi gør opmærksom på os selv, vil der slet intet ske. Behandlerne vil dermed gå glip af en masse førstehåndsviden om psykiske sygdomme. Så lad os fatte en folder om foreningen, hver gang vi går til en psykiater eller psykolog. Mange gode hilsner, Kim

      Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.