Det er ganske enkelt, hvad livet drejer sig om. Jo ældre, jeg bliver, jo mere klart står det for mig.

Jeg er ikke religiøs, har aldrig været det, men KARMA lovene, dem tror jeg fuldt og fast på
Hvad du giver ud af kærlighed, det får du tifold igen oftest fra helt anden kant. Og tilsvarende: Hvad du giver ud af ondt, det kommer tilbage til dig.

Jeg har lavet en video, som forklarer dette nærmere. Den handler om mine karmabesøg hos to, der giver mig så meget: Min lånehund Pluto og Inge, min festlige indkøbsveninde på blot 91 år. Som alle dyr, er Pluto fantastisk, han giver karma og kærlighed til alle, han møder – og modtager det samme i form af kærlige klap og godbidder. Han kan mærke, når jeg har det skidt, og nurser mig rent faktisk. Det sker helt instinktivt, tror jeg. Han behøver ikke studere buddhisme og karmalovene eller lære af Eckhardt Tolles bøger og videoer om nuets kraft.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inge havde jeg ikke tid til, da jeg tonsede rundt i hamsterhjulet, men efter jeg kom på førtidspension på grund af min bipolare lidelse, har hun og jeg fundet hinanden. Aldersforskellen kommer kun til udtryk i vores kroppe/hylstre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Videoen er herunder. Skru helt op for volumen, jeg er ikke så skrap til at ramme samme lydniveau på de forskellige klip.

 

 

 

https://www.facebook.com/kim.engelbrechtsen/videos/10218352413341296/

 

Eckhardt Tolle om at afkode nuets kraft:

 

https://www.youtube.com/watch?v=2uXm65gtyAA

 

 

 

 

3 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Jeg opfatter her Kims brug af “karma”-ordet som en måde at sætte ord på noget af psykologisk natur, som det ikke ellers er nemt at udtrykke. Efter min opfattelse er der, såvidt jeg har forstået, en ret dogmantisk tilgang til disse begreber i de indiske kilder, som har karakter af forveksling af disse med naturlove. Naturlovene er i deres dagligdags fremtræden ret firkantede og virker uden persons anseelse, en firkantethed, som bestemt ikke behøver at gøre sig gældende indenfor det psykologiske. Mærkeligt er det forsåvidt, at det psykologiske på ingen måde har tilfældighedens karakter, men kan i mange sammenhænge have sin egen firkantethed, men på den anden side opfatter jeg de indiske kilder som meget specifike for den indiske kultur. Her kredser man jo meget om jegets og individets udslettelse, hvor mine bestræbelser går i den stik modsatte retning. Jeg har indtryk af, at denne optagethed af individets udslettelse beror på opfattelsen af jordelivet som pinefuldt, og af inkarnationernes ophør i form af overgangen til nirvana, som er intetheden, er det ønskværdige. Heroverfor er min egen radikalt anderledes opfattelse, som består i, at vi får een tur, som levende væsner, hvorefter vi kommer til at opleve noget, som vi ikke har oplevet i 4,3 milliarder år: Livets ophør. Altså som individer.

    Dertil kommer, at jeg opfatter idéen om det kollektivt ubevidste som noget, der gør sig gældende blandt levende individer. Når vi dør, bliver vi endeligt afkoblet fra denne mekanisme, selvom, at for dem, som er efterlevende, kan der godt bestå en form for indre dialog med den afdøde. Den afdøde har efterladt sig et gestalt hos dem, som kendte ham/hende. I lyset af idéen om det kollektivt ubevidste kan det give god mening at tale om gode og onde ånder. Blot skal vi gøre os klart, at sådan tale falder i to dele, dels i form af de gespenster, vi kan kæmpe med på de indre linier, og som er manifestationer af aspekter af vore egne personligheder, erkendt eller uerkendt, dels kan onde eller gode ånder foreligge repræsenteret af personer i vor omgangskeds. Det er her interessant at betragte splitting-fænomenet, idet dette går ud på, at den samme person kan opleves som to personer, en god og en ond, og at det er iagttaget hos meget små børn, at de tror, at der er tale om to forskellige personer. I virkeligheden kan sådanne fænomener nok godt gøre sig gældende for den voksne person, blot mere skjult.

    Det var jo en længere smøre, som var affødt af karmasnakken. Jeg ved egentligt ikke, hvor meget indisk kultur og indisk spirituel tænkning egentligt er forstået blandt os danskere. Selv er jeg af den opfattelse, at den tænkning omkring psykologiske forhold, som sagkyndige her i landet repræsenterer, i virkeligheden godt kunne ønskes udbredt til flere. Jeg har, ikke mindst i min egen familie, mødt megen psykologisk talentløshed, og jeg er sikker på, at mine problemer i denne forbindelse ikke er enestående for mig. Den tanke har strejfet mig, at familielivet er en fejlkonstruktion, men på den anden side findes der vel lykkelige familier. For mig selv har singlelivet været en løsning, som passer mig godt.

    Svar
    • Kim Engelbrechtsen

      Hej Arne. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare på din lange, intellektuelle kommentar. Kun at jeg tror på, at vi som mennesker bør være venlige over for hinanden, hjælpe hinanden, smile til hinanden, være lidt forstående. Sprede kærlighed, som kan sprede sig som ringe i vandet. Verden har brug for det.

      Mvh

      Kim

      Svar
  2. Arne Nielsen

    Hej Kim – det forstår jeg godt. Jeg ved heller ikke rigtigt, hvad jeg selv ville have svaret, hvis jeg havde været dig. Mit indlæg er udtryk for, at man kan grave et spadestik dybere i tingene, og derved besinde sig på, hvorfra ens tanker stammer, i den forstand, at de rummer kulturelle elementer, som kan rumme en dynamik, man ikke nødvendigvis er opmærksom på.

    Med de bedste hilsner fra Arne

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.