Bag facaden…

Du ser de er glade

 

Du ser de kysser

Du ser de holder i hånd

Du ser… et perfekt forhold

Eller det tror du…..

 

For det du ikke ser er at kvinden lever i et mareridt, hun lever i helved!

 

Voldsudsatte kvinder (https://danner.dk/viden-om-vold/tal-og-fakta-om-vold)

  • 33.000 kvinder er udsat for partnervold hvert år
  • 2.000 kvinder flytter hvert år på krisecenter, fordi de er i en akut kristisk situation. I 2014 var tallet 1.840 kvinder
  • I 2014 modtog 41 danske krisecentre til sammen 13.731 henvendelser
  • Når kvinder kommer på krisecenter, har de ofte været udsat for flere forskellige former for vold. Ca. 80 procent har været udsat for fysisk vold, mens 98 procent har været udsat for psykisk vold. Omkring en tredjedel har været udsat for seksuel vold, og halvdelen har været udsat for materiel og/eller økonomisk vold
  • I 2011 var 45 procent af kvinder på danske krisecentre arbejdsløse, og i 2012 var halvdelen af kvinder på krisecentrene på overførselsindkomst. Det er dog vanskeligt at sige noget endeligt om, hvad der kommer først; om man er i øget risiko for vold, hvis man er arbejdsløs eller om én af voldens konsekvenser er, at man ikke kan opretholde et arbejdsliv. Noget tyder på det sidste: 24 procent af voldsudsatte kvinder oplyser, at de har været nødsaget til at stoppe med deres arbejde pga. voldsudøvers chikane og 30 procent har sygemeldinger som direkte følge af volden
  • 9.500 unge kvinder mellem 16 og 24 år udsættes årligt for kærestevold
  • 38% af alle mord på kvinder bliver begået af en partner. Andelen af partnerdrab i Danmark falder ikke.

 

Jeg blev fuldstændig blød i knæene, den dag jeg skulle lukke døren op, for en elektriker der skulle komme og lave min ovn. Det var kærlighed ved første blik. Der gik ikke lang tid før jeg fik lusket mig frem til en date. Jeg blev bare mere og mere forelsket. Han sagde lige de ord der kunne gøre mig glad og lykkelig. Der var ingen tvivl, ham ville jeg leve med, resten af mit liv. Han skulle være far til mine børn, der var ikke det jeg ikke drømte om med ham!

 

Tingene begyndte langsomt at ændre sig.

Første gang jeg blev udsat for vold, var fordi jeg havde glemt min pung i hans kammerats jakke som jeg havde lånt fordi jeg ville hjælpe dem med at arbejde. Min veninde og jeg kørte derhjem for at hente min pung. Vi ville hente pungen og ikke andet, men så blev vi budt ind, af én af hans gæster, da han holdte fest for en masse fyre. Vi takkede ja til at få en enkelt, hvilket vi aldrig skulle have gjort. For der gik ikke lang tid før den første episode skete. Pludselig tager ”manden i mit liv” en tom dåse og smadrer den ind i panden på mig. Hvad skete der? Jeg forstod ingenting. Alle på nær min veninde begyndte at grine, så det gjorde jeg også. Kort tid efter, vælter han mig helt umotiveret på min stol, så jeg falder bagover og slår baghovedet i gulvet, ikke bare én gang men tre gange. Denne gang spørger jeg til hvorfor i al verden han gjorde det. Og svaret var ”i skulle bare være blevet væk”.

På et tidspunkt er vi helt alene i stuen, jeg rejser mig for at gå ud til de andre, han rejser sig lige efter, griber fat i mig, banker mig op mod væggen, tager kvælertag og løfter mig op i halsen så jeg ikke kan nå jorden. Jeg går selvfølgelig i panik, og får af vide at vi skal smutte.
Jeg går ud mod min veninde, som står udenfor, og når kun til badeværelses døren hvor han igen tager fat i mig, holder rundt om mig, rigtig kælent og tager mig med ud på badeværelset.
Det der sker havde jeg ikke i min vildeste fantasi regnet med ville ske.
Han tager mit hoved og banker det ned i bordet to gange, jeg får mig viklet fri og skynder mig ud til min veninde og siger vi skal køre.

Alle der IKKE har stået i en sådan situation, altså været i et forhold med en voldsforbryder/psyciopat, vil sikkert tænke at det ikke kan være så svært at indse det er forkert og man skal ”bare” smutte fra ham.

 

Det der er med psyciopater er at de er så pokkers gode til at manipulerer, og igen, man kan ikke sætte sig ind i det, før man selv har været i et sådan forhold.

 

Dagen efter tager jeg hjem til ham, selvfølgelig for at gøre det forbi. Hvilket ikke lykkedes. Han fik manipuleret så meget med mig at han fik mig til at tro at det hele var MIN skyld. Så det var derfor MIG der undskyldte for ALLE episoderne fra aftenen før.

Uger og måneder gik, vi havde op- og nedture som alle parforhold har.

Pludselig begyndte det igen, ikke nok med fysisk vold i form af kvælertag mm. blev det nu også til psykisk vold. Jeg måtte ikke gå med make-up for så mente han jeg gjorde mig til for andre – han fik formuleret det sådan at han synes jeg var naturlig smuk, så hvis jeg gik med make-up så var det for at imponere andre, og hvert fald ikke ham.
Jeg har taget en del uddannelser og har derfor en stor kontaktflade, jeg måtte max have 200 facebook venner, så jeg skulle slette over 600 venner.
Jeg måtte ikke ses med nogen af mine drengevenner, og til sidst heller ikke mine veninder.
Jeg måtte sågar ikke tage til min bedste venindes 25 års fødselsdag fordi jeg skulle passe hans børn, og da jeg prøvede at få lov endte jeg med at have blod i ansigtet fordi han havde revet mig i ansigtet.
Når jeg snakkede i mobil skulle han sidde ved siden af og høre alt hvad der blev sagt, specielt hvis det var min mor/familie eller mine veninder.
Jeg måtte ikke gå i byen eller hænge ud med mine klassekammerater efter skole.
Jeg følte mildest talt ikke at jeg måtte noget overhovedet, medmindre det omhandlede ham.
Jeg måtte passe hans børn, jeg måtte lave mad til ham og hans børn, jeg måtte gøre hans hus rent osv.

Dette forhold tog meget hårdt på mig psykisk, jeg følte jeg gjorde alt forkert. Jeg var ikke god nok. Jeg fik en svær depression pga hele dette forløb. (Der kommer et oplæg om dette)

 

Jeg fortalte ikke noget til nogen det første år, men derefter begyndte jeg at snakke med en overlæge og en psykiater om det, og de hjalp mig til at indse at det ikke var mig, men ham, den var galt med.
Efter at have snakket med dem, kontaktede jeg et krisecenter, som ikke kunne hjælpe mig, da jeg ikke havde nogle børn. Jeg stod derfor alene, alene om alt rædsel, jeg var bange, jeg var meget bange.

Jeg begyndte derefter at snakke med et par tætte veninder om det, samt min mor.
De blev dybt ulykkelige og ønskede selvfølgelig at få mig fra ham med det samme, dette var bare ikke nogen mulighed, da jeg havde brug for et sted jeg kunne flytte til først.

Nu begyndte der at ske noget. Jeg fik øjnene op. Jeg fik sagt ja til en lejlighed, bag hans ryg. Alt jeg foretog mig måtte jeg slette alle beviser på, for hvis han opdagede det vidste jeg jo godt hvad der ville ske.

 

Efter 1,5 år i helved flygtede jeg med min hund, men jeg levede stadig i frygt!
Men det var ikke nemt….
Min familie kom og hjalp mig med at flytte og ikke nok med at jeg blev truet med at blive skubbet ned ad trappen, så blev min stedfar også truet med dette. Hans kommentar til at true os var: ”Jeg kan få det til at ligne et uheld”. Min mor turde ikke gå ind af døren, da hun også blev truet, hun blev derfor udenfor og havde politiet i røret, så de var klar til at rykke ud, hvis der skulle ske noget.
Heldigvis var det ”tomme trusler”, men det gjorde det bestemt ikke trygt at være i.
Vi fik pakket bilerne og kom væk derfra.

Min familie og venner støttede mig 100% og det var det, samt min hund, der holdt mig oppe.
Et familiemedlem flyttede ind ved mig, da jeg simpelthen var bange for at han ville dukke op på min adresse.

Jeg modtog trusler på livet i en periode på 2 måneder, jeg havde en advokat indeover, som også var min ven, der hjalp mig utrolig meget.

Efter en kamp på i alt 1 år og 7 mdr, fik jeg endelig fred, han havde fundet en ny kæreste, til mit held!

 

Man får ar for livet efter man har levet i sådan et forhold, men jeg har valgt at se positivt på det. Jeg kom væk, jeg kom væk i live, og jeg er kommet videre. Det har uden tvivl været en kamp, men med støtte fra familie og venner har det været hele kampen værd, for i dag har jeg det godt!

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.