Skriver det her mest for mig selv, uden at have øvrigt på hjerte; jeg har brug for at klare tankerne.

Sagen er den, at jeg er på vej til mod lufthavnen I morgen. – Med lidt held sidder jeg I en flyver om 40 timer, på vej sydpå, og mod minus 10 graders frost I den Russiske vinter. – En rejse, der har taget to år at drømme mig frem til, og de sidste 2-3 måneder at planlægge; jeg vil afsted, men.. Jeg ved ikke om det hverken er smart, muligt eller viist.

Jeg er skizofren, godt på vej ind I demensens tåger, og jeg er, mere eller mindre, færdig; mit liv – et jeg har ventet hele min eksistens på skulle begynde, er næsten ovre.

Jeg har ikke fået det mindste af det, jeg ville ha’, på nær én ting; jeg har prøvet at elske.

Jeg elsker stadig.

En pige, derude I verden – et sted mod øst, har fået det meste af mig; det er to år siden vi har set hinanden, og jeg tror ikke, hun vil kendes af mig.

Det var hvad jeg fik; et lille år, 8 måneder, I lykke så berusende, at englene selv sang som en blid tone I mit hjerte og igennem hele relationen; jeg ville, som jeg stadig vil, have givet mit liv og alt andet for hende.

Det er slut nu dog. Den 3’e januar, 2017 slog jeg op med hende, af årsager jeg måske vil komme ind på I disse blogs, og dermed finalen; jeg døde inden I. – Blev til en krop, der formår at registrere smerten, at lide under den, men ikke længere at være I resonans med sig selv og sin omverden; intet giver mening mere, og selv her nu – 2 år og 21 dage siden jeg sidst så hendes ansigt- der er der kun savnet, hvor hun var, og hvor mit hjerte var.

Jeg er ganske enkelt en levende død; mit univers er tomt, jeg elsker intet, ingen – min lille kat, Yussuf, der kommer og spiser hver dag, og som er det eneste levende jeg har, jeg ved elsker mig, siger mig intet; alt er ligegyldigt; der er kun grå nuancer af tomhed.

Med det er beslutningen taget; jeg finder ikke kærlighed igen. – Formår det simpelthen ikke; det kræver et hjerte, en lyst, et drive – ingen af de ting er med mig længere – Jeg har mistet al tro, både på mig selv, på det modsatte køn og på min værdi I de konstellationer.

Det er ovre.

Af samme årsager har jeg også måtte revurdere det meste af mit liv og min tilværelse; hvad vil jeg, nu hvor det højeste og bedste af livet selv; at være forelsket, at være mand for min attråede, at være far, at være hel, igennem og med et andet menneske, er lukket..?

Den lander ved de kødelige lyster.

Kødelige lyster og et forhold til verden, der siger, at jeg som – efterhånden – klam og middelaldrende mand, ikke får de kvinder, jeg tændes af – ikke her I Danmark ihvertfald – må gøre hvad der er godt for mig, og give fuck-o for alt andet og alle andre.

Memento mori; husk, du ska dø.
– Goethe (Tysk Filosof)

Med det in mente; at døden kommer, at demensen efterhånden har sat så mange spor I mig, at der ikke er meget mere at gøre, så må jeg tage så meget kontrol over mit liv, jeg nu engang kan.

Jeg flytter til Ukraine, og derfor min flybillet.

Hvad der sker dernede.. Aner jeg ikke, og jeg har mine tvivl om hvorvidt det overhovedet er en god idé at jeg tager derned, men jeg må gøre det, for der er ikke andet for; jeg kan ikke holde stilstanden som førtidspensionist og “semi på bunden” herhjemme ud. – Så hellere være “rig excentriker” I det fremmede.

Det økonomiske er en af de ting, der kommer til at køre for mig I Kyiv; den relativt dårlige økonomi, jeg sidder med I Danmark på mellemste førtidspension er, intet mindre, end en formue dernede. – Jeg kan gange min købekraft med 4-6 stykker, og alene dét vil åbne mange døre for mig dernede, jeg ikke har den mindste mulighed for at komme igennem herhjemme.

Kort sagt; rig og sindssyg I udlandet.

Men.. Hurra, så er jeg rig, og hvad så..?

Bibelen siger, meget konkret;

“Giv mig alverdens rigdomme, guld og sølv, men har jeg ikke kærlighed; da har jeg intet.”

Overvejer at starte op på en hunde-kennel dernede; har kontakt til flere organisationer, der arbejder med herreløse dyr, hvilket både kunne være spændende og sjovt, hvis.. Det sagde mig noget..

Faktum er, jeg kigger på den kat, jeg har kendt og elsket I to år, og jeg ville få omtrent lige så meget ud af den, som hvis den var udstoppet.

Der er ingen resonans, I noget som helst..

“De-personalisation/de-realisation” hedder syndromet..

En fuldstændig smadren af det sjælelige og følelsesmæssige indre..

Der er intet tilbage I mig, og om lidt kommer demensen, og så er det helt slut..

Forever.

Så.. For at skære ind til benet.. – Jeg har meget lidt tid tilbage, forbandet lidt, faktisk, og der er intet at gøre ved det; stå ret, sige ja og amen, og så indtage stillingen, så virkeligheden kan kneppe mig dets hårdere I røven..

På godt, solidt og helt firkantet dansk; jeg er færdig og fucked.

Så.. Som gamle Per Lonka – en mand, der for længe siden er trådt til de evige jagtmarker – så vil jeg på en sidste rejse, og fylde den med så mange piger, så meget sex og så mange orgasmer jeg kan, og så se at finde en og anden vinkel på mening, imens jeg er dernede..

Mest af alt derfor dette opslag; hvad skal jeg finde på..?

Klart, der er 6 stripbarer I Kyiv, så langt så godt, og mange af dem har “take-out”, hvilket passer mig endnu bedre, og det er så 1-2 dage samlet ud af ugens 7.

Det giver 5 dage, jeg skal have fyldt ud med mening.

Hvad så..?

Den lander vel ved den gamle idé om foto; Kyiv og Ukraine er et land på randen; økonomien ligger I ruiner dernede, som sagt, og alle er på røven, så – med andre ord; kan jeg undgå at blive banket ned og blive bestjålet, så må jeg skrive om hverdagen og I byen og lave en allerhelvedes masse billeder af den lidelse og elendighed, jeg – unægteligt – vil blive præsenteret for på turen.

Det er altså de tre første ting;

• En og anden kennel
• Foto
• Og masser af sex.

Dertil er der så dette tidsskrift; jeg har lovet at skrive om psykiatrien I landet, og vil – så længe, jeg er I stand til det – nok levere nogle artikler om folk plaget og præget af sindslidelser.

Som jeg sidder og skriver dette, så er det – på makaber viis – det jeg glæder mig mest til…

Den største problematik jeg har er dog, at jeg er en hund efter andre mennesker; jeg fungerer SÅ dårligt uden andre I mit liv, og jeg har ikke én relation I den by; kender ikke et øje. – Klart, al den nærhed penge kan købe vil nok tage brodden af det, men resonans..?

Der er en app, kaldet Couch-surfer’s – en app lavet til rejsende og Expats I hele verden – de har nogle arrangementer, og mulighed for at skabe dem som man lyster, hvilket nok vil kunne være et indledende sted at starte; jeg taler ikke et ord Russisk eller Ukrainsk, og engelsk er en mangelvare dernede. (spændende I sig selv.. :S )

Men hvad så mere..?

Og hvad med langsigtet..?

Har fået skaffet mit pressekort; jeg er nu, officielt, medlem af pressen, og kan – med disse dokumenter – søge permanent opholdstilladelse I landet; bider det på mig, ud over de 3 måneder mit danske pas åbner op for som tourist, så kan jeg altså blive dernede.

Skulle jeg finde mig et hus eller en lejlighed..? – Fandt et I dag, på den Ukrainske søsterside til dba.dk; 180 M2, sauna, indendørs pool, centralt I Kyiv; 5.000,- om måneden.. – Ku’ godt, men.. Så sidder jeg der, I mit palads, uden et øje, og hvad så derfra..?

Ensomhed.. Midt på borgen..

Det er nok det, der afholder mig fra at handle på den her tur, når alt er sagt; fucking ensomhed..

Skulle man bare bide over det; gøre noget ved det, og acceptere, at jeg er lige så isoleret der, som jeg er her..?

Bottom line er, at jeg – her I Danmark – I det mindste altid kan gå ud og tage mig en bajer, snakke med folk og mætte mig med dem når det passer mig, men.. Dernede..?

Det er hårde tider..

Men jeg må afsted..

“Come what may..”

Summa Summarum; jeg skal have fundet et hotelværelse til den første måned; har jeg stadig lyst til at være dernede efter den periode, så kan jeg leje noget mere permanent derfra.

Hotel eller Airbnb..?

Tror, det bliver AirBnb.. – Selv om muligheden for at socialisere med folk på hotellet er tillokkkende, så ved jeg – fra søgninger online – at de hoteller jeg har råd til, mest er befolkede af sydlandske sextourister, og jeg – uagtet at jeg selv nok er en af dem – er ikke sikker på, jeg har lyst til at frekventere med dem.

Det blivet en lejlighed I Kyiv, på egne præmisser, og så må jeg, pine død, bare holde mig selv I gang.

Det bliver, uanset hvad; det hårdeste. – at komme ud af døren hver dag; både for at spise, for at opleve og for at møde mennesker.

Disciplin.

/Sims
24/01-19. – 07.38

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.