Kender du det, at du sidder fast i mønstre, der ikke er gode for dig? Mønstre der gør dig syg? Måske min historie kan inspirere dig.

Jeg er startet til psykolog. Det er godt. Rigtig godt faktisk. Jeg har været der to gange og i fredags fik jeg noget af en øjenåbner!

Øjenåbneren bestod i, at min psykolog fik mig til at indse noget meget vigtigt i min vej mod at blive rask og medicinfri. Jeg er ganske enkelt i gang med at bygge en hverdag op, hvor jeg gør præcis det samme mod mig selv, som jeg gjorde inden jeg blev syg. Og som var den primære grund til, at jeg blev syg: Jeg giver ikke mig selv lov til at slappe af.

Mit tidligere liv

For at forstå, hvad det betyder, skal jeg nok forklare, hvad det er for et liv, jeg taler om. Inden jeg blev syg, levede jeg min drømmetilværelse. Jeg studerede psykologi på Københavns Universitet på fuld tid. Ved siden af studiet dansede jeg semi-professionelt omkring 20 timer om ugen. Jeg underviste og dansede i et crew, hvor vi trænede mange timer hver aften og i weekenderne.

Jeg elskede mit liv. Det var sjældent, jeg følte mig stresset, fordi jeg udelukkende lavede ting, jeg syntes var sjovt og spændende. Jeg stod op ved 6-tiden hver morgen, tog afsted hjemmefra ved 8-tiden og var hjemme igen ved 21-tiden. Nogle gange senere. Jeg var kort sagt kun hjemme, når jeg skulle sove.

Når du holder dig i gang hele dagen uden pauser, mærker du ikke, hvor træt du egentlig er. Så længe jeg fik mine 8 timers søvn om natten, kunne jeg holde den kørende uden problemer. Men det holdt kun så længe. Slutningen på det lykkelige liv var brat. Fra den ene dag til den anden blev livet i pragtfulde København skiftet ud med et liv på mors sofa i Sorø. Jeg var brudt sammen.

Mit liv blev revet væk under mig

De fire år, der er gået siden jeg blev syg, har været barske. Det har været et liv med lange indlæggelser, spiseforstyrrelse, selvskade, psykoser, manier og depressioner. Og ikke mindst en ordentlig mængde medicin. Men jeg lærte noget om mig selv. Jeg var nødt til at lægge mit liv om, hvis jeg skulle undgå, at sygdommen kom til at styre resten af mit liv.

Derfor flyttede jeg til Sorø – tæt på min mor og min søster – og jeg begyndte et liv med næsten ingen aktivitet og lange middagslure. Jeg var meget opmærksom på, ikke at belaste mig selv. Nok også lidt for opmærksom.

Hvis du, ligesom mig, har været syg i lange perioder med lange indlæggelser oven i, kan du sikkert genkende, at man bliver lidt navlepillende i længden. Når du er syg, får du enormt meget opmærksom, der er rettet mod, hvordan du føler og tænker. Du bliver verdensmester i at mærke efter inden i dig selv. Jeg har i hvert fald oplevet, at jeg brugte enorme mængder energi på at mærke efter mine følelser i en hver situation og meget bevidst undgå situationer, der pressede eller udfordrede mig. Jeg havde rigeligt i at skulle passe på mit lille skrøbelige sind.

Vaner er svære at ændre

I dag er jeg tæt på at være rask. Jeg tager stadig forskellige former for medicin, men det er næsten ingenting. Især sammenlignet med, hvad jeg fik, da jeg var indlagt. Og så længe jeg tager den medicin, har jeg ingen symptomer overhovedet. Det har givet mig enormt meget overskud.

Til hverdag er jeg i praktik i et reklamebureau og er steget fra 8 til 20 timer om ugen i løbet af 5 måneder. Det er jeg meget tilfreds med. Men der er sneget sig en dårlig vane ind i mit nye liv. Endnu engang giver jeg ikke mig selv lov til at slappe af. Det er som om, det er forbudt inden i mit hoved.

Jeg står op ved 6.30-tiden og fra jeg slår øjnene op og til kl. 19.00, er jeg i fuld sving med arbejde, opvask, vasketøj, træning osv. Jeg er kommet ind i den tidligere adfærd, hvor jeg kører på fra morgen til aften. Da min psykolog fik mig til at indse det, mistede jeg et kort sekund modet. Det var frustrerende at opdage, at jeg ikke havde lært af fortiden. Og havde det ikke været for psykologen, havde jeg måske først opdaget problemet, når jeg næste gang gik ned med flaget.

Hvordan ændrer du en vane?

Vaner er simpelt bygget op. De består af en trigger, en handling og en belønning. Vil du ændre vanen, skal du med den samme trigger og belønning, indsætte en ny handling, der kan erstatte den gamle.

Min dårlige vane med at køre for meget på betyder, at når jeg føler mig træt (trigger), drikker jeg en kop kaffe og går i gang med en eller anden aktivitet (handling). Belønningen er, at når jeg sætter mig i sofaen kl. 19.00 med et glas vin og ser TV, kan jeg slappe af.

For at ændre min vane, er jeg nødt til at acceptere, at mit handlemønster er dårligt for mig. Men jeg er også nødt til at have en alternativ handling klar. Den alternative handling er utrolig simpel, men alligevel også utrolig svær. Løsningen er simpelthen, at jeg skal sørge for at få en pause i løbet af eftermiddagen, så jeg ikke kun slapper af efter kl. 19.00.

For at få en pause, hvor jeg ikke bare tager en middagslur, skal jeg se et afsnit af en serie, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det lyder nok ret ligetil. Men det er det ikke for mig. Jeg har hele livet haft en leveregel, der sagde, at TV-kiggeri i løbet af dagen er spildtid. Det er ganske enkelt ikke noget, jeg gør. Derfor er det faktisk lidt angstprovokerende for mig. Og det er det ofte, når du skal ændre en vane.

Virker det så?

Jeg har været i gang med forsøget i tre dage og kun én dag er det lykkedes mig rent faktisk at lægge mig på sofaen og tænde for Netflix. Men det virkede. Jeg fik ro i hovedet uden at falde i søvn. Og jeg faldt ikke fuldstændig sammen som jeg havde frygtet. Faktisk fik jeg mere energi til at ordne vasketøj og ordne køkkenet, da jeg havde set afsnittet færdig.

Pointen i dette indlæg er, at det er vigtigt nogle gange at se dine vaner efter i sømmende – især dem der er dårlige for dig. Det kan være enormt svært at opdage og erkende, at din adfærd spænder ben for det liv, du gerne vil leve, men når du først opdager det, vil du nok opleve, at du er meget motiveret for at ændre din adfærd til det bedre, selvom det er angstprovokerende.

Start i det små og prøv dig frem. Tal eventuelt med nogen om din daglige adfærd og få dem til at hjælpe dig med at opdage de dårlige vaner. At opdage og erkende en dårlig vane er det første og vigtigste skridt på vejen mod en adfærdsændring.

En kommentar

  1. Arne Nielsen

    Dette her er faktisk rigtigt interessant. Da jeg i sin tid studerede, var mit liv permanent i overhalingsbanen, og jeg var helt utroligt produktiv. Idéerne sprinklede så at sige fra mig. Da jeg så senere fik mindre interessante jobs, som jeg lagde megen sjæl og kompetence i, og det hele så ramlede, traf jeg så den strategiske beslutning at få førtidpension. Dengang var det den gamle ordning, hvor det var relativt nemt at få førtidspension, fordi vore politikere havde set en mulig manøvre i at få folk flyttet fra arbejdsløshedsstatistikkerne over på førtidspension, en logik, vi savner i dag. Allerede dengang indså jeg, at jeg ikke kunne holde til det tempo, jeg havde for vane. Det er blevet mig meget klart, at tid uden aktivitet på ingen måde er spildt tid. Jeg har fundet ud af, at man udmærket kan lære noget om et emne, uden på nogen måde at beskæftige sig med det. Der er psykiske funktioner, som uden vort vidende er aktive, mens vi slapper af. Efter min opfattelse er det en ret overfladisk, men hyppigt mødt betragtning, at vi er, hvad vi er, i vort bevidste liv. Der er meget andet ved psyken end vor bevidsthed. Men på den anden side må jeg indrømme, at denne indsigt kun er kommet til mig på en meningsfuld måde, i forbindelse med, at jeg havde en periode med regulær skizofreni. Det er her i øvrigt, i tilknytning til Cecilie Lund Ramsings bemærkninger om vanskeligheden ved at kunne slappe af, at en af bivirkningerne ved det antipsykotikum, som jeg fik, og stadigt får, var, at det var ganske umuligt at slappe af. Først da jeg fik forhandlet dosen ned til et niveau, som passede sig for mig, fik jeg fred. Og fred – det skal der til, for at der bliver et menneskeliv ud af det hele. En i alt for ringe omfang erkendt og påskønnet kendsgerning.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.