Nyt fra det lille landkøkken.

Jeg vil gerne på forhånd love at dette ikke bliver et inspirations indlæg som det sidste. Men et endnu ikke afsluttet kapitel.

Også dette vi komme med i min bog. Deadline 2020. og den kommer selvfølgelig til at være mest spænderne for de som kender mig bedst. En fuldstændig skør virkeligheds roman.

Indlægget her og dette kapitel af livet er tilegnet en helt særlig person, og det fede er at jeg set ikke behøver at nævne hendes navn. Hun vil uden tvivl blive klar over – Meget hurtigt som teksten her skrider frem at det er tilegnet hende. Og hun har hjerne nok til at hun allerede nu som hun læser dette sidder med et smil på læben. 😉

Ret sjovt alligevel, hvordan man som forfatter tænker over alle de ting der egentlig skal til for at skrive en virkelighedsroman. Hvordan overholder man personrettigheder når bogen engang kommer til ende. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at størstedelen som bliver nævnt ved navn vil finde sig i at blive omtalt. Når tid er må jeg lave en fælles besked på facebook og invitere alle dem som er nævnt, og bede om deres samtykke. Og er der en eller flere der ikke giver det må jeg jo ændre navnet de steder hvor det er nødvendigt.

Mine sønner er ikke gamle nok til at vide hvad personrettigheder betyder, men jeg er ret sikker på at når dagen kommer hvor de vil være gamle nok til at læse bogen, så vil de vide at den er skrevet med kærlighed, hvilket jo er den største inspirations kilde overhovedet.

Som altid når jeg skriver, ved jeg ikke hvordan det ender. Jeg skriver og lader mig inspirerer af mine egne ord og følelser. Det lyder måse umiddelbart som noget vås, ikke desto mindre vil jeg opfordre mine læsere til at forsøge at gøre det samme. Det er sundt og befriende at komme ud med alle de følelser man lukker inde med. på fagsprog har det et navn som jeg selvfølgelig ikke husker hvad hedder lige nu. Det er lidt ligesom en mind-map som man lærte om i skolen, bare mere frit. – friskrivning, der var den – Man kan skrive om alt. Der er ingen regler, der er ingen FASTLAGTE regler om hvordan ens skrivning skal foregå- i hvert fald ikke når man er voksen.

  • Lad dit våben være din stemme, også selvom at ingen nødvendigvis får det at se eller høre. Men kom ud med det. Det er det vigtige. Syng, dans, skriv. det er ligemeget- få det ud på den måde der passer til dig. og vær skide ligeglad med hvad andre synes om din måde at kæmpe på.

Engang jeg var manisk startede jeg med at skrive noget, og som dagene skred frem og manien overtog min kreativitet, blev det hele på papiret mere u forståeligt, dokumentet blev fyldt med røde streger, og jeg gjorde det til en lille personlig ting der hed – IKKE TJEKKE STAVEFEJL.

Det blev et symbol på at den menneskelige hjerne ville kunne gætte sig frem til hvad der stod i dokumentet hvis denne var klog, tålmodig og dygtig nok til at regne ud hvilke bogstaver der sidder ved siden af hinanden på et tastatur og dermed skabe en forståelse for det u-perfekte. Og fordi det var starten på min bog.

Noget kaotisk der ligeså stille formede sig og blev til noget særligt. Derfor vil det også indgå i bogen. Som symbol på at intet godt begynder uden fejl.

Jeg har altid hadet de der øvelser man startede med i folkeskolen hvor vi skulle sætte x og bollle under de rette ord, for at finde ud af hvor vi skulle sætte , og .

Det samme gør sig gældende med mine sønner. William, min førstefødte har fanget den dog- han ved sagtens hvad det er lærerne vil se, og arbejder slavisk derefter.

Frederik derimod, nuværende yngste i flokken, sætter ? ved det han laver- hvilket jeg jo ved kan pisse enhver folkeskole lære af. Jeg har jo selv været der for pokker. HVORFOR er det sådan, hvorfor skal man sætte x under et bestemt ord, når x i virkeligheden minder mest af alt om noget matematik. Og når man så får svaret, fordi ”sådan er det bare” så kan det være svært for en nysgerrig hjerne at slippe den tanke igen. Og begynder man at stille spørgsmålstegn til det, så kan man altså nemt blive stemplet som om at man ikke gider at lave opgaverne, og at man trækker tiden ud unødvendigt, fordi at størstedelen af eleverne bare gør som der bliver sagt.

Hvem har bestemt at det lige skal være X og O. og når man er i drengenes alder, så kan det altså godt fortsat være lidt griner hver gang ens lære siger at man ikke kan finde ud af det med bollerne. 😀 

-Jeg har en note der ligger på min computer, kradset ned på et kaffefilter i et øjebliks stilhed her fra den forbigående vinterferie.Der står følgende : Ferie og børn, hvordan man hver ferie lære hinanden at kende på ny. Tanker om deres udvikling her vs. skole vs. hos den anden forældre.

Som forældre der er skilt er det noget af det mest naturlige ind i mellem at tænke: gad vide hvordan de opføre sig når de ikke er her? – Er det mon samme slags konflikter de har. Er det de samme dybe snakke der føres, og bliver deres fantasi udfordret og udforsket på samme måde.

Når man er en sensitiv forældre, kan det ind i mellem ”trække tænder ud” at ens børn er blevet en alder hvor de lige skal prøve os forældre af.

Jeg har mange gange læst skrifter som Psykologer, pædagogger ( det var et bevidst valg at skrive det sådan ) Socialrådgivere og ligeledes erfarne mødre skriver.

  • ”Børn viser deres sande jeg – og nogle gange fuldstændig vanvittige sider der hvor de er mest trygge” – om det har noget på sig, eller om det er en hurtig vending man har fundet på, til forældre der ind i mellem føler sig magtesløse, er svært at svare på.

Esbern mindede mig om denne teori en dag i ferien hvor jeg måtte ”flygte” ud i værkstedet fordi jeg var brudt sammen foran drengene. Jeg er i forvejen en person der i den grad er styret af mine følelser, og når man så samtidig er gravid, så er der eddermagme skruet op for herlighederne.

Det var en kæmpe frustration ikke at kunne kontrollere deres ”spillen med muskler” overfor hinanden. De pisser i den grad hinanden af når de ikke får lov til at sidde foran hver sin skærm og spille Fortnite. Og selv når de gør det kan der opstå konflikter. Særligt hvis de er kommet ind i det samme game. Hold nu kæft en prøvelse det kan være. Så er det mest nærliggende at slukke for bredbåndet. Så kan deres vrede og frustrationer gå ud over mig i stedet – så kan de være fælles om at jeg er idioten. Og jeg skal da lige LOVE for at jeg så er en spassermongol der ikke fatter en skid. Og det Pisser mig så endnu mere af at de skal bruge sådan et respektløst sprog overfor mig. Det er et valg jeg må tage for at undgå at de to fare i flæsket på hinanden. -Når alt kommer til alt vil jeg jo ha at de bevare deres stærke bånd til hinanden.

Så på ægte Charlot maner måtte jeg flygte ud og hulke i værkstedet. – De piger der har set sex and the city 2 ved nøjagtig hvilken sene jeg hentyder til. Midt i en presset eftermiddagsstund må Charlot lukke sig inde i kolonialrummet. Nogle gange må man flygte for sig selv fordi man bliver overvældet af følelser og frustrationer, når man føler at man gør ALLE tingene rigtigt, og alligevel kommer der en svupser fra en af ungerne der gør at man bliver sur og frustreret, og faktisk ikke har overskud til at skulle forholde sig til de følelser fordi de er ukendte, og dermed farlige for ens selvopfattelse.

Har jeg hadet mine egne sætninger som forældre, har jeg skulle ta mig selv i flere gange at jeg lyder ligesom de ting jeg selv ikke kunne fordrage som barn, har jeg irettesat mine børn på en måde hvor jeg bagefter måtte tænke— fuuuuck Birgitte, den måde var sku nok ikke den bedste måde at svare ham på, næste gang må du lige ta´ dig sammen inden de ord ryger ud af din mund.

  • JA JA JA OG JA. For som forældre fejler vi også ind i mellem. Og det er netop de fejl vi vokser af, det er når vi bliver opmærksomme at vi erkender at det burde vi gøre bedre.

Det er der, i det lille øjeblik af selverkendelse at vi smilene kan kigge på vores unger, og føle at på TRODS af vores ind i mellem mislykkede forsøg på at kommunikere hensigtsmæssigt, så har vi alligevel skabt nogle fantastiske selvstændige individer med hver deres styrker og svagheder. Og hvis vi er heldige nok til at ha den rette støtte på hjemmefronten, så vil vi kunne drage nytte af de svageste sider. – SAMMEN <3

Og når de her tider kommer, så er det FANTASTISK at ha veninder der kan genkende de her ting og som ikke møder os med fordomme når vi taller ”frit for leveren” tak for dig smukke- vi gør det Sgu. Vi gør det i nuet, vi ved at vi ikke er HELT sindssyge – på Trods af. <3

_____________________________________________________________________

I et øjeblik som dette

Vil jeg vide hvordan det er at være mig

I et øjeblik som dette

Vil mit hjerte være rent

Jeg vil vide hvilken vej jeg vil gå

Selvom det nogle gange kan være svært for mig at stå

Du gjorde det så nemt for mig at falde

Jeg lovede dig at jeg kunne være hende-

Hende der ikke bare syndes at fortiden havde været lort

Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg kunne føle så stort

Jeg måtte tro på kærligheden jeg kunne mærke i dig

Tro på at der også fandtes noget for mig

Jeg kunne se det i dine øjne

Noget svært havde været glemt

Du fik mig til at åbne mig og til at komme hjem.

Hjem til mig selv.

Der var så meget han ikke vidste om mig

At jeg kunne rejse mig for støvet og være så sej

Jeg kunne ikke vise ham min styrke før jeg mødte dig

He didn`t know my twists

He did not know how to make My Words eksist

He didn`t know my move

He didn`t feel my groove

He shoud have know my twists

Denne Gang siger jeg det ærligt

Det var alt – Sgu alt for Besværligt

Så kom Han

Viste mig vej

Hold kæft, HAN gjorde mig sej

En bedre version af den pige jeg vidste stadig eksisterede

Som havde været pakket væk og gemt inde i en skal

Hende som havde boet på landet og elskede at sidde i en stald

Lugte til høet og lege med katten

Lege med hunden som altid hørte hendes sprog

Hun vidste nu at hun kunne skrive den tykkeste bog.

Om Forfatteren

*livsglad hyggespredeende kaffenyder anno 1984* -passioneret Mor, Kæreste og skribent -ny i blog verdenen, skrevet siden barndommen -bosiddende i det nordlige jylland -autentisk og reel #ikke noget pis, what you see is what you get. Send mig gerne en kommentar på det jeg skriver, enten herinde eller på min Instagram-profil hvor du kan være lidt mere anonym. Bs_Bredahl Jeg bestræber mig på at svare alle personlige beskeder, så fyr bare løs. <3

4 Kommentarer

  1. Arne Nielsen

    Det der med kryds og bolle er i virkeligheden en del af en meget større historie, som kunne gøres interessant for børnene – men det har lærerne ikke intellekt til. For at gøre en historie kort: Hensynsled sætter man firkant under. (”Han var OS en ubehagelig person” – her er ”os” hensynsled, mens ”en ubehagelig person” er omsagnsled til grundled). Hensynsled kaldes også ”indirekte objekt”, og kræver et trivalent verbum. Disse er fx. bebrejde, befale, bringe, forklare, fradømme, garantere, give, hente, love, låne, overdrage, sende, skaffe, skænke, stikke, tildele, tillade og vise. Hensynsled er identisk med begrebet ”dativobjekt”. Et hensynsled kan ikke indledes med et forholdsord=præposition. Omsagnsled til grundled udtrykker grundleddet på en ny måde. Det kaldes også et prædikat. Omsagnsled til grundled sætter man en cirkel med et kryds i under. Omsagnsled til genstandsled kaldes objektsprædikat. Det markeres med en cirkel med en trekant i. Eksempel: ”Han maler døren grøn” – her er ordet ”grøn” omsagnsled til genstandsled. Endvidere skal vi jo ikke glemme genstandsleddet, som man sætter trekant under.

    Således er sprogets mange muligheder reduceret til det rene lal i lærernes hænder, og det er synd, fordi børn gerne vil blive klogere, og de er meget optaget af at eksperimentere med alle mulighederne. Lærerne er, i al deres kedelige mangel på reel viden, dårlige eksempler for børnene. Er problemet ikke i virkeligheden, at mange lærere er det for pengenes skyld og slet ikke for børnenes? Jeg spørger bare.

    Svar
    • Bs-bredahl

      hold da op Arne. det var noget af en kommentar. ligefør den er længere end mit indlæg…

      jeg vil gi dig ret i at folkeskolen idag måske er lidt forældet og at meget viden om sproget kan gå tabt i nytidens sprogopfattelse.

      når det så er sagt, så må jeg erklære mig uenig med dit sidste udsagn. jeg tror at langt de fleste der vælger at gøre undervisning til deres levevej har en passion og et ønske om at gøre en forskel, så attraktiv er start lønnen for en underviser heller ikke, den lange uddannelse taget i betragtning.

      Birgitte Sofie

      Svar
      • Arne Nielsen

        Bs, mange tak for dit svar. Som det nogen gange sker i debatten, bliver det, man skriver, nogen gange mere skarptvinklet end måske godt er. Det er jo en efterhånden veletableret ting, at ting på tryk godt kan virke hårdere, end de måske er tænkt. I øvrigt er jeg jævnt hen imponeret af tonen her i bladet, når man betænker, hvordan det går til mange andre steder. Også når man tænker på, at det meget vel kan være tilfældet, at den, der sidder derude ved tasterne, måske er ude af balance, så synes jeg, at resultatet er rigtigt godt. Og så er der jo den store og indlysende fordel, at man ikke bliver afbrudt, hvilket jeg tror højner debatten. Og der er også den fordel i den skriftlige form, at man kan sidde og nørkle med det, og rette og skære til. Det synes jeg selv rigtigt godt om.

  2. Katrine

    Jeg kan rigtig godt lide din hverdags skrivestil.
    Det er endnu engang dejligt at læse noget fra dig og jeg glæder mig altid til mere når jeg har læst noget af dit.
    Synes det er svært at forstå Arnes kommentar, men jeg er heller ikke sprog uddannet.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.