Skyldig?
Når alt man har fået er et par sko at gå i, er man så ansvarlig for de sko?
Kan man bytte sko?

Skal man bare følge alles anvisninger, og så følge de spor der blev lagt for en, og så håbe på det bedste?

De fleste der har vist også vejen og stadig gør det, er fx en far, en mor, eller en instans aka kommune folk.

Skal vi bare følge deres anvisninger selv når det ikke føles rigtig for os?
Er det ikke lidt som om hvis vi får noget af vide nok gange så tror vi på at det er det vi gerne vil?

Men hvornår får vi egentlig chancen for at stoppe op og følge den plan vi selv har i hovedet?
Eller i hvert fald har haft.

Vi må vel skulle stå op for os selv på et tidspunkt for at få det vi gerne vil, men hvordan gør man det når man hele tiden får at vide det er det her du har lyst til?
Samtidig med man er så usikker på sig selv, imens dette står på lærer vi også vi skal holde fast i os selv og det er okay at være den man er.

Det er et stort kaos at være i, og sommetider bliver man sku i tvivl om hvem er jeg?

Ved du hvem du er?
Kan du holde fast i det i alle situationer?

Er det fair at disse instanser skal gøre os i tvivl, og tro at de ved hvad vi vil ud fra en plan de har?
Og hvor tit lykkedes det egentlig?

Hvis du tænker dig godt om lytter de så til dig? Eller lytter de til det de tror du vil?
Er det på grænsen til manipulation?

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres meninger og holdninger, så smid en kommentar om hvordan du ser det 🙂

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.