Skyldig?
Når alt man har fået er et par sko at gå i, er man så ansvarlig for de sko?
Kan man bytte sko?

Skal man bare følge alles anvisninger, og så følge de spor der blev lagt for en, og så håbe på det bedste?

De fleste der har vist også vejen og stadig gør det, er fx en far, en mor, eller en instans aka kommune folk.

Skal vi bare følge deres anvisninger selv når det ikke føles rigtig for os?
Er det ikke lidt som om hvis vi får noget af vide nok gange så tror vi på at det er det vi gerne vil?

Men hvornår får vi egentlig chancen for at stoppe op og følge den plan vi selv har i hovedet?
Eller i hvert fald har haft.

Vi må vel skulle stå op for os selv på et tidspunkt for at få det vi gerne vil, men hvordan gør man det når man hele tiden får at vide det er det her du har lyst til?
Samtidig med man er så usikker på sig selv, imens dette står på lærer vi også vi skal holde fast i os selv og det er okay at være den man er.

Det er et stort kaos at være i, og sommetider bliver man sku i tvivl om hvem er jeg?

Ved du hvem du er?
Kan du holde fast i det i alle situationer?

Er det fair at disse instanser skal gøre os i tvivl, og tro at de ved hvad vi vil ud fra en plan de har?
Og hvor tit lykkedes det egentlig?

Hvis du tænker dig godt om lytter de så til dig? Eller lytter de til det de tror du vil?
Er det på grænsen til manipulation?

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres meninger og holdninger, så smid en kommentar om hvordan du ser det 🙂

En kommentar

  1. Ulrika

    Jeg genkender det alt for godt. Efter en nylig voldsom episode, hvor jeg ikke blev lyttet til, og mine grænser igen blev overskredet, brød jeg helt sammen. Det har skadet min tillid yderligere, når det gerne skulle være nogle jeg kunne stole på. Men det gjorde at jeg har taget beslutningen at slet ikke gå på kompromis med mig selv. Det tar stille og roligt livet af mig. Nu er jeg nødt til at passe på mig selv, og sige fra. Koste hvad det vil. Det er gået op for mig at jeg, efter alt jeg har været igennem, og som jeg fungerer idag, ikke har andet valg, om jeg skal få et tåleligt liv! Jeg har ret at sige fra og ha det godt. Nu er det på tide at stå op for mig selv. Ikke nemt, men det har mit fulde fokus nu. Det er en lettelse at jeg er kommet dertil. Det prøver jeg at hvile i, selv om tvivl og usikkerhed stadig fylder. Det går den rigtige vej, og jeg er stolt over mig selv!

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.