Et liv med antidepressiva

Aka. Lykkepiller

 

Jeg HADER ordet ”lykkepiller”

Det kan godt være at stoffet i medicinen gør en gladere, men lykkelig… Det gør de bestemt ikke ved en! Hvordan kan man kalde en pille for ”lykkepille”? Det gør så ondt i maven, bare ved at skrive det.

Mit liv har været et stort kaos, hvor antidepressiva var det der fik min hverdag til at fungere på bedst mulig vis. Gjorde det mig lykkelig? NEJ! Det hjalp mig med at få dagene til at gå.

Men det har uden tvivl ikke været en dans på røde roser!!

Mit liv har været kompliceret, ligesom mange andre nok også oplever deres liv til tider. Jeg kunne bare ikke se mig ud af det, de eneste løsninger jeg kunne finde var flere måder jeg detaljeret kunne begå selvmord på.

Min læge var hurtig til at spotte at jeg havde nogle ”issues”, og fik hul på det meste. Han fik derfor ordineret antidepressiva til mig, som gjorde min hverdag kunne fungere så optimalt som muligt. Jeg fik mere overskud, jeg fik styr på mit temperament, jeg fik styr på mine negative tanker, jeg fik styr på min hverdag.

Jeg er bestemt ikke fan af at unge får ordineret antidepressiva medicin, men jeg priser mig lykkelig for at min læge gjorde det for mig, for det var helt sikkert med til at redde mit liv!
Grunden til jeg fik ordineret antidepressiva medicin var:

  • Min diagnose ADHD
  • Mit liv i et psykisk og fysisk voldeligt forhold
  • En begyndende depression som endte ud i en svær depression

 

Jeg begyndte på antidepressiva i start forår 2016.

Efter flere år med kampen om at trappe ud af medicinen er det endelig lykkedes mig, i december 2018. Men det var ikke nemt, jeg havde 2 mislykkedes forsøg om at trappe ud, hvor jeg måtte op på fuld dosis igen, fordi jeg ikke var klar til det.
I december 2018, fandt jeg styrken til at overvinde medicinen, med en masse støtte fra familie og venner. Det har dog ikke været nemt at trappe ud, der har været op og nedture, men viljen og styrken til at det skulle lykkedes har gjort at vi altid fandt løsninger!

Personligt satte jeg mig nogle mål, noget der kunne motivere mig til at holde ved og ikke mindst holde ud!
De gik ud på følgende:

  • Jeg har en speciel blodtype, som alle kan bruge, og jeg vil gerne hjælpe andre. Derfor var mit mål at jeg skulle blive bloddoner igen (ikke nogen dato, da dette ville stresse mig mere end det ville gavne mig)
  • Jeg har altid godt kunne tænke mig at få børn, men på antidepressiva ville det absolut ikke være sundt at blive gravid. Derfor var mit mål at jeg skulle blive medicinfri, så jeg havde muligheden for at få et barn, hvis jeg skulle være så heldig at blive gravid, uden barnet ville tage skade af medicin.

 

Det vigtigste for mig, var at mine mål ikke var urealistiske og at jeg ikke forventede/forventer det ville/vil ske.
Jeg har endnu ikke doneret blod, men jeg ved det snart vil ske!
Jeg er endnu ikke gravid, men det skal nok komme når tiden er der til det.

Jeg har ikke travlt, det vigtigste for mig nu, er at jeg fokuserer på det positive der er sket ift min udtrapning af antidepressiva.
Jeg har det godt og jeg har en familie og vennekreds der støtter mig 100% .

JEG ER LYKKELIG NU! – UDEN ANTIDEPRESSIVA!!!!!

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.