Debatindlæg i Jyske Vestkysten d. 12. juni

Jeg skriver det her; ikke fordi jeg tror, der vil komme noget godt ud af skriveriet eller ændre noget, men som alt det andet jeg har skrevet i årernes løb; vel mest fordi jeg ikke kan lade være, og måske et naivt håb om en grundlæggende ændring i forståelsen af psykiske følelsesmæssige lidelser.
Jeg er fuldstændig på det rene med, at min opfattelse af en psykisk sygdom er alt for simpel og banal til, at det kan tages alvorligt. Ikke mange vil tro på, at årsagen til en følelsesmæssig lidelse kan være så simpelt – det må og skal være meget mere kompliceret.
Jeg tror, det ligger i den menneskelige natur at gøre almindelige spørgsmål mere kompliceret end nødvendigt er, og ærgerligt at det forholder sig sådan. En klog mand sagde engang: ”At det banale er det basale”.
Jeg tror de fleste, der har set programmet: ”Psykiatriens dilemma – striden om folkepillen”. DR, undrer sig sikkert over hvad det hele er for noget, der må da være noget helt galt. Nu skal man selvfølgelig være varsom med en opfattelse baseret på et tv-program, men jeg så en retvisende fremstilling af forholdene i psykiatrien.
En psykiater har en meget lang uddannelse og er ekspert i medicinering, men han er ikke ekspert i følelser. Den virkelige ekspert i følelsesmæssige lidelser, er den der bærer skoen og kan føle hvor den trykker.
Om det har der været skrevet og sagt uendeligt meget gennem tiden. Forskellige teorier om årsager til lidelser i følelseslivet dukker med jævne mellemrum op, og bliver hurtigt afløst af nye.
Dette fortæller jo noget om, at psykiaterne ganske enkelt ikke aner, hvad de skal stille op med patienterne udover at medicinere, og måske stille lidt strategier til rådighed – kun symptombehandling.
Det sidste nye i behandling er et operativt indgreb i hjernen, hvor uhensigtsmæssige følelser bliver blokeret med elektroder inde i hjernen. Jeg har ikke ord for behandling på denne måde. Jeg synes, det minder lidt om en behandling i fordums tid.
Jeg har det ikke så godt med, at der bliver brugt mange milliarder i Psykiatrien til en behandling der stort set ikke ændrer noget som helst. Selvfølgelig lindrer medicin og bedøver symptomerne i en periode for nogen, men grundlæggende ændrer det jo ikke noget ved de belastede følelser.
Jeg er temmelig sikker på, at en ændring i forståelsen af en følelsesmæssig lidelse skal begynde med at lytte til patienterne og også gerne høre og tage udsagn alvorligt. Selvfølgelig er nogle af patienterne for langt fra virkeligheden, men det gælder langtfra alle.
Om psykiaterne vil sænke de himmelvendte øjne for en stund, kan jeg have mine tvivl om, derfor vil det sikkert påkalde og kræve en vis bevågenhed fra arbejdsgiver, hvis noget skal ændres i psykiatrien.
Jeg tror ikke, at psykiaterne ændrer noget frivilligt. Det er utrygt og skræmmende at skulle tænke nyt.

https://www.jv.dk/debat/Lyt-til-patienterne-i-psykiatrien/artikel/2725793

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.