Jeg går rundt og rundt og søger efter min historie. Den der beskriver mig. De minde der skal bringer mig i godt humør. De minder der gør mig ked af det. Hvis jeg bare kunne huske…

Det er et helvede at ikke kunne huske. Jeg føler mig følelsetom. Ingen reaktion ingen kontakt med mig. Hvor er de minde der skulle hjælpe mig med at komme videre i min behandling. For det er  ret ubehageligt at snakke om ting hvor man ikke kan huske noget andet en små glim. Jeg føler mig så jeg føler så usikker når skal snakke om ting hvor jeg ikke kan huske noget. Bliver i tvivl om jeg fortæller sandheden eller om jeg lyver. For at lyve er noget jeg har lært, der hjælper mig med komme igennem ting der svare. Når man har fået at vide at man lyver når det man egentligt gør er at fortælle sandheden. Når ens løgne bliver ens egen tro, træder man et skidt væk fra ens kerne. .

Hvis bare min hjerne gad at virke, så jeg ikke kun husker, når jeg står i en givende situation, der minder om min historie. Jeg er både træt af ikke at kunne huske, men må også forstå at er min hjerne der beskytter mig fra sandheden. Den sandhed som jeg kun kan mærke i sjælen at det er sket. Men selv der er min tvivl og troen på jeg lyver, fordi jeg ikke husker noget. Men der må være sket noget siden jeg reageret som jeg reagerede da det gik op for mig hvad der var sket. Men selv der er jeg i tvivl, både fordi jeg snart ikke kan huske hvad der skete og hvordan jeg reagerede, men også fordi nogle mener at det var et psykotisk øjeblik. Så jeg er tvivl, skal jeg stole på de profesionelle eller lytte til min egen krop? Jeg er godt klar over mine tanker om hvem forbryderen var, var ude på grænsen, men jeg var i sjok! Jeg undskylder til alle dem jeg beskyldte, men det hele kørte rundt i mit hovede. Og hvis du ikke havde fortalt din tro på at det var sket, ville det være nemmere at komme videre. Og nu siger du at det ikke er sket, det gør mig så splittet. Men jeg tror det er sket, selv om jeg ikke kan huske det, selv om minderne bliver holdt tilbage.

Mit liv ville være meget nemmere hvis jeg bare kunne huske, så ville jeg have noget at forholde mig til.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.