Det er helt normalt at vi alle går og glemmer, det kaldes glemsomhed…

Der er mange som har en travl hverdag, det kaldes at man har meget at se til…

Ja, dette er også symptomer på stress, men det betyder ikke du har det.

Det er til tider utroligt svært at være i min krop, eller mere præcist, i mit sind. Jeg kæmper hver dag….. Det kan godt være jeg har taget 20kg på og har en meget lille, alt for lille, motivation til at træne.. Men jeg skal stadig huske at jeg ER medicin fri..

Jeg begyndte i april måned at glemme utrolig mange ting, vigtige ting. Jeg kunne få noget af vide og have glemt det 10 sek efter.

Jeg begyndte at blive træt, mere end normalt. Efter arbejde kunne jeg intet overskue og jeg smed mig derfor på sofaen med det samme, der gik ikke mere end 10 min så sov jeg.

Mit humør var en rutsjebane, ikke at jeg nødvendigvis var sur med skiftende glad og ked af det. Jeg græd tit, faktisk dagligt. Jeg kunne ikke altid sætte ord på hvad der gjorde mig ked af det.

Flere tog fat i mig og sagde jeg skulle gå til læge.. Fik mig taget sammen i ultimo maj.

Jeg har fået konstateret stress……

Det eneste jeg kunne tænke var “hvorfor mig…. Igen….” ikke nok med konisk psykisk sygdom og 2 tidligere depressioner, så skulle jeg også rammes af stress.

Stress skal ikke ødelægge eller nedlægge mig!!

Min læge ville have mig sygemeldt, hvilket jeg ikke så som nogen mulighed. Jeg fik derfor en ny tid 14 dage efter hvor han selvfølgelig igen fortæller jeg skal sygemeldes. Og igen, jeg fortæller ham det ikke er nogen mulighed.

Hvorfor er det for mig ikke nogen mulighed? Fordi jeg elsker det jeg arbejder med, og jeg ville blive mere stresset af at sidde hjemme og vide mine opgaver ville hobe sig op.

Jeg valgte at ligge kortene på bordet for min FANTASTISKE chef, som sammen med mig fandt en løsning, så jeg kunne møde op på arbejde hver dag.

Det er individuelt hvad der ville være den bedste løsning for en stress ramt person, for mig var det at forblive på arbejdet.

Jeg fik tilbudt at komme til psykoterapi, som jeg takkede ja til.

Hvad var/er problemet med min stress?Helt simpelt – jeg er utrolig dårlig til at sige fra. Jeg elsker udfordringer, det er jo dem der gør mig stærkere. Disse skulle jeg lære at sige fra til, jeg skulle altså lære at sige nej til opgaver og fokusere på de ting jeg nu og vel allerede var igang med.

I mit private liv blev jeg nødt til at fokusere på mig selv. Dette betød også, at jeg ikke rigtig havde den store kontakt til veninder, dette resulterede i at jeg mistede nogen som, jeg aldrig troede ville forlade min side.

Jeg fik en hund som fik mig motiveret til at gå nogle ture, det var klart det bedste der skete!

Når man har stress tænker man ikke relativt klart, ting faldt mig ikke naturligt mere og jeg fik derfor ikke skrevet til dem hvad der skete i mit liv og jeg interesserede mig ikke nok i deres liv. Hvilket selvfølgelig ikke var min hensigt, men jeg var handlingslammet.

Nogen vil nok sige “jamen så, er det jo ikke rigtige veninder”, ja og nej… For hvordan skulle de vide bedre når jeg intet har sagt?

Der er ikke så meget at gøre nu, end at koncentrere sig om det og dem man nu har.

Jeg vil kæmpe hver dag for at skabe en god hverdag, med dem jeg holder aller mest af❤️

Billedet beskriver meget godt min hverdag, jeg føler jeg er to personligheder og nogle gange overtager den jeg ikke ønsker skal have magten.

#fuckpsykisksygdom #brydtabuet

Jeg er begyndt at få det lidt bedre for hver dag, men det tager tid!! ❤️🙏🏼

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.