Kære alle,

Dette blog post handler primært om at være manisk. Jeg stiller et spørgsmål til sidst i teksten, som jeg håber i vil svare på (dem af jer der har oplevet mani)

Jeg er et cykeldæk der er pumpet for meget op. Jeg har brug for at pifte det. Brødkniv, plastik, nøgler. Fysioterapeuten foreslår stikbolde. Min kontaktperson foreslår elastikker, isterninger eller i sidste fald PN-medicin. Seroquel, oxapax. Man tager på af seroquel, så dem spiser jeg så få af som muligt. Min egen metode er at tage kokain, cola, sne. Det kan jeg ikke her. Det har dog ikke stoppet mig for at prøve. En lørdag skrev en ven at han kom forbi riget med noget, og spurgte om jeg ville have. Jeg sagde ja, og tog tre baner, før jeg afleverede det grædende til personalet. Dækket blev piftet, og jeg huskede da, hvorfor jeg tager kokain. I dag ender jeg med at sidde og kæderyge med H. Problem løst.

Denne indlæggelse, er jeg hverken deprimeret eller psykotisk. Eller jo, jeg er ked af det. Men lægerne er ikke sikker på om de vil kategorisere det som en depression. Jeg har også prøvet at være mere blue, end jeg er lige nu. Nogle perioder har jeg det flyvende. I et fly der aldrig lander. Jeg vil ikke lande det. Kan ikke. Alt kan lade sig gøre når jeg har det sådan. Ænser ikke at det kan styrte ned, det er fremtidens Johannes problem. Jeg er lige blevet testes for alle tænkelige kønssygdomme. Alle negative. Jeg har været heldig. I min flyvende periode arrangerede jeg tre til fire dates om dagen. Jeg vågnede op og skulle have mit fiks. Det var hen over sommeren og gik i små sommerkjoler. Det gjorde ikke noget at jeg havde taget fem kilo på, for jeg elskede mig selv og det gjorde alle andre også. Mændene var forskellige, nogle var blide andre hårde. Jeg var halv-fattig og byttede sex for mad og penge, men det gjorde mig ikke noget. Jeg ville have sex hver dag, selvom det ofte var skuffende. Jeg er ligeglad med størrelse og klunker. Så længe jeg fik en orgasme. Der skuffede de fleste. Hvis de ikke kunne sørgede jeg for det mig selv. Jeg tog overraskende få stoffer i den periode, havde det jo ikke dårligt, så hvorfor skulle jeg gøre det. Det var selvfølgelig en tilføjet bonus hvis en af mændene lå inde med noget kokain, ketamin, GHB eller speed. Sex på GHB, var en af højdepunkterne i den periode. Jeg har aldrig haft det så godt. Det hjemsøger mig at jeg nu ved at man kan have det så godt, at vi mennesker kan have det på den måde. Har jeg morale tømmermænd da jeg var manisk? Nej det tror jeg ikke, jeg havde det jo godt. Har i haft moralske tømmermænd efter en periode med mani?

Kærligst Johanne.

En kommentar

  1. Charlotte

    Kære Johanne Ja jeg har haft moralske tømmermænd efter mani,det tror jeg er meget almindeligt – men med alderen har jeg lært mig selv ikke og skamme mig over ting der er sket i mani – jeg har jo ikke været mig selv – og jeg vil hellere se fremad end bruge mit liv på skam – det er jeg også sikker på har reddet mig fra flere depressioner.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.