I min blog At komme videre efter selvmordsforsøg skrev jeg om, hvordan jeg har fået det bedre. I denne blog uddyber jeg, hvordan jeg har fået indhold i livet ved at tage chancer. Selve de symptomer jeg har, er ikke blevet så meget anderledes. Det er måden jeg håndterer dem på, som er grundlæggende forandret. Jeg bruger mindfulness og handleplaner til at opnå så meget kontrol over symptomerne, at de ikke forhindrer mig i at leve mit liv.

 

AT TAGE CHANCER

Jeg læste engang at mennesker, der har succes i livet, tager flere chancer end andre. Mange gange lykkedes det ikke for dem, men fordi de tager mange chancer, så lykkedes de med ting, som andre ikke kaster sig ud i. Det syntes jeg lød rigtigt. Det mindede om hvad de havde sagt på Sankt Hans, at man ikke kan tænke sig til et bedre liv. Forandring kommer, når man handler anderledes, end man plejer. Det er imidlertid nemmere sagt end gjort for én som mig, som får det dårligt af usikkerhed. I løbet af den tid jeg boede på et bosted, gik jeg på et mindfulness kursus  og på Vendepunkter, som er et recovery kursus. Kurserne gav mig redskaber til at håndtere de symptomer, der kommer, når jeg gør noget nyt.

 

MINDFULNESS SOM MIDDEL TIL AT HOLDE UD

Jeg lagde ud med at tage et mindfulness kursus på almindelige vilkår. Mindfulness blev opfundet i USA i 1979 og er en tilpasning af buddhistisk meditation til vestlige forhold. Der er mange, der synes at mindfulness er lidt hokus-pokus agtigt. Rent faktisk er det grundigt videnskabeligt dokumenteret og er ikke-religiøst.

Mindfulness meditation går ud på at træne sin opmærksomhed. I meditationen observerer man sine følelser og tanker på en ikke-dømmende måde. Man ser tankerne og følelserne lidt udefra og derfor kan man lade dem passere uden at blive suget ind i dem. Tankerne og følelserne vil ikke rive en ud af nuet, fordi man vil opdage, når de kommer. Ved at man observerer sine følelser og tanker, får man mulighed for at acceptere dem. Distancen, det at man ser dem lidt udefra, gør at man kan se på tankerne og følelserne uden at føle ubehag og derfor kan man undgå at skubbe dem væk. Man kan acceptere dem og når tankerne og følelserne er fremme i det åbne, kan man få en akkurat opfattelse af, hvad der egentlig sker i en. Med det udgangspunkt kan man ændre og bremse, dels sine følelser og tanker, men også indgroede mønstre fra barndommen.

Hospitalspsykiatriens version af mindfulness siger, at tanker bare er tanker. Det er forkert. Accept og observation i mindfulness går ikke ud på, at man ikke skal ændre tankerne og følelserne eller at tankerne og følelserne ikke har et reelt indhold. Accept er et paradoks: Man opnår kontrol ved at slippe kontrollen. Hvis man i første omgang kan acceptere, at man ikke har kontrol over tankerne og følelserne, kan man se dem som de er og så kan man i anden omgang kontrollere dem. Det virker ikke at kontrollere sine tanker og følelser ved at skubbe dem væk, for når man skubber dem væk, bliver de fortrængte. Når de er fortrængte, kan man ikke ændre dem, fordi man ikke ved, hvad de går ud på. På den måde medfører ens forsøg på at få kontrol, at man ikke har kontrol. Hvis man kan acceptere, at man ikke kan kontrollere tankerne og følelserne, så kan man slippe dem fri og gøre dem bevidste, så man kan observere dem. Når man så ved hvad de går ud på, kan man ændre dem og opnå reel kontrol.

Jeg var bekymret for, om jeg ville kunne klare et kursus på almindelige vilkår. Derfor ringede jeg til læreren, inden jeg meldte mig til og spurgte, om det var hårdt. Hun svarede, at man kunne ligge på en madras med lukkede øjne igennem hele kurset. Jeg tænkte, at det måtte jeg da kunne klare, for ret meget lavere kunne krav vel ikke blive😉. Det var svært for mig at komme afsted nogle af gangene. Når jeg ringede for at melde afbud, holdt hun imidlertid fast(hun vidste ikke noget om psykiatri). Jeg kom afsted og gennemførte kurset. Sideløbende tog jeg et mindfulness kursus på Center Nordvest, hvor teorien blev forklaret bedre.

Jeg fik en hel del ud af mindfulness kurserne, selvom jeg synes, dem der praktiserer det for alvor er irriterende. For dem er mindfulness altings løsning. Lige meget hvilket problem man præsenterer dem for, så siger de mindfulness. De synes også, at hvis ikke man mediterer hver dag, så dur det slet ikke, men de har ingen praktiske anvisninger på, hvordan man får det gjort. Jeg har fundet min egen måde at praktisere mindfulness, så meget som jeg kan overskue og holde ud, men får nok heller ikke det helt optimale udbytte. Jeg mediterer ikke hver dag, som man skal, men når jeg får tankemylder og følelserne raser, så kan jeg distancere mig en smule fra kaosset. På den måde kan jeg holde de symptomer ud, som opstår, når jeg skal noget nyt. Jeg bruger også mindfulness til at falde i søvn, når jeg er stresset.

 

INDHOLD I LIVET

Jeg tog med mig fra mindfulness kurset, at jeg skulle overvinde mig selv og komme afsted. Den læring gjorde at jeg kunne gennemføre et smykkekursus. På dette kursus måtte jeg også række ud til læreren. Vi sad sammen, alle tolv kursister, om et langbord, både til frokost og til kaffepause og det var svært at overskue. Jeg spurgte, om jeg måtte sætte mig ned i gården i stedet. Det måtte jeg gerne og da jeg så havde en udvej, kunne jeg godt sidde med ved bordet.

Det er svært for mig at sove ude, men jeg elsker at rejse. Løsningen blev at min mor og jeg lagde ud med en enkelt overnatning i Malmø, fordi man kan komme hurtigt hjem derfra, hvis jeg ikke kunne klare det. Malmø er ikke det vilde, men hvis man kommer ud af centrum, smager det alligevel en smule af udland. Vi tager nu til Malmø hvert år.

Jeg har familie i Berlin, som vi har besøgt. Første gang vi tog derned, gik det helt galt. Jeg for rundt op til, fordi jeg ikke kunne finde ro og sov kun tre timer natten inden vi skulle afsted.  Bagefter turen blev jeg psykotisk, men fordi jeg boede på et bosted, undgik jeg indlæggelse. Heldigvis fik jeg skrevet ned, hvad der var gået godt og dårligt. Jeg brugte noterne til at lave en handleplan, som de havde lært os på Vendepunkter.

En handleplan er en metode til tænke et forløb igennem på forhånd. Ofte gennemfører vi, der har sårbarheder, ikke de ting, vi sætter os for. En handleplan skal give os bedre chancer for at lykkedes. I handleplanen gennemtænker man, hvad der vil blive svært og finder løsninger ud fra sit kendskab til en selv og de emner, vi havde om på kurset. Der findes forskellige varianter af handleplaner. Vendepunkters handleplan består af fem punkter: mål, ressourcer, hvad der kan blive svært, tiltag for at lykkedes og endelig hvordan omgivelserne kan støtte en.

Målet for min handleplan var at gennemføre næste tur uden at blive psykotisk. Jeg havde ikke rigtig styr på mine ressourcer, så det felt var tomt. Det svære var ikke at rende rundt og at tackle at komme hjem med symptomer. Tiltagene i min handleplan blev, at jeg tvang mig selv til at tage den med ro op til turen, jeg lavede mad til når jeg kom hjem og jeg tog pn tre dage efter hjemkomsten. Støtten fra omgivelserne var at min mor hjalp mig med at snakke med familien i Berlin om de hensyn jeg har brug for. Da vi kom hjem og støvet havde lagt sig evaluerede jeg turen, med det formål at lave en forbedret handleplan. Den proces har jeg gentaget, indtil jeg havde en gennemprøvet model for, hvordan jeg kan gribe en rejse an.

 

OVERVEJELSER OM AT TAGE CHANCER

Det er ikke ukompliceret at tage chancer. Det er vigtigt at være realistisk, med hvad jeg kan overkomme. Der er en hvileperiode, både op til og efter, at jeg tager en chance. Hvis ikke jeg overholder hvileperioden, kommer jeg ikke op igen efter det lille dyk, der kommer efter noget svært. Så får jeg et større dyk og brænder min bedring. At jeg skal tage 14 dage ud af kalenderen for at lave en stor ting medfører, at hvis jeg går fra den ene krævende ting til den anden, bliver det svært at få en hverdag op at køre. Jeg har haft en pause på et år for krævende ting, af samme grund. Ny kører hverdagen bedre, så nu er jeg klar til nye udfordringer.

Der er heller ikke hver gang, jeg tager en chance, det går godt. Sidst vi var i Berlin gjorde vi det på en anden måde og det gik galt.

Jeg tror, at det er meget individuelt, hvad der virker for én og jeg har ikke de vises sten. Det er også individuelt hvor meget, og hvad, der skal til, før man er tilfreds med sit liv. For mig har det at tage chancer været en måde at få mit liv tilbage, efter at jeg havde givet helt op. For nogle er det ikke svært at tage chancer og for andre igen, skal der noget helt andet til.

 

Litteratur:

Undervisningsnoter og handleplan fra Vendepunkter

Kursusmanual i MBSR, Mindfulness Baseret Stress Reduktion ved Mindfullife

 

 

 

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.