Er det bedst at være lyst-styret eller jeg-stærk? Da jeg boede på bosted fik jeg tit at vide at jeg var jeg-stærk og skulle være mere lyststyret.

Det er et problem at være for jeg-stærk. Der skal være glæder og spontanitet, ellers bliver man deprimeret. Så kan ingen holde ud at være sammen med en og så bliver det en ond cirkel. Det er vigtigt at kunne tage sig af sig selv, for at bevare følingen med hvad man vil med sit liv. Hvis ikke man tager sig af sig selv, vil man i længden heller ikke kunne være der for andre. Lystbetonede aktiviteter er gode i sig selv, men de er ikke kun for sjov, de er også nødvendige. Imidlertid er den anden ekstrem, at være meget lyst-styret, også et problem. Det er svært at gennemføre de forbedringer i ens liv, der kræver store forandringer, hvis man er meget lyst-styret. Ens impulser vil få en væk fra det overordnede mål og føre en tilbage i gamle uvaner.

Alle aktiviteter kan ikke være lystbetonede, når man er voksen. Når man har et arbejde og børn er det ikke så svært at se at man har et ansvar. Jeg som førtidspensionist har også et ansvar. Al min tid er ikke fritid, jeg er ikke på ferie. Jeg skal få min hverdag til at hænge sammen. Jeg skal have ordentligt mad, rent tøj og holde mit hjem. Det er et vist arbejde at lave sund mad, det skal planlægges og handles ind. Og når jeg har gjort de ting har jeg, på grund af min sygdom, ikke så meget tid og energi tilbage til lystbetonede ting.

Det gælder for mig om at være lyststyret på den rigtige måde. Jeg tror ikke, at man altid skal gøre det allersjoveste, selvom man har glæde af det. Der er forskel på at have glæder i sit liv og så at gøre lige hvad man har lyst til, uden nogen styring eller tanke på konsekvenser. Det gælder om at gå efter nogle andre glæder, end de glæder, der giver et kick. Det der giver et kick, har tit negative langtidskonsekvenser. Indenfor recovery taler man om velvære værktøjer, små aktiviteter der kan give en glæde, som fx et stearinlys i soveværelset. For mit vedkommende var jeg holdt op med at gøre de aktiviteter, fordi jeg havde det dårligt, så jeg ikke havde nogen glæde af dem. Jeg kommer ned på et mere primitivt niveau, når jeg har haft det dårligt i længere tid. Alting føles surt og der skal noget til for at bryde den følelse. Jeg har tit gjort noget der gav et kick, fordi det var det eneste jeg havde overskud til. Det var en ond cirkel. Jeg havde behov for et kick, men fordi jeg gik efter at få et kick, fandt jeg ikke på bedre alternativer og så blev jeg ved med at have brug for et kick. Nu hvor jeg har det bedre, skal jeg lære at bruge velværeværktøjer igen.

Min løsning har bestået af flere elementer. Dels har jeg fokuseret på små glæder. Jeg laver små åndehuller, som at se en sjov video på youtube eller læse lidt eller gå en tur et nyt sted. Små ting, som ikke tager meget tid eller energi. Derudover har jeg fundet glæden i de ting jeg skal. Jeg kan rent faktisk godt lide at lave mad, der smager godt. Endelig har jeg set på hvordan jeg bruger min tid og skåret ned på nogle ting.

Det er noget nyt jeg er i gang med, men det føles meget rigtigt og jeg har foreløbig meget mere glæde af de små åndehuller end jeg havde regnet med.

 

 

Kilder:

Undervisningsnoter fra Vendepunkter

“Good boundaries free you.” Sarri Gilman. Tedx Talks på YouTube.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.