Jeg har længe haft et ønske om at blogge hos jer og er nu bare glad for at det lykkedes. Jeg har en blogger på bloggersdelight, hvor jeg blogger om min vej til et bedre selvværd og mere selvkærlighed. Jeg er opvokset i en dysfunktionel familie, som bl.a. bar præg af narcissisme og en alkoholiseret far. Jeg blogger om min vej ud af perioder med symptomer af depression, angst og spiseforstyrrelse.

Jeg ønsker at blogge i et forum som Jeres, for at kunne fortælle om min vej, som forhåbentlig kan inspirere andre i lignende situationer og give et nuanceret behandlingsperspektiv. Jeg har taget et aktiv valg om ikke at lade mig behandle i psykiatrien, men derimod igennem en psykolog og en psykoterapeut/kropsterapeut, hvilket har været den helt rigtige vej for mig. Jeg håber at min historie kan inspirere/oplyse om at der også kan være andre veje at gå end den behandling der udbydes i psykiatrien.
Jeg blev i sommers uddannet sygeplejerske og har i mine praktikker blandt andet fået et lille kendskab til psykiatriens tilgang og deres definition af en holistisk tilgang, hvor jeg især i mødet med min psykoterapeut og kropterapeut har fået en helt ny forståelse og opfattelse af det. Jeg arbejder ikke som sygeplejerske, da jeg har svært ved at identificere mig med tilgangen i psykiatrien, og har derfor valgt at videreuddanne mig og studere nu en kandidat i pædagogisk psykologi.

Under min sygeplejerskeuddannelse blev vigtigheden af at have en holistisk tilgang i sin omgang med patienterne påpeget som værende meget vigtig og helt essentiel. Jeg erfarede dog meget hurtigt i min praktik i psykiatrien, at vi slet ikke havde samme opfattelse af hvad en holistisk tilgang var. Jeg manglede at personalet så patienterne. Symptombehandlingen var i mine øjne for dominerende, og gjorde det umuligt at se hele patienten og dermed finde frem til årsagen til at man har påtaget sig en depression, angst, en spiseforstyrrelse eller en anden psykiatrisk lidelse. Jeg er overbevist om at finde frem til årsagen er essentiel og at lidelserne ”blot” er et symptom på årsagen. Jeg er klar over at vejen til årsagen muligvis kræver flere ressourcer på nuværende tidspunkt, men jeg er også overbevist om at det på sigt vil give færre genindlæggelser, et mindre brug af psykofarmaka og dermed færre bivirkninger, som jeg også har indtrykket af kræver tid og ressourcer at behandle og ikke mindst er yderligere en belastning for et menneske der i forvejen har det skidt.
Men det vil nok allermest kræve at der skete en ændring af psykiatriens definition af en holistisk tilgang, da jeg er skeptisk overfor deres tilgang, når de ikke udbyder et mere dybdegående arbejde og forsøger at finde frem til årsagen til problemet sammen med patienten.

Det er vigtigt for mig at påpege, at det ikke er et forsøg på at gøre den ene behandlingsform mere rigtigt end den anden, jeg forholder mig blot meget kritisk på baggrund af egne og andres erfaringer. Jeg håber derfor meget at der er nogle af jer, som ønsker at dele ud af jeres erfaringer med psykiatrien og andre behandlingstilbud, både de gode som de knap så gode.
Pas på jer selv <3

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.