Ligegyldigt hvad jeg sagde til personalet, på et af de bosteder jeg har boet på, så sagde de, at jeg skulle tænke positivt. Det virker på mig som om dyrkelsen af positivitet, hviler på et naivt syn på mennesker og livet. Det er som om folk ikke forstår, hvor grumt livet kan være. Derudover mener jeg, at det er forenklet at opdele følelser i positive og negative følelser. Alle ens følelser indeholder et budskab til en. At en følelse er ubehagelig, er ikke det samme som at den er negativ. Derudover så kan det være et udtryk for realisme at blive ked af det, når der sker noget som forandrer ens liv til det værre, fx en indlæggelse. Endelig kan det styrke én at have været udsat for noget svært.

 

LIVET OG HVORDAN MENNESKER BEHANDLER HINANDEN

Der er en sammenhæng imellem at tænke positivt og have selvtillid og at se verden og livet som håndterbart. Det er nemmere at tænke positivt, hvis man føler sig hørt og synes at mennesker grundlæggende er gode. Sådan er livet bare ikke for alle. Nogle gange behandler mennesker  hinanden forfærdeligt og det sætter spor. Det giver ikke mening at sige til en person, som har været igennem et helvede, hvor de ingen kontrol har haft over, hvad folk har gjort mod dem, at de skal tænke positivt. Sådan er deres verden ikke. Deres verden er uforudsigelig og de føler ikke at de har nogen indflydelse på den.

Mennesker sætter ikke alle lige højt, de sætter ikke alle på samme niveau som sig selv. Hvis jeg gik rundt i en lyserød boble af positivitet, ville jeg fjerne mig fra omverdenens opfattelse af mig. Jeg er førtidspensionist og har ingen børn, så jeg har ikke enormt meget status. Så hvis jeg udstråler meget selvtillid og kommer med en attitude som om jeg kan set hele, ville det ikke være realistisk i omverdenens øjne. Det ville virke provokerende.

 

FØLELSER SOM BUDSKABER

Jeg mener, at følelser kan rumme et budskab om noget vigtigt, også ubehagelige følelser. Angst anses fx for en negativ følelse. Noget af min angst er imidlertid en advarsel om, at der er noget, som er farligt for mig. Jeg får angst hver november, fordi jeg har det dårligt i julen. Det baserer sig på en konkret erfaring, så det er ikke irrationelt, selv om det kan virke sådan. Hvis jeg ignorerede den angst, ville jeg ikke passe nok på mig selv i julen. Jeg har også irrationel angst, som fx for at tage bussen, som jeg ikke skal lytte til. Jeg må vurdere fra gang til gang om der er noget om angsten eller om jeg skal arbejde mig igennem den. Et andet eksempel på en følelse som anses for negativ, er vrede. Vrede kan imidlertid være en reaktion på at føle sig uretfærdigt behandlet og kan være et signal om, at der skal handles. Måske skal man sige fra, måske skal man fjerne sig fra nogle situationer.

 

DET POSITIVE I DET NEGATIVE

Hvis man lige er kommet ind i psykiatrien, kan det være en i nogle tilfælde være en god ting, hvis man er meget ked af det og ikke har meget gå på mod.  Følelsen af tristhed kan komme, fordi man har forstået, at det der er sket for en, vil ændre ens liv. Man føler sig opgivende, fordi man ikke ved, hvordan man skal gribe det an. Man har endnu ikke har lært at mestre det nye. Jo før i ens forløb, man forstår at man skal gøre noget anderledes, jo hurtigere kommer man til at få det bedre i sidste ende og måske undgår man at presse sig selv for meget i starten.  Det er min erfaring, efter at have fulgt mange på bosteder og væresteder, at det ikke altid er dem, der tilsyneladende bare kører derudaf i begyndelsen, som det går bedst i længden.

Det er banalt, men man kan vende noget negativt til noget positivt og nogle ting i livet kan være begge dele. Det er ikke nødvendigvis  dårligt at have været så langt nede i kulkælderen, at man ikke ser nogen vej op.  Det er, når vi har svære følelser, at vi lærer os selv at kende og udvikler empati med andre. Efter en svær periode i ens liv, er der nogle ting man nyder mere, fordi man ikke tager dem for givet. Hvis man kan lære noget af det negative eller bruge det til at hjælpe andre, så kan det styrke én. Det er stadig negativt, men der kan komme noget positivt ud af det.

 

 

 

Sendt fra min iPad

En kommentar

  1. Arne Nielsen

    Hej “En udramatisk stemme”!
    Jeg er helt enig i dine betragtninger. Er forudsætningen for, at man har en chance for at kunne håndtere sine problemer ikke, at vi bruger et retvisende sprog om dem? Eksempel: I dag må man ikke sige problemer – det hedder udfordringer. Jeg hørte om, at det ikke hedder en dværg, men en vertikalt udfordret person. Dette evighedsprojekt med at lave om på ordene og begreberne tjener kun til at fremmedgøre os fra sproget. I min barndom var en udviklingshæmmet person en åndssvag person. Man mente så, at dette ord var blevet for belastet, så derefter skulle en sådan person kaldes evnesvag. Dette ord blev igen belastet, og så blev det udviklingshæmmet. I disse bestræbelser overses det fuldstændigt, at det ikke er et sprogligt problem – det er selve fænomenet, der er problemet, og at samfundet har brug for en anstændig måde at behandle disse medborgere på, og at problemerne snarere ligger i den måde, hvorpå andre medborgere betragter disse mennesker. Det ændrer man ikke på med sproglige fiksfakserier. Men politiske mennesker har ofte en menneskeopfattelse, der viser dem som “simple minds”, der tænker i demagogiske og populistiske baner, hvor alt er nedskrevet til det brølende fodboldpublikum. Jeg interesserer mig ikke for sport.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.