Hej. Jeg er en pige på 28 år bliver 29 til sommer. Jeg bor i kbh med min kæreste og vores kat. Jeg har boet her i næsten 4 år . Jeg har været psykisk syg siden jeg blev født. Jeg har boet i plejefamilie siden jeg var ca 2 år fra et børnehjem i glostrup. Jeg kom der foedi min mor kunne ikke tage sig af mig . Har aldrig kendt min far. Jeg boede der i 15 år indtil jeg blev træt af at skændtes med mine plejeforældre. Vi skændtes over mange ting på det tidspunkt da jet ligesom fandt ud af at jeg havde brug for hjælp mere end mine forældre kunne magte. Jeg begymdte da jeg var ca 14 år at skære i mig selv fordi jeg ville ud med mine aggressioner og min tristhed. Jeg blev indlagt da jeg var 15 år. Da blev 16 så flyttede jeg fra mine plejeforældre og flyttede skole da jeg kom op i 8 klasse. Jeg følte mig forkert på det tidspunkt i 8 klasse ph jeg blev også mobbet med forskellige ting igennem min skolegang. Da jet så kom til det nye sted skille bo som var en kostskole hvor jeg kunne bo i hverdagene og så i weekenden komme hjem til mine plejeforældre .Jeg havde det godt i starten ved at bo der. Men så fik jeg min første kæreste der som også boede der. Han bar sød ved mig indtil han æændrede sig og vi havde sex og han ville kun hjælpe mig med ting hvis han fik noget ud af mig feks sex. Jeg følte ikke det var der rigtige men jeg vidste ikke meget om kærlighed dengang så jeg oprettede en dating profil og så var der en udlænding som var lidt ældre og ham var jeg sammem med altså jeg var utro mod ham. og samtid før det fik jeg af vide at min gamle veninde jeg havde tilbragt meget tid sammen med havde begået selvmord. Min kæreste slog op med mig og jeg var blevet kæreste med ham.jeg var utro med. Hans venner begyndte at mobbe m og og de mobbede også min veninde.  Og jeg spurgte en fra skolen om jeg kunne få hende til at sige til min ex at han gerne mø skrive til mig fordi ville ha det stoppet. Og hun ville ikke hjælpe i min frustration sagde jeg til hende at næste dag når jeg kom på skolen ville jeg hoppe ud fra vinduet . Hun blev sur og jeg engoerede hende. Næste dag vidste jeg ville gøre det jeg smilte og var glad for jeg fik ingen hjælp nogen steder. Oh jeg var oppe og skændes med mine forældre hver gang derhjemme ph jeg ha de dummet mig og min gamle veninde var død.

Jeg kunne ikke mere. Jeg gik op på mit værelse sagde til mine veninder jeg kommer med lige om lidt. De sagde ok.

Jeg gik hen til vinduet og var lidt tvivlende. Jeg satte mig på taget grædende. Og hoppdde så ned. Jeg landede og kunne ik få vejret jeg sagde hjælp med lav stemme da ikke kunne få vejret.

Jeg blev kørt til hospitalet og var så bange og jeg af jeg gjorde det en pige havde set mug hoppe ud fra hendes vindue. Alle så det. Og ham jeg ikke havde forventet kom ud var en gammel militær mand som ml lærer. Han trøstede mig og hjalp mig.

Mim mor dukkede op på hospitalet og jeg var på hospitalet i en uge og skulle lægge sammem med gamle mennesker.

Jeg skulle gå med korset fordi fik et brud på ryghvirvlem. Jeg havde der på i 6 uger og fik hjælp af min søster i de 6 uger.

Nå men så kort jeg har flyttet 9 gange plus der hvor jeg bor nu. På forskellige bosteder. Jeg har aldrig været glad for at bo de steder. Men kunne heller ik bo mine plejeforældre. Jeg har haft en del bekendtskaber både fra nettet og i virkelig heden. Jeg har haft mange dårlige og dårlige bekendtskaber. Jeg har mødt folk der har stukket mig i ryggen og som troede kunne stole på men kunne jeg ikke alligevel. Det sidste bosted boede på har jeg så mødt min nuværende kæreste på nettet. Jeg har egentlig færdig med fyre for jeg kunne ik klare flere nederlag. Jeg blev overrasket og vi mødtes og han betalte taxa til mig og billet så kunne komme ind og være hos ham. Han så godt ud og var rigtigt sød vi snakkede hele natten og hyggede os og havde nogle få timg tilfælles. Og jeg flyttede ind ca en måned senere. Hans far boede her også. Fordi hans far var  blevet så syg at han ikke kunne bo i hans havehus. Han døde så her for et år siden. Min kæreste har ik rigtigt nogen kontakt med hans familie og begge hans forældre er døde. Men vi har min familie og det tror jeg han værdsætter og de kan også godt lide ham i forhold til andre kærester har haft og min mor siger tit hvor stolt hun er over at jeg nået så langt i mit liv plus jeg fået førtidspension her sidste år og jeg har udrettet meget selv og har et normalt liv selvom er førtidspension og jeg passer mine ting selvom livet kan være hårdt til tider og stadig har mine dårlige perioder jeg lært en masse. Jeg har dog været min nu være kæreste utro også. Men jeg har siden da ikke gjort det. Og jeg har enormt skam og frugt over det fordi er også bange for at min kæreste vil gøre det samme mod mig for han  betyder så meget for mig. Og jeg ved godt det dobbeltmoralsk . Men jeg er bare stadig bange og meget jaloux anlagt . Jeg har igennem mit liv taget overdosis af piller el skåret mig og jeg har faktisk ikke gjort det mens jeg har   været sammen med min kæreste. Han har gjort mig mere voksen og selvstændig selvfølgelig er jeg også ældre og måske bare træt af ha det dårligt.

Men jeg er lykkelig nu selvom jeg stadig kan være trist og sur osv .

Det var det for denne gang.

Håber nogen vil læse ph måske skrive

 

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.