Jeg vil dele noget håb. Både af egoistiske årsager, fordi det hjælper mig selv at skrive om håb. Jeg vil også gerne dele lidt håb til andre psykisk sårbare i disse pandemitider.

Førhen har jeg haft OCD og spiseforstyrrelser og den måde jeg levede på dengang, minder på rigtigt mange måder om den måde, vi alle skal leve lige nu. For en tid!!!

Dengang vaskede jeg hænder alt for ofte og sprittede mine hænder af meget og ”trackede” alle mine bevægelser for at være sikker på, at jeg ikke fik bakterier på mig og blev syg af ”baktirievirusklisterstads”. Jeg havde altid meget mad og wc-papir, løb aldrig tør. Der var altid masser wc-papir til at tørre mig i røven efter stunts med afføringsmidler, eller til at proppe noget ned i wc-kummen og dæmpe lyden af bræk, der faldt ned i samme kumme.

Når jeg ville løbe en tur, foregik det udendørs i de tidlige morgentimer eller efter mørkets frembrud for at undgå så mange mennesker som muligt. Det er også sådan, vi skal gå rundt i gadebilledet nu… og gå så lidt rundt som muligt er det blevet udmeldt søndag 15 marts 2020.

Det unormale er blevet det normale

Det unormale er blevet det normale… i hvert fald for en tid. Når verden er kommet igennem denne Coronatid, skal vi alle huske på, at vi kan røre ved håndtag igen og kan give en krammer, uden at skulle bekymre os unødvendigt meget. Sund fornuft er altid en god ide, også når vi ikke har Corona hængende over hovedet, men disse ekstreme forsigtighedsprincipper skal vi huske, vi ikke skal blive ved med for altid.

Jeg kan frygte at den næste store psykiske diagnose bliver OCD, så på en måde synes jeg allerede, at det er en god ide at forebygge det en smule. I hvert fald i tankegangen. Mange der kan være i risikozonen for at udvikle OCD, frygter jeg bliver ramt nu. Det er kun for en periode, vi skal være meget forsigtige. Når alt det her er overstået, skal vi huske at leve igen.

Derfor vil jeg også lige smide et link og en kort forklaring. Min kæreste er ergoterapeut i kommunen og han er sendt hjem fra det job i disse dage. Han viste mig her mandag formiddag en god pjece, der er offentlig tilgængelig. Den opsummerer ret godt mine pointer, for der er normale reaktioner på hele denne krise og både han og jeg har været igennem nogle af dem.

Det er bare ikke tilstande, der skal blive ved med at vare i lang tid, for så er der nok noget mere og andet underliggende i vejen. Måske, jeg ved det jo ikke med sikkerhed, men sådan ville jeg havde det.

For mig hjælper det også at skrive mine værste tanker ned og ikke nødvendigvis dele dem med andre online… nogle dybe tanker af absolut håbløshed deler jeg aldrig med nogle, heller ikke min kæreste… jeg ved godt, det er kulsorte deprimerede lorte tanker, der driver over igen.

Selv har jeg et mønster med at gå i panik noget tid før alle andre. Men måske er det meget smart, for når krisen så rigtigt kredser, så er mit hoved egentligt relativt cool. Sårbart, mere end de flestes, men på min skala, føler jeg mig relativt cool, rolig og det vil jeg gerne inspirer læserne af denne blog til. Det er en smitte, der gerne må spredes 😉

For spiseforstyrrede

Med sandsynlighed for at komme til at lyde som vores dronning, så går mine tanker også til spiseforstyrrede. Godt nok var det kun nogle få dage, hvor der var voldsomme hamstringsproblemer i supermarkederne, men det er stadigt ikke dagligdag i supermarkederne. Det vil være dumt for tiden at gå rundt og glo i timevis på mad i Netto og Føtex. Da jeg var spiseforstyrret, var jeg en rigtig hamster til daglig og de ”fix” det gav mig, dur ikke nu. Alle fitnesscentre er også lukkede og jeg gætter på at mange spiseforstyrrede har det meget svært med dette.

Her vil jeg dog lige fortælle en lille smule, der måske kan sammenlignes lidt. Landet er i krise nu, og da der var terror i København ved Krudttønden, de få dage det varede, satte jeg min sygdom lidt på pause. Det var vigtigere at finde ud af, hvor jeg kunne bevæge mig rundt i byen eller ej. Det var vigtigere at vide om der var skyderier og holde øje med nyhederne… Vægttab, meget motion og mærkelige hamstringsmadvaner var ikke det vigtigste i de dage.

Lige pt er det heller ikke det vigtigste at tabe sig, hamstre mad til bræk orgier eller andet. Sygdomme af denne slags bør så vidt muligt lige få en pause, nogle tanker tænkt igennem osv… hvis det er muligt.

Så vidt det er muligt!!! er det også vigtigt at psykiske almindelige reaktioner, lidt alvorligere sårbarheder og svære sygdomme ikke kommer til at overtage alt lige nu, så smitten spreder sig, fordi skrækken, MIG MIG MIG og fornuften fordufter.

Hvad ved jeg… en fysisk svækket, snottet anorektiker, der løber forvirret rundt på gaderne i Københavns området, fordi gårsdagens brækorgie med brie eller anden ost ”følger efter hende”… Det kunne have været mig for år siden… Han/hun skal blive hjemme lige nu, hvis det er et tæt befolket område, der løbes rundt i… og fuck hvor er jeg glad for, det ikke er mig.

Motions glad

Jeg synes, det er svært at Fitness World har lukket nu, og ja jeg er desværre bekymret for om min krop kommer til at forandre sig lidt, fordi jeg ikke kan træne i maskiner og styrkeøvelser på samme måde som jeg plejer. Jeg tænker en del over, hvordan jeg kan være kreativ med træning hjemme og udendørs. Jeg bor heldigvis i Nykøbing Falster, så jeg kan lyn hurtigt tage min scooter og kører en lille tur og komme langt ud på landet eller ud til vandet og løbe.

Spiseforstyrret har jeg ikke været i over to år, men jeg har en positiv afhængighed af træning, der er udfordret lige nu. Ja positiv afhængighed. Hvis ikke jeg får minimum tre gang motion om ugen, så bliver mit humør påvirket negativt. Jeg har ALDRIG kunnet tåle psykofarmaka, så jeg har måttet finde mine egne måder at holde mit humør godt og stabilt. Motion, sund mad, ikke have travlt og huske at bede min kæreste om hjælp til forskellige ting.

Jeg har altid en skræk for sygdom hængende over hovedet, Corona eller ej, for det er ikke kun min krop, der bliver syg, det er også mit hoved. Jeg håber bare, at vi kan blive ved med at få lov til at være udendørs på forsvarlige måder i Nykøbing. Dér har jeg en bekymring og mulig panik tanke, jeg pt ikke skal give for meget næring.

Men hvis man gerne må begive sig udendørs af helbredsmæssige årsager, tja så har jeg sådan set på papir og mit førtidspensionistbevis i lommen, når jeg er udendørs og en god forklaring på, hvorfor jeg løber en tur. ”Hr Betjent, jeg kæmper med deprimerede perioder og motion holder det i skak. Jeg kan ikke tåle psykofarmaka. Jeg er også først nu ved at komme lidt ovenpå sidste omgang dårligt humør. Det er nogle af årsagerne til, at jeg er blevet førtidspensionist, se her”… i dont know, men det ville jeg sige og håbe det bedste, hvis det værste skulle ske klokken 5 om morgenen…

Hvad gør jeg ellers for at holde humøret oppe lige nu? Ser hundevideoer på YouTube med min ynglings husky og bliver ved med at hygge mig så meget som muligt hjemme… og arbejder videre med mig selv og acceptere, at jeg er førtidspensionist.

 

Corona eller ej, vi skal nok klare det også selvom vi individuelt kan blive sat tilbage i udvikling af den ene eller anden slags… men husk mit slogan, som også står bag på min e-bog Anorektikeren og papvinen.

Fordi håbet altid er værd at kæmpe for.

Og sætter lige et sidste link til en anden kær outsider blogger, der har skrevet om Corona tanker og forfatter til ungdomsbog.

Om Forfatteren

Jeg er blevet EN AF OS ambassadør i Region Sjælland. Førtidspensionist fra 2016, krudt i røven og lidt små depri i vinterhalvåret, men er nu ved at finde en meget fin balancen i livet. Jeg har haft anoreksi og alle mulige spiseforstyrrelser og tosset rundt med det i en længere årerække. Er stærk, sund og glad for mad idag. Nogle forskellige afarter af personlighedsforstyrrelser, har jeg også kæmpet med i min pureste ungdom. Jeg er på en del områder en enspænder, og har det bedst bag en skærm i mit kontor hjørne. Men jeg udvikler mig meget og bliver mere udadvendt som tiden går. Jeg er lidt en parodi på den sårbare kunstnertype, der bor i udkants Danmark. Jeg har et stort fortælle og digte behov, og elsker at lave historier ud fra en masse små puslespilbrikker, sætte historier sammen. Jeg er en spøjs kusine med ret så nørdede teknologiske hobbyer, html koder, overvågning, photoshop, efterretningstjenester, youtube videoer og især læselyster (og "glo efter lyster") om efterretningstjenester og politiet. Jeg er opvokset i PET´s "baghave" i Søborg. Jeg er i foråret 2018 blevet headhuntet til StORDstrømmen, den lokal forfatterforening, der holder til på Sydsjælland og Lolland-Falster. Det er en interesseorganisation under Dansk Forfatterforening. Jeg bor i Nykøbing Falster med min vidunderlige kæreste, der er tesla´er værd, og bare tager mig helt, som den forvirrede størrelse jeg er til tider. En blanding af stærk og sårbar.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.