Lidt for-historie

Som mange nok har læst, så kæmper jeg ufattelig meget med smerter og problemer med min venstre albue. Mine tanker og følelser har været så langt ude at jeg tænkte at amputation var den eneste mulighed for et bedre liv men der er lys for enden af tunnellen

Læge, kommune, læge

I forbindelse med min flytning fra Møn til Præstø skiftede jeg læge til en i byen, er valg jeg hurtigt fortrød og kom til at få en mere negativ retning end jeg havde troet. Jeg var til samtale om nogle forskellige ting, bla. min albue som hurtigt blev et af-diskuteret emne, for Køge havde skrevet at jeg “bare” skulle have en almindelig albue bandage, noget jeg ikke kan finde pga min atrofi (svind af muskel) hvilket betyder at min arm er utrolig tynd i forhold til “normalen”

Jeg opgav derfor og tænkte “fuck det hele, jeg skader den så de ikke kan redde den” Jeg var SÅ langt nede og røg ind i en depression jeg ikke fik behandlet. Jeg snakkede med flere personer som skubbede til mig, at jeg skulle se at få skiftet læge, hvilket jeg gjorde efter flere overvejelser.

Min nye læge ringede kort tid efter min første besked til ham, og jeg forklarede min situation. Vi blev enige om at starte ud med leddene og jeg fik fortalt om den her skinne som ville kunne hjælpe mig og at jeg havde brug for en erklæring, er par dage senere fik jeg en opringning fra sekretæren om jeg kunne komme samme dag og få lavet den attest og bum, 2 dage efter havde jeg et stort rungende “JA” fra kommunen

Jordens bedste fødselsdagsgave

På tirsdag d. 7. Juli 2020 skal jeg til Køge og hente min skinne hos Ortos som har haft den liggende i venteposition på at blive rettet til så den passer min arm, og endelig kan vi få det gjort og sørme om jeg ikke får den med hjem med det samme! Jeg har fødselsdag på fredag, så det er virkelig en fødselsdagsgave jeg aldrig glemmer. Jeg glæder mig til at få den på og stille og roligt, vænne mig til at have en skinne på igen, for nogle ting skal pludselig gøres anderledes, men til gængæld undgår jeg også at den går ud af led for 16. gang

Jeg har lidt overvejelser om at gøre den lidt personlig med klistermærker for den skal jo være en del af mig, så mon ikke om den ender med et eller andet pynt for at gøre den mere mig?

 

Om Forfatteren

Jeg hedder Noa Risom oprindelig født med et andet navn, men skiftet i oktober 2019 navn, da jeg vil gøre op med min negative fortid og skabe en ny og anderledes mig. Jeg er 33 år (bliver 34 til sommer) og bosat i Præstø hvor jeg bor alene. Jeg er førtidspensionist, hvilket jeg har været siden jeg var 23år, men hviler godt i det. Jeg nyder at komme på et værested for andre med psykiske udfordringer. Kommer også på et psykiatrisk værksted hvor jeg er kreativ 1-2 gange om ugen, dog pt. sygemeldt grundet forestående operation. Har fået nogle knubs i livet i form af en fysisk diagnose kaldet Hypermobilitetssyndrom og så er der de psykiske såsom borderline, flashbacks, angst og uspecificeret spiseforstyrrelse. Jeg glæder mig til at tage dig med på min recovervy rejse her på bloggen.

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.