Sorrig og glæde.

 

Alting lukker sig om mig

Stjernehimlen krølles sammen

 

Hvæsende vind af angst

Paralyseret vished, alt er vidt

 

Helt alene i natten

Hvordan havnede jeg her?

 

Ikke ét familiemedlem

Ikke én ven

 

Jeg tøver, skærmen blir sort

De døde går igen

 

Jeg gav alt væk

Verden vender på hoved

 

Mine tænder vipper

Og kloden er rund

 

Jeg vågner helt åben

I et sort lukket rum

 

Med en kvinde

Som kender sig selv

 

Men som ingen anden

Kender

 

 

Hallo?

 

Hvordan har du det i dit ordløse liv?

Hvordan føles det at skabe; rædsel, frygt og skam i mit?

 

Min stemme skriger, men uden lyd.

Mit legeme længes, men uden fryd.

 

Hvordan føles det at dræbe en sjæl, hvordan føles det at sparke på en kvinde som allerede ligger ned?

 

Hallo, hallo, hallo?

 

 

Hvordan var Harvard og kan du nu vedkende dig, dig selv?

 

Hvordan føles dit kedelige lorteliv?

 

Hvor må livet med skuffeselskaber og perfekte tænder være skønt!

 

Hvor må din mor være stolt. Især da du svindlede med offentlige midler.

 

Og da de to strømlinede blondiner holdt hånden over dig, så de kunne videreføre virksomheden uden pletter.

 

Venner er guld.

 

Hvor må deres familier være stolte, ved deres moralske habitus og deres anorektiske kroppe.

 

Gud hvor jeg hader din rødvin og dit røvsyge klaver.

 

Hader din sorte Audi og dine evindelige tennisaftaler.

 

Hader din latterligt lækre krop og dit ensomme indebrændte begær.

 

Jo, her går det også fint – og selv tak for opmærksomheden!

 

 

Dagen går med tanker om os.

Længe siden. Lænket siden.

Du var videre, før vi fik begyndt.

Jeg er stadig låst fast.

Har du fået barn med en ny?

Du er vel lykkelig og fri.

Jeg er sort og fuld af fejl.

Barnløs og “lidt for ustabil”.

Får dig aldrig igen, vel?

Jeg vil starte på ny.

Blomstre. Åbne verden op.

Sætte mig selv i spil.

 

 

Verden verdener

 

 

Så goddag verden.

Velkommen hertil!

Og hvor kom du egentlig fra?

 

*NB: Tegningen er min egen fra 2010.

En kommentar

  1. Nanna

    Jeg er også hende, som vågner og går i seng alene
    Med hende jeg tabte, blev mit liv lagt øde, ensomt
    Jeg håber også på verdener vil åbne sig, men jeg er egentlig ret konform, spiser til tiden, sover, overholder aftaler til punkt og prikke, er pligtopfyldende og psykose fri, men måske der også er nye verdener i vente til en konform…

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.