Privat

Efterårsferie

Så blev det efterårsferie!!

Det burde være hyggeligt og dejligt med nogle fridage. Men jeg må indrømme, at det jeg har det bedst med, er den struktur jeg endelig har fået i min hverdag.

Heldigvis har jeg et meget fleksibel flexjob, som gør at jeg kan arbejde nogen timer ind og så på den måde kan jeg optjene en fridag. Jeg har også mulighed for at arbejde hjemmefra.

Tænk, at man kan være så glad for den frihed, det er at have en bil, så vi bare kan tage afsted.

Vi besøgte mine forældre i Nordjylland. Deres tæve har fået tre små hvalpe, så det var lidt specielt. Min datter synes det var hyggeligt at kæle for hvalpene og hun hjalp også min mor med at veje hvalpene.

Vi havde en super dejlig weekend med min familie, for en gangs skyld var der ikke travlt med at gøre klar til en familiefest eller andre ting.

Min mor havde lavet en rigtig lækker middag. Det betyder meget mere end jeg lige have troet at spise sammen med engang imellem, da det kan være lidt trivielt at spise alene.

Vi fik besøg af min fætter og hans kæreste, hvor de også have taget min mormor med. Det var så dejligt at have nogen nye at snakke med, som man ikke ser så tit.

Min fætters kæreste og jeg hyggesnakkede og kælede for hver sin hvalp. Da hun ikke er så god til dansk, blev samtalen både på dansk og engelsk.

Allerede om mandagen havde min datter en aftale med hendes veninde. De vil gerne holde lidt halloween. Så jeg fik købt lidt krea ting, hvor de kunne lave lidt pynt.

Nogen gange kan det godt være svært at være på og gøre det godt som mor. Især bliver jeg hurtigt træt mentalt pga mine lidelser. Så det her med, at jeg har kørt 3,5 time for at komme hjem søndag og allerede kom hendes veninde om mandagen, puha blev en smule stresset.

Der skal ikke så meget til, før jeg bliver stresset og det er så svært, når jeg ikke har mulighed for at trække mig. Jeg kan blive så irriteret, sur eller ked af det. Nogen gange kan det følelse, som om at hele min hud bliver stukket med små knive og det eneste der hjælper er bare at ligge under min dyne.

Det er nok også mine bekymringer om vores hjem er pænt nok. For jeg vil så gerne gøre det godt, men nogen gange halter mit overskud med de huslige pligter..

Tit tænker jeg også det er noget der foregår i mit hoved..

Jeg var så smadret efter turen, men fik taget mig sammen til at få gjort det værste rent inden hendes veninde kom på besøg..

Det blev en rigtig god og hyggelig aften med snacks og film.

Om tirsdagen tog vi i legeland, som min datter elsker at bruge alt sin energi på.

Alt i alt havde vi en god mini efterårsferie sammen inden hun skulle hjem til sin far om onsdagen.