I går aftes delte jeg dette opslag i en gruppe for angstplagede på FB, men fik ikke særlig meget respons. Måske kan nogen af jer genkende min beskrivelse? Here it goes:

Hvad er det modsatte af uendelighed? Alt går indad, indad, indad…

Indtil man vågner midt i et lillebitte kulsort punkt på indersiden, af indersiden, af indersiden – af bevidstheden. Man vågner i en krystalklar og klaustrofobisk vished om, at noget er grueligt galt.

Man ved ikke længere ‘hvem man er’. Krop, sanser, hukommelse, sprog alt føles nulstillet og meningsløst. Uvirkelighed, løgne, forstillelse, cover-ups – og du har ikke “paranoia”…

Vågen, dog uden at vide: hvorfor, hvordan, hvornår, hvem og hvilke. Ren forvirring og klarhed på samme tid 😱😱😱

Vågner I også nogle gange op midt i en ‘insisterede indsnævring af bevidstheden’, uden at ane hvordan I er havnet hér: midt i “dette univers”, i denne seng, denne krop, denne bevidsthed?

Hvem I er, hvordan I kommer ud, “hvem” der har placeret jer her? Er I fanget i døden, døde midt i livet? Hvad er I, hvad er midt, hvad er ind, hvad er ud, hvad er: tid, sted, rum?

Angsten kommer efter dig som en kæmpe haj fra et uendeligt, kvælende og iskoldt dyb…

Er der nogen af jer som lider af meget intense, specifikke, eksistentielle og tilbagevendende angstformer eller mareridts illusioner?

Jeg har fulgt lidt med på hjemmesiden, men har desværre ikke set ret mange indlæg jeg kan relatere til 🙁

Jeg tager ikke medicin (og kunne aldrig drømme om det) ønsker mig nogle reaktioner fra (eller relationer til) folk som også kan rammes af denne intense angstform – relateret til: filosofiske eller videnskabelige paradokser.

Det er ikke bare en lille “hyggeangst”, det er virkelig en følelse af intens horror, når først den kommer snigende. Det er også en superspændende angstform(!) men det ville den bestemt ikke være, hvis den blev intensiveret eller “kronisk”.

Tror de fleste tilfælde jeg har hørt om – som minder om denne type angst – er stofrelateret. Jeg har dog absolut ikke taget stoffer! 😐

*Den vedhæftede artikel er måske lige lovligt indskrænket og unuanceret, men kunne ikke finde andre onlinebeskrivelser som nærmer sig dét jeg oplever…

https://udforsksindet.dk/apeirofobi-angst-for-det-uendelige/

*Egen tegning.

2 Kommentarer

  1. Hytten

    Du må undskylde hvis min kommentar måske er lidt uklar, har lidt problematik med og samle tankerne 😀

    Jeg har heller ikke mødt andre med denne form for angst. Jeg kan relatere så dybt, med den form for angst du oplever! Den kvælende, klaustofobiske følelse i hele kroppen om, at noget er grueligt galt, og der skal til at ske noget forfærdeligt. oplever også følelsen af, at jeg mister al form for tid og stedsans, stor forvirring og rædselsfuld frygt der på intet punkt kan beskrives. jeg er nærmest “fanget” i min egen krop, og kan ikke selv “komme ud igen”. jeg oplever tit at ryge i den form for angst, via mareridt hvor jeg vågner og det nærmest fortsætter? eller, hvor der sker nogle “triggerer” i hverdagen, der sender mig ud i den spiral.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.