Under min psykose og indlæggelse satte jeg min yndlingslejlighed til salg. Det eneste sted jeg nogensinde har følt, at jeg hørte til. Lejligheden blev solgt

Dybt ulykkelig var jeg, da jeg vågnede op fra psykosen. Jeg gik i flere måneder og var helt ude af den.

Jeg fik en advokat på sagen. Et sted i lovgivningen står der, at hvis man under psykisk sygdom sælger eller køber, kan købet ophæves ved lov. Det blev noget af et hyr med køber, der også havde advokat på.

Flere gange mediterede jeg igen og igen på Guds ord, der siger, at

´Enhver der venter tålmodigt på, at Gud griber ind, skal aldrig blive skuffet´ (Esajas 49.23)

Jeg bad og bad.

Sagen kunne have ruineret mig fuldstændig med udgifter til advokat og retsafgift, men ved Guds nåde, fik jeg dette betalt af min forsikring.

Jeg vandt med Guds hjælp og nåde sagen, så jeg kan blive boende i min drømmelejlighed.

Tak af hjertet Gud

 

En kommentar

  1. Arne Nielsen

    Jeg har længe tænkt over denne artikel. Jeg ser sådan på det, at jeg ikke tror på Gud (med stort begyndelsesbogstav), men jeg finder, at forestillingen om gud rummer visse udtryksmuligheder. Jeg synes, at diskussionen om guds eksistens igennem årene har fyldt for meget, i den forstand, at gud jo egentligt ikke behøver at eksistere for at vi kan betjene os af denne term som idé, forestillingsbillede, begreb. Der er jo alligevel så mange andre forestillinger, vi gør os, uden at diskutere problemet “eksistens”. Vor psykiske strukturer tillader jo i høj grad, at vi gør os forestillinger, uden at inddrage eksistensproblemet, men hvor pointen ligger i, at vi gør os disse forestillinger. Jeg vil hævde, at en ikke ringe del af vort indre liv indeholder bestanddele, som kun eksisterer i kraft af, at vi betjener os af dem som begreber.

    På denne baggrund, kan man så forsøge at indkredse, hvad vi egentligt mener, når vi siger – eller tænker – gud. Det gamle billedforbud havde jo til formål at undgå, at gudsbegrebet blev gjort instrumentelt, en proces, som netop den katolske kirke har excelleret i, og som er vidt udbredt i den hinduistiske religion med dens 3 millioner guder, i form af gudebilleder. Ja, det der med, at man ikke må forestille sig gud, som vi har her hos os, bliver næppe fulgt i praksis; jeg kan berette en historie om, at jeg engang foreholdt dette billedforbud for en meget kristen person, og med udgangspunkt heri fremførte, at gud jo ligeså godt kunne være et grønt, slimet og skællet væsen med hugtænder, uden at vi vidste det. Vedkommede blev dybt forarget, hvilket tjener til at illustrere, at vedkommende klart havde ganske bestemte forestillinger om gud, i strid med billedforbudet.

    Alt dette for at belyse, at gud som begreb fungerer som sådan for mange mennesker. Var det ikke en idé at nå til anerkendelse af, at dette begreb har eksistens i kraft af os mennesker, og ikke omvendt? Det er jo i direkte modstrid med sandheden at hævde, at begreber ingen betydning har. Folk er gået i døden for idéer. Jeg synes, at en vej frem er, i lyset af det, jeg her har fremført, at tage gudsbegrebet op til nyvurdering.

    Men i lyset at de mange religioner og sekters eksistens, i dag og gennem tiderne, er det erfaringsmæssigt en diskussion, der vil skille vandene.

    Men det er et åbent spørgsmål, om ikke gudsbegrebet styrter sammen, hvis vi løfter det ud af diskussionen om eksistens. I forvejen har nutidens naturvidenskb i vidt omfang gjort gud arbejdsløs. Guden eksisterer kun i det omfang, at det er meningsfuldt for mennesker at betjene sig af ham som begreb, og som jeg ser problemet, er det netop dette, der er kernen i denne diskussion.

    Svar

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.