Da jeg var 21 år, skrev min sagsbehandler, at han var i tvivl om, om jeg nogensinde ville blive i stand til at tage en uddannelse. Så dårligt havde jeg det. Indlæggelse på indlæggelse, fem styks i alt på fem år.

Jeg tog nerveberoligende medicin dagligt i perioder, men det kunne ikke holde mig fra indlæggelse. Jeg led så meget af ængstelse og uro at jeg ligefrem rystede på mine hænder.

Nu er der gået 24 år, og jeg har syv uddannelser bag mig.
Det var starten, der var svær, men jeg blev ved med at fortælle mig selv, at det ikke var en mulighed for mig at give op. At give op overfor mine drømme ville være det samme som at begå åndeligt selvmord. Jeg ville visne og dø langsomt indeni.

Min tro har banet vejen for mig.

Da det var sværest, gentog jeg for mig selv:

Jeg er ikke mine tanker – jeg er mere end det
Jeg er ikke mine følelser – jeg er mere end det
Jeg er ikke mine omstændigheder – jeg er mere end det

For jeg er en del af det guddommelige.

Jeg hørte i kirken ordene ´Gud har en plan for dig. Alt er muligt for den, som tror´

Jeg er vokset fra min ængstelse og uro. Jeg har ikke taget nerveberoligende medicin i 15 år.

Så meget har jeg læst mig til om kost og psyke, at jeg ikke længere har de store følelsesmæssige udsving.

Jeg er nu i gang med endnu en uddannelse, og jeg er langt fra færdig.

For hver en drøm, jeg har realiseret, opstår der en ny. Jeg lever med passion og begejstring for det, jeg gør.

Dreams are my reality…

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.