I mange år
Var det
En traumatisk
Påmindelse
Om den værste tid
I mit liv
Ever
Når eksamensvognen
Kørte
forbi
Min mor døde med et´
Jeg blev indlagt
På psykiatrisk hospital
Så jeg skulle gå
Til sygeeksamen
Fuldkommen
Sønderrevet
Med et hjerte
Der var som flået
I tusind stykker
Papir
Alt ville jeg gøre
For et øjebliks
Lykke
Så jeg tog
I byen om lørdagen
Drak mig fuld
Og festede
Som jeg skulle op
Til eksamen
Om mandagen
Jeg dumpede ikke helt
Jeg fik et snit
På sex 4
Jeg følte mig
Som den sygeste
Og verdens dummeste
Fiasko
Ever
Og jeg fortrød
Så bitterligt
Den fest
Med et
I forvejen
Verdens laveste
Selvværd
Havde jeg nu
Virkelig
Papir på
At jeg var
Dum
Som en dør
Der´ røg
Den livsdrøm
Om at blive
Lærer
Jeg kommer
Max ind
På kvote 10
Som 97 årig
Tænkte jeg
Der højst
kunne
Se frem til
At kunne
Skure lokummer
I al
Evighed
Jeg reflekterede meget over
Guds ord
´Jeg har planer med dig
Planer om fremgang
Og ikke tilbagegang
Så du må opleve
Den fremtid
Du håber på´
(Jeremias 29.11)
Og
´Jeg har åbnet
En dør
Foran dig
Som ingen
Kan lukke i´
(Åb 3.8)
Det var noget
Op ad bakke
Men tiden
Kom mig
I møde
Jeg blev lærer
Efter at jeg
I flere år
Havde tjent
Dyrt købte
Erfaringer
I pædagogisk praksis
Da jeg i januar måned
Ringede til en studievejler
Med henblik på
Optagelse til september
Blev jeg
Så glædeligt
Overrasket
At jeg
Slet ikke kunne
Få
Mine arme
Ned
For hun sagde
´Hvorfor ikke starte
Allerede nu
En ansøger
Er sprunget fra
Så der er en ledig plads
På holdet
Jeg fik
Aldrig
Brug for
Dette dumme
Eksamensbevis
There is
Nothing
We can´t
Be
Do
Or
Have!
I dag
Er lyden
Fra
Last
Vognen
Fra
Det mørke Jylland
Mit råb
Min taknemmeligheds
Jubel
Til Gud