Det følte sig
Ikke kønt
Det frø
Der blev lagt
I jorden
Lille og indtørret
Var det
Syntes sig helt ubrugelig
Fuld af længsel
Og savn
Var det
Efter hvad det en dag
Kunne blive
Hvilken blomst
Det engang skulle blive
Havde det ingen anelse om
En dag
Blev det lille frø
Taget op af posen
Af en kyndig gartner
Og blev lagt ned
I frisk muld
Det blev vandet
Det lille frø
Sugede til sig
Af det forfriskende vand
Men den mørke jord
Skræmte det lidt
Det ville så inderligt gerne
Ud af dette mørke
Og se solen igen
Som det huskede det
Fra før
Det blev lagt i jorden
Nogle dage
Var jorden kold
Andre dage
Kunne det mærke varmen
Fra lyset
En dag kunne det lille frø
Mærke
Noget røre på sig
Det var ikke længere
Som det var
Det mærkede
En frihed
En kraft
Vokse
Inde i sig
Den kunne mærke
At den voksede
Ud i det fri
Lyset fra solen
Skinnede på den
Og varmede
Som frøet aldrig
Havde bemærket det
Før
Frøet så ned af sig selv
Så at det havde en fin grøn farve
Det kiggede sig omkring
Og så andre grønne skikkelser
Smile til sig
Ingen af disse
Lignede hinanden
Nogle havde gule hoveder
Andre orange
Og andre blå
Helt tæt på sig stod
En rød en
Som den syntes
Var særlig smuk
Det lille frø
Voksede og
Og spirede
Den så sig ud af øjenkrogen
Og så
At den selv var
Lys lilla
Og den tænkte
At denne farve
Kunne den godt lide
Den ville den
Være stolt af
Den lille spire
Var så glad
For den så
At den endelig
Var blevet
Den blomst
Den altid
Havde længtes efter