Det følte sig
Ikke kønt
Det frø
Der blev lagt
I jorden

Lille og indtørret
Var det
Syntes sig helt ubrugelig

Fuld af længsel
Og savn
Var det
Efter hvad det en dag
Kunne blive

Hvilken blomst
Det engang skulle blive
Havde det ingen anelse om

En dag
Blev det lille frø
Taget op af posen
Af en kyndig gartner
Og blev lagt ned
I frisk muld

Det blev vandet
Det lille frø
Sugede til sig
Af det forfriskende vand

Men den mørke jord
Skræmte det lidt

Det ville så inderligt gerne
Ud af dette mørke
Og se solen igen
Som det huskede det
Fra før
Det blev lagt i jorden

Nogle dage
Var jorden kold
Andre dage
Kunne det mærke varmen
Fra lyset

En dag kunne det lille frø
Mærke
Noget røre på sig

Det var ikke længere
Som det var

Det mærkede
En frihed
En kraft
Vokse
Inde i sig

Den kunne mærke
At den voksede

Ud i det fri

Lyset fra solen
Skinnede på den
Og varmede
Som frøet aldrig
Havde bemærket det
Før

Frøet så ned af sig selv
Så at det havde en fin grøn farve

Det kiggede sig omkring
Og så andre grønne skikkelser

Smile til sig

Ingen af disse
Lignede hinanden

Nogle havde gule hoveder
Andre orange
Og andre blå

Helt tæt på sig stod
En rød en
Som den syntes
Var særlig smuk

Det lille frø
Voksede og
Og spirede

Den så sig ud af øjenkrogen
Og så
At den selv var
Lys lilla

Og den tænkte
At denne farve
Kunne den godt lide
Den ville den
Være stolt af

Den lille spire
Var så glad
For den så
At den endelig
Var blevet

Den blomst

Den altid
Havde længtes efter

Skriv Kommentar

Din email og IP-adresse vises ikke offentligt, men kan ses af Outsideren og forfatteren, som har skrevet bloggen.