Jeg. har lige været indlagt på psykiatrisk hospital.
Jeg røg hash og blev syg.
Jeg har før været indlagt.
Min søster sagde til mig
´Hvorfor søger du ikke førtidspension´
Say what??
Kunne ikke forestille mig noget værre og mere dræbende for mit livs drømme, mit mod og mit håb.
De sidste 10 år har jeg ikke lavet andet end at tage uddannelser for at investere i min fremtid, for at kunne gøre alt det, jeg drømmer om, og få et meningsfyldt liv, virke og dagligdag.
Misforstå mig ret –
Al respekt for dem, der ikke kan arbejde, der hvor førtidspension kommer som en gave.
Men for mig var det så deprimerende ord; førtidspensionen.
Konklusionen var:
Min søster ved og ser ikke alt i mig. Hun kender slet ikke til mit fulde potentiale.
Jeg tror på, at
´ Alt er muligt for den, som tror´
siger Jesus
Alt er underlagt forandring i mine øjne. Vi mennesker kan med tiden flytte os, ændre og udvikle os til at nå langt længere, end vi tror. Til det næsten ubegrænsede.
Det tror jeg på.
Kunne ikke forestille mig noget værre end at leve uden nogen mål, retning og mening. Noget at stå op for og noget at se frem til. Noget at gøre.
Mit mål i livet er at være et bidrag, gøre noget der gør en forskel, sætte mit præg på livet.
Når jeg dør vil jeg gerne kunne sige
´Jeg fik da gjort noget´
´Det betød noget for andre, at jeg med mit virke var til´
Og ikke mindst kunne sige
´Jeg havde et spændende, indholdsrigt liv´
Jeg vil have noget at stå op til
og hver dag noget at se frem til.
Livet skal give mening for mig.
Jeg vil hver dag lære, vokse og udvikle mig.
Og jeg vil bruges op.
Må ikke mindre end det bedste, og størst mulige, udfolde sig i og igennem mig.
Må Gud have det sidste ord i min sag.