Guldfisken, sugemallen og gubbien…
Jeg ville så gerne være en guldfisk. En strålende fisk, der lyste op i sin egen art. Jeg ville være en ener, blikfanget, være den første, der fik opmærksomheden. Og jeg fik det.
Men jeg nød det faktisk aldrig. Denne afhængighed af andre til at fodre mig, og stive mit neonfarvede ego af, i det mørke akvarium.
Det blev dag, og nogen tændte lyset til akvariet.
For oprigtigt at angre, klædte jeg mig i gråt.
Min erfaring fra mit neonfarvede skær i det mørke akvarie, forvandlede mig til en sugemalle. Den der åd alt affaldet fra akvariet og rensede vandet.
Jeg blev den andre kom til med deres problemer.
For en tid gav det mig næring og mening, og jeg var stolt af at have vokset mig stor.
Men så en dag så jeg på mig selv, og brød mig slet ikke om synet. Min smukke orange farve havde forvandlet mig til en trist og grå farve. Det var heller ikke mig.
Jeg ville slet ikke være stor. Mit ego havde blot taget en ny form. Jeg havde skiftet farve fra guldfiskens i øjenfaldenhed til en tung og grå, trist farve.
Jeg ville ikke længere se mig selv som værende sugemallen. Den alle de andre kom til med alle deres problemer og affald.
Jeg gav afsked med sugemalle rollen, og jeg blev en gubbie med sagte, lysende farver.
Jeg svømmer lidt rundt i det tempererede vand for mig selv, nu hvor jeg ikke længere er hende alle de andre har brug for.
Jeg ser på alle de andre akvariefisk, og tænker, hvor mon vi egentlig stammer fra? Hvor ville vi være, hvis vi ikke var i dette akvarie?
Ingen af de andre akvariefisk kan svare mig. De ved det ikke, for de har aldrig været der´
Nogle gange får jeg længsel efter vores ophav. Længsel efter at se, der fra hvor vi kommer fra. og svømme frit ude på det åbne hav. Der hvor jeg ikke længere lever i et akvarium.
Hvor mon i verden jeg ville være?
Mon jeg nogensinde får at opleve at svømme i det naturlige, åbne vand?
Vil jeg kunne klare mig i den lunefulde natur?
Vil de større fisk spise mig?
Hvordan vil det føles, ikke at skulle hente ilt fra en elektronisk luftpumpe og få lys fra en elpære…
Chancerne for at klare mig der´, er minimale.
Men jeg drømmer mig stadig hen.
Gud, vis mig de fisk, det er lykkedes for.
Alt det affald stoppede mig til.