Nogle ord er bare så rørende, at de må deles
Nedenstående digt er skrevet af Margareta Melin, i hendes bog ´Kærlighed en bro´ men jeg må dele dem med jer.
Hud råber efter hud
Savnet kommer over mig
Kroppen skriger sin ensomhed ud
og sjælen klager
Hud råber efter hud
Min Gud
hvad skal jeg gøre?
Din nærhed hjælper ikke nu
Det er et menneske jeg længes efter
et rigtigt menneske
med levende hænder og øjne
med varme og favn.
Et menneske at tage imod
og blive modtaget af
uden misforståelse og krav
Nu har jeg kun mig selv
og min egen nød at lindre.
Den ømhed som findes i mit hjerte
hælder jeg som olie i mine hænder
og beder dem om at gå
med trøstende berøring
fra top til tå.
Og dig, min Gud, beder jeg
for alle andre som plages af savn.
Jeg ved at vi er mange.
Tag imod min kærlighed
foren den med din
og giv den til nogen i nat
som en duft af syren
Som olie på tør hud.