Orker ikke mere

Du orker ikke mere
siger du grædende
Du udholder ikke angsten
den uafbrudte kamp.
Støtte søgte du
og forståelse
men fandt ligegyldighed
og foragt.

Tanken på Gud
øger din fortvivlelse
Man har sagt
at han skal straffe dig
hvis du tager dit liv.
Men Gud er anderledes
skal du vide
Totalt anderledes

Han lider med dig
når du plages
Han mærker foragten
når du foragtes
Han oplever
forladtheden
når du ikke bliver set
og taget alvorligt.

Ingen tager sit liv
af fri vilje
Af utaknemmelighed.
Døden for egen hånd
er en sidste udvej
ud af et fængsel
et uudholdeligt fængsel.

Han som gav dig livet
ville dit liv
Nu sørger han med dig
det sønderbrudte
det aldrig udviklede.
En uven har gjort dette.
Stor er uvennens magt –
men dog begrænset

Ødelæggelsens tid vil slutte
Han kan ikke hinde
kærligheden
i at tage dig i favn
og hinsidiges fødsel
og død
forvandle alt
til frihed og lys.

(Margaret Melin)