Jeg var som sennepsfrøet.
Mindre end alle de andre i min omgangskreds.
Jeg var ikke speciel god i skolen. Jeg kom fra et kaotisk hjem med en mor der drak og en far der var arbejdsnarkoman og havde et iltert temperament, som kunne trickes til vold.
Jeg brød mig ikke om at bo hjemme. Vi boede i en svinesti, så jeg ville ikke have venner på besøg.
Mine mindreværdskomplekser var mange, og jeg led af ængstelse, uro, frygt, kontrol, mistillid og manglende tro til min fremtid og mine drømme. Jeg troede, at det gode liv kun var for alle de andre, og at jeg bare havde fået en dårlig skæbne. Mit liv var kaotisk og fyldt med drama.
Gud kom til mig flere gange igennem min ungdom, men også ham kæmpede jeg med. Til start troede jeg, at kristne kun var de grimme og kedelige og dem, der ingenting måtte. Jeg havde ingen, jeg kunne spejle mig i.
Men Gud blev ved med at banke på mit hjertes dør. Han sendte mig flere kristne mennesker på min vej, som for en meget kort tid var forbi mit liv.
Men også dem var jeg bange for. Jeg frygtede at ende i en sekt, som jeg ikke ville kunne komme ud af, og jeg turde ikke dele mine tanker om tro med nogen, for jeg var bange for at blive udstødt; af min familie og venner, hvis jeg fortalte, at jeg var troende.
Troen kom også med usigelige prøvelser.
En dag var jeg oppe og skændes med min far, og han slog mig i ansigtet.
Jeg havde hørt et bibelcitat, at ´Hvis nogen slår dig på din ene kind, så vend den anden kind til´, så det gjorde jeg, og sagde til min far, ´Gør det lige en gang til´. Min far blev så rasende, at han tog kvælertag på mig.
Jeg blev helt ude af mig selv, og dagen efter, blev jeg indlagt på psykiatrisk hospital.
Hvor blev jeg vred på Gud.
´Dit ord virker ikke en skid´, sagde jeg til Gud, og sagde, at han kunne rende mig i røven. Nu gad jeg ikke at have mere med ham at gøre.
Jeg var umoden og havde mistolket ordene, og først senere kom Gud til mig med ordene ´Dine provokationer falder tilbage på dig selv´. Jeg så, at jeg havde provokeret min far, og at han havde handlet i magtesløshed.
Jesus havde været mit vidne igennem det hele, og kom til mig igen
Pludselig en dag ringede min veninde til mig. Ovenud glad og begejstret var hun.
´Christina, jeg er kommet til tro på Jesus. Det er bare SÅ fantastisk´, sagde hun
Det kom helt bag på mig. Her havde jeg været skabs kristen i syv år, og havde aldrig turde fortælle nogen om det, og nu stod hun så synligt frem med det. Jeg blev glad.
Min veninde boede i København, og jeg var ovre og besøge hende, og vi var i kirke. Jeg kunne godt lide at være der.
Min sjæl var helt udsultet. Jeg længtes sådan efter kærlighed. Min ensomhed var stor til trods for, at jeg havde mange venner. Jeg var ensom blandt mange. Jeg følte mig som tilskuer til alle de andres gode liv.
Alle de andre var i parforhold, undtagen mig.
Da jeg var 22 år, skulle jeg til min venindes bryllup.
Helt skelsættende var min venindes mands fars ord i talen han holdt.
Han citerede ordene fra bibelen
´Søg først Guds rige, så skal alt andet gives dig i medgift´
Ordene gav mig håb. Måske, hvis jeg søgte Gud, ville der også komme kærlighed til mig, tænkte jeg.
Livet gik videre. Jeg havde stadig ikke nogen steder at gå hen med min tro. Jeg havde ingen bibel, og ingen kristne i min nærhed. Jeg frygtede stadig at blive udstødt af min familie, hvis jeg sagde, at jeg var troende.
Som 23-årig blev jeg fyret fra et job.
Tilfældigheden – som viste sig på ingen måde at være tilfældig- viste sig.
Jeg var meget ensom i Skanderborg, hvor jeg boede. Jeg følte, at jeg havde levet alt ud der. Jeg kendte alle i byen, havde kysset med alle dem, jeg ville kysse med, og jeg havde ikke fået nye venner de sidste fem år, jeg boede der, for man var ligesom bare kun med de mennesker, man nu en gang var venner med. Alle holdt sig for sig.
Dette her er langt fra en ordentlig by tænkte jeg, mens jeg lyttede til Poul Krebs sang ´Langt fra en ordentlig by´
Denne; mit hjertes sang, lyttede Gud også til, for en dag så jeg i avisen, at en familie i København søgte en ung pige i huset.
´Yes!´, tænkte jeg. Jeg griber chancen. Det er blot for et år, så hvis jeg bliver ensom, kan jeg jo bare tage tilbage til Skanderborg igen.
Jeg husker, at jeg tænkte, at når jeg kom til København, ville jeg begynde at gå i kirke, det ville min familie ikke kunne blande sig i.
Dette blev et vendepunkt af de helt store i mit liv.
Jeg følte mig hjemme fra dag et af, og da jeg havde boet i København i to måneder, opsagde jeg min lejlighed i Skanderborg, for jeg vidste, at jeg var kommet hjem.
Ret hurtigt fik jeg nye venner, og så småt begyndte jeg at gå i kirke.
Et bål og en brand i mit hjerte blev tændt. Jeg blev SÅ forelsket i Jesus. Og ja, med troen kom usigelige gaver. Jeg blev velsignet i overflod med gaver af alle slags.
Som 25-årig, da jeg havde boet i København i to år, havde Gud velsignet mig så meget; ud over alle grænser for, hvad jeg i Skanderborg havde troet, at troen kunne gøre for mig.
Så jeg valgte at lade mig voksen døbe, da jeg som konfirmand slet ikke var troende, og kun blev konfirmeret for gavernes skyld. Jeg ville give mit liv til Gud. Kampen frem og tilbage til ham skulle være slut.
Jeg sagde til præsten, at jeg med min dåb ville sige til Gud, gøre et statement, at uanset hvad, uanset hvad livet ville bringe af svær heder så ville jeg aldrig forlade ham igen. Jeg ville altid tilhøre Gud og tjene ham, for nu havde jeg set Ham ansigt til ansigt, og set, hvor god, han er.
Sennepsfrøet blev lagt i jorden.
Med dåben begravede jeg mit gamle liv.
Men som det siges, flytter nissen også med. Alle mine lig i lasten fra min fortid, viste sig langsomt for mig. Det store tema var frygt og mistillid, hvilket især viste sig i jobs. Alle mine defekter fyldte mig.
Jeg skreg til Gud om hjælp om, at jeg måtte blive sat fri, særligt fra frygten for mennesker og autoritetsfigurer.
Og Gud kom til mig med sit ord, bibelen, hvori der 365 gange (en til hver dag i året) står
´Frygt ikke´
Gud sendte mig en engel.
Gud ledte mine skridt og kom til mig med gaven
www.aca-danmark.dk
Et selvudviklingsprogram for voksne børn af alkoholiske eller dysfunktionelle familier.
Et åndeligt program hvis principper er universelle og anvendelige for alle uanset hans eller hendes tro. Det er gratis at deltage, og der er møder hver dag over hele landet.
Dette blev til syv års intensivt, benhårdt, arbejde med mig selv.
Jeg gravede dybt i mig selv og så på alle mine defekter; selvets lænker, der spændte ben for mig, særlig på arbejdsmarkedet og blandt fremmede, og jeg bad Gud om at fjerne dem alle.
En milepæl i mit liv kom til mig som 34- 35-årig.
Mit selvværd ankom og jeg begyndte at elske mig selv. Jeg fik et ægte selvværd, der ikke var bygget på noget ydre.
Miraklet var sket.
Den kærlighed til mig selv, som jeg aldrig før havde oplevet, gav smukke resultater, i mig selv og i mine omgivelser.
Med kærligheden stoppede krigen i det ydre også.
De sidste 11 år har jeg aldrig før haft et så nemt og dejligt liv.
Mennesker er ikke længere nogen, jeg frygter.
Gud siger
´Til den tid skal du slå rod, skyde op og blomstre og fylde verden med frugt´
(Esajas bog 27.6)
Jeg blomstrer nu og har gjort det de sidste 11 år.
Men jeg mærker en længsel;
Længslen efter at fylde verden med frugt.
Sennepsfrøet er skudt op af jorden, den spirer og er vokset. Og jeg elsker synet.
Gud siger
´De gamle skal drømme drømme´
Jeg har drømme og visioner til resten af mit liv.
Jeg glæder mig til at blive gammel,
Et Livets træ.
Glæder mig til når jeg mere og mere kan fylde verden med frugt.
Jeg vil slutte af her.
Til dig der har holdt ud at læse min tekst færdig, vil jeg sige
Hvis du en´ gang har oplevet, at Jesus er kommet til dig, så grib troen nu. Begynd at læse i bibelen. Det er den mest livsforvandlende bog.
Jeg fortryder meget fra mit gamle liv, før jeg kom til tro, men det jeg fortryder mest, er, at jeg ikke greb troen allerede som 16-årig, da Gud første gang kom til mig. Det ville kunne have forvandlet mit liv fuldstændig, og have sparet mig for mange års ørkenrejse, hvor min sjæl var helt udsultet, alle de år, hvor jeg ikke fandt næring.
Held og lykke på din rejse
Må du opleve Guds godhed i dette nu…
Kærlig hilsen
Christina