Jeg var blottet
for enhver trævl på kroppen
Selv på en sommerdag
sitrede og frøs jeg
Jeg havde ikke nogen eller noget
til at passe på mig
For slet ikke at tale om
mig selv og mine egne grænser
Enhver kunne spørge om alt
ind i min intimsfære
og jeg stod åben, ubeskyttet
og svarede ærligt på alt
og krængede hele min sjæl ud
til offentlig skue
til folk der hverken fortjente min ærlighed
synlighed eller tillid
Jeg var blottet for
al selvrespekt og selvværd
Jeg havde ikke modet til
at sætte grænser
fordi jeg forbandt det med hård straf
og endnu mere kulde
Jeg var som en magnet for krænkere
et nemt offer
Jeg var som en forskræmt lille fugleunge
der var kastet ud af reden
Ude af stand til at flyve selv
Helt afhængig var jeg
af alt og alle
Særligt deres accept og kærlighed
for jeg havde ingen kærlighed
til mig selv
Det var de samme problematikker
jeg mødte
om og om igen
Jeg var bange for den store verden
og alle menneskene der
Jeg frygtede det værste
og troede ikke
at de ville mig det godt
Jeg følte ikke
at jeg havde nogle personlige rettigheder
som menneske
Jeg skulle bare føje mig
og gøre hvad de andre ville
Styrken kom til mig
efter mange år
Jeg voksede mig ud af min store frygt og usikkerhed
Jeg lærte at bygge min egen rede
Jeg fandt hjem i mig selv
et ståsted i mig selv
Tiden klædte mig på til livet
men det gjorde også at jeg måtte bryde
med flere relationer
Dem
der elskede mig for min grænseløshed
og ikke min integritet
Dem, der ønskede
at jeg skulle føje mig
og være
som de ønskede