jeg er ny blogger her på outsideren. jeg hedder trine og er 50 år.
Jeg bord på et bosted i Stenlille, hvor jeg er glad for at være.
Jeg skriver både digte, bøger, noveller og er i øjeblikket ved at skrive en artikel til outsideren. men for at kommer lidt i gang her på siden, vil jeg gerne skrive om noget der er meget centralt, når man er i det psykiatriske system, nemlig når en kontakt person man har knyttet sig til , af en eller anden grund stopper.
jeg har været i systemet siden jeg var 19, og det er ikke en overdrivelse, hvis jeg siger at de 150 kontakt personer har været inde over. det er selvfølgelig ikke alle har har været lige tæt på, men der er nok en 20-25 stykker, der virkelig har været inde under huden på mig.
det er så smertefult at føle sig forladt, og med en borderline føles det endnu være.
jeg har bevaret en intakt evne til at knytte mig, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Det ved jeg godt at det har langt fra alle har. efterhånden bliver de fleste trætte af at Strate forfra igen. Jeg er midt i det igen, en kortakt person går på efter løn..
Jeg fik det af vide ved en fejl. først reagerede jeg slet ikke…men reakationen kom i eftermiddags.
jeg har grædt snot, men har været i stand til at undgå selvskade.
så hvis i sider der ude, og føler jer svigtet, så har vi noget til fælles.