Kost og psyke: Mad sætter sig ikke kun på maven

En introduktion

Af Anna og Ida Mette Holm, pårørende og under uddannelse til ernæringsterapeut

NU HAR man fundet genet for skizofreni, står der i avisen. Og de finder nok også snart for alt det andet. Så nu kan vi alle sammen endelig een gang for alle slippe af med vores psykoser og depressioner og manier og hvad vi ellers lider af.

Forlydender fra den videnskabelige verden tyder dog på, at der nok vil gå nogle år før teknikken er tilstrækkeligt udviklet…

Så mens vi venter på at blive genmodificeret, må vi stadig nøjes med de forhåndenværende behandlingsmuligheder.

Eller vi kunne måske prøve at se på et område, som vi egentligt ikke ved ret meget konkret om, selv om der tales mere og mere om det i disse år, nemlig sammenhængende mellem kost og psykisk sygdom.

De fleste har nok hørt om glutenfri diæt og om, at det er godt for hjernen med B-vitaminer og fiskeolie. Hvad drejer det sig egentlig om, og hjælper det virkelig ?


Men først nogle ord om os – skribenterne bag artiklerne i denne serie

Vi er begge mødre til et psykisk sygt barn – det ene er stadigt i live, mens den anden var en dreng, der som 17-årig begyndte at udvikle en skizofreni, som nogle år senere fik ham til at tage sit eget liv.

Forinden havde han i længere tid talt om at verden ville blive bedre, hvis han ikke spiste brød, hvilket jo umiddelbart lød som noget uforståeligt sludder. Han efterlevede sin påstand i en lille periode og fik det faktisk bedre, men sammenhængen var stadig for mærkelig til, at det gav stof til eftertanke.

Det var først, da vi begyndte at læse om ernæringens betydning for krop og psyke – og senere kom i kontakt med hinanden – at vi for alvor begyndte at fæstne tillid til kostens enorme betydning.

I denne serie fortæller vi lidt om det, vi har lært – om baggrunden for en helt anderledes måde at forstå og behandle psykiske lidelser på end den, man bruger i det psykiatriske system i dag – den såkaldte orthomolekylære psykiatri.

Egentlig er det ikke en ny måde, idet man faktisk allerede i 1920’erne og 30’erne forskede i forskellige sammenhænge mellem fordøjelse og psykiske sygdomme. Da den antipsykotiske medicin kom frem i midten af 50’erne blev megen af denne forskning lagt på hylden.

I de senere år er interessen for sammenhænge mellem kost og psyke blusset op igen. Moderne teknologi og nye analysemetoder giver helt nye muligheder for at udforske og kortlægge fysiologiske processer i den menneskelige krop.

Der forskes lige nu på flere felter som f.eks. tarmfloraens betydning for produktionen af signalstoffer i hjernen, problemer i skjoldbruskkirtlens funktioner, miljømæssige faktorer som tungmetaller og sprøjtegifte og meget mere. Der kommer hele tiden ny viden der bidrager til at danne et samlet billede af, hvordan vores krop og psyke fungerer sammen.

Vores krop er bygget op af den kost vi har spist livet igennem, molekyle for molekyle, celle for celle, og næsten alle celler udskiftes løbende livet igennem. Vores nervesystem består ligesom resten af kroppen af fantastiske, højtspecialiserede celler, der er i stand til at kommunikere ved hjælp af små elektriske impulser og kemiske signalstoffer, der dannes i kroppen ud fra næringsstoffer i den mad, vi har spist.

Vores psyke er dermed en del af vores fysiske krop – og derfor betyder det noget, hvad vi spiser. Læs Outsideren nr. 63, et temanummer om kost & psyke.

Læs:

Om kost og sindssyge

Kost og psykiatri: Ikke hos en psykiater

Kostændringen hjalp mig

(Flere)