Hvilken forskel gør vi

Da interessen både herhjemme og i udlandet flytter sig fra at måle resultater til at interessere sig for effekter, låner vi her blikket fra sociale investeringer, til at undersøge værdien af de ting vi gør.

Vi påstår ikke at kunne sige noget validt om effekten af vores aktiviteter – og det er der tilsyneladende heller ikke mange andre, der kan.

Som brugerforening er vi ikke selv i tvivl om værdien af det vi laver – netop derfor er det interessant, at se på vores arbejde med andre briller. Vi vil derfor forsøge at fastslå den konkrete sociale værdi af et bogprojekt, hvis primære formål var at virke afstigmatiserende ved at fortælle de historier, der ellers aldrig fortælles.

Case: Antologien “Er verden da befolket af rovdyr? – og andre personlige beretninger om livet med psykisk lidelse”

Vi gik i gang med at lave bogen i 2010, på baggrund af en dialog med den landsdækkende afstigmatiserings-indsats En Af Os om at lave et undervisningsmateriale til skoler.

Dette blev ikke muligt at realisere, men vi fortsatte vores del af projektet, da vi fandt det væsentligt at samle artikler fra tidligere numre af Outsideren, og skabe en ny samlet fortælling giver et ærligt blik på hverdagen med en psykisk lidelse.

Beretningerne er skrevet af mennesker fra miljøet omkring Outsideren. Her kan du læse mere om antologien

“Er verden da befolket af rovdyr? – og andre personlige beretninger om livet med psykisk lidelse,” 2012, ISBN 978-87-993739-4-9, 137 sider. Oplag 650 stk., redaktør Maj Marie Carlsen

Hvornår er en bog 89.200 kroner værd?

Vores forventninger om effekten af bogen var:

  • Internt: At samle artikler, at involvere frivillige i artikelskrivning, fundraising, tilrettelæggelse og gennemførelse
  • Eksternt: At bidrage med brugerfortællinger til både skoler, biblioteker og alle andre, for hvem det er relevant

Oversat til systemsprog handler bogprojektet om identitet, empowerment, afstigmatisering, og skal på længere sigt skal fremme til social inklusion. Vi bryder os ikke helt om de her ord, da vi slet ikke selv ville bruge dem, men her holder vi gode miner til slet spil.

Om den sociale værdi af bogprojektet:

Afstigmatisering

  • Betydningen af stigma for mennesker med psykiske vanskeligheder, er øget selvstigmatisering, vanskeligheder i forhold til adgang til arbejdsmarkedet, øget selvmordsrisiko, lavere selvopfattet livskvalitet og tendens til at holde sig fra at søge hjælp fra andre – hvilket samlet betyder, at man kan opleve at være ekskluderet eller ekskludere sig selv og at man på flere måder oplever ulighed. Effekterne er dog ikke værdifastsatte. Se Evans-Lacko, S., Corker, E., Williams, P., Henderson, C., & Thornicroft, G. (2014). Effect of the Time to Change anti-stigma campaign on trends in mental-illness-related public stigma among the English population in 2003-13: An analysis of survey data. The Lancet. Psychiatry, 1(2), 121-128.
  • Der findes enkelte studier af afstigmatiseringsindsatser angående HIV, hvor man finder vigtige ændringer i holdninger men ikke kan definere den økonomiske værdi af indsatsen. Se Kumar, S. R., & Banke-Thomas, A. (2016). Social return on investment (SROI): An innovative approach to sustainable development goals for sexual and reproductive health programming in sub-saharan africa. African Journal of Reproductive Health, 20(3), 85-93. Retrieved from https://search-proquest-com.ep.fjernadgang.kb.dk/docview/1855297080?accountid=13607.

Vi må konkludere at det ikke pt er muligt at estimere den sociale værdi af afstigmatsierings-indsatser, og dermed bogprojektet i forhold til skabelsen af social værdi. Tidligere evalueringer af stigma-kampagner har vist signifikante, men moderate positive effekter i store udenlandske projekter.

Social inklusion

  • At mennesker kan deltage på lige fod i samfundslivet, anses for at være et ‘key outcome in global mental health.’ Det er prioriteret så højt, at WHO tilbyder programstøtte, til lande, der ønsker at arbejde med dette.
  • Ud fra WHOs seks domæner for funktion, er arbejdet med at producere antologien, værdifuldt ud fra effekten på kognition, interaktion og varetagelse af aktiviteter i et fællesskab med andre.
  • Der er ikke en fast model for at vurdere værdien af social inklusion. Dog skal indeholdes en forståelse af:
    • 1/3 af Danmarks befolkning har psykiske vanskeligheder.
    • Psykiske vanskeligheder vil ofte betyde at man kommer længere væk fra arbejdsmarkedet på grund af stigmatisering og oplever en lavere livskvalitet. Kun 10% af omkostningerne ved psykiske vanskeligheder er relateret direkte til behandling, hvilket indebærer langvarigt sygefravær og nedsat funktions- og arbejdsevne (link)
    • I forhold til den forandring 650 bøger skaber

Konklusion

Samlet kan vi konstatere, at forudsætningerne ikke er på plads, til at vi kan vurdere den sociale værdi eller social impact af et lille projekt som dette.

  • Det har ikke været muligt for os at finde studier, der generelt belyser værdien af afstigmatisering. De studier der er, beskriver en begrænset forandring. Dette skal ses i lyset af, at der i Danmark er gennemført en national afstigmatiseringsindsats siden 2011, hvortil der er anvendt over 19. millioner kroner.
  • Det er ikke lykkes os at finde en konkret værdiansættelse af indsatser i forhold til social inklusion, men dette prioriteres højt på verdensplan.
  • Uden eksterne effekter at læne os op ad, har vi manglet et omfattende måleapparat i forhold til effekten af bogen, dvs hvilken forandring der er skabt.

Vi finder ideen om at fastslå den sociale værdi af vores aktiviteter relevant og interessant. Men den generelle viden om effekter forekommer så begrænset, at ønsket om at dokumentere effekt nok mest vil flytte ressourcer fra det vi kan, til evaluatorer og forskere.

Man kunne også sige, at den herskende klasse har opfundet nyt hokus pokus, men det gør vi ikke, da vi faktisk håber på, at mindre foreninger som os, kan referere til kendte effekter for at gennemføre de projekter vi finder væsentlige.

Hvilken forandring skaber 650 bøger?

De 650 bøger er distribueret til enkeltpersoner, biblioteker, kommuner, peers m.m.

  • En biblioteksbog har flest gennemsnitlige læsere. Bogen står på 34 biblioteker.
  • Medarbejdere og peers er i kontakt med typisk 8 til 20 borgere og deres pårørende dvs. 8-80 personer, Bogen  bruges i flere socialforvaltninger.
  • Pårørende, der læser bogen, er ikke mange, men vigtige
  • Dertil er der lagt artikler ud online.

De 650 eksemplarer er min. læst af 2.000 personer og max 5.000. Dertil kommer online-adgang.

Bogen er lavet af mange frivillige, herunder særligt Gunver, der varetog fundraising samt Maj, der stod for projektet. Dertil kom de mange forskellige skribenter, illustratorer, fotografer og familiemedlemmer, der deltog i at producere indholdet.

Hvorfor ser vi på sociale investeringer

Behovet for prioritering (og styring) af midlerne til sociale indsatser skærpes hele tiden. Som en del af dette, øges særligt kravene til at evaluere og dokumentere værdien af de enkelte indsats.

I de seneste år har konsulenthuset Incentive solgt sig godt ind hos Socialstyrelsen med den Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (her er der ikke sparet). Den model – eller lignende – er nok kommet for at blive.

Vores håb med SØM er, at vi kan tage det bedste af dokumenterede effekter af indsatser, ogfinde belæg for, at brugerforeninger kan løse visse opgaver klart bedre og mere effektivt end tunge offentlige indsatser. Men de tunge indsatser vil have et forspring i forhold til at dokumentere deres indsatser.