Kan du godt lide at fotografere? Vil du være en del af et fællesskab, hvor du kan dele din interesse?
I fotogruppen tager vi sammen ud og fotograferer og bliver inspireret af hinanden. Du kan være med, uanset om du fotograferer med mobil eller kamera, og om du er ny eller erfaren fotograf. Fotogruppen er ikke et kursus, men vi lærer af hinanden, giver feedback og tager forskellige emner op. Det kan være emner om fototeknik, komposition eller forskellige fotografiske genrer.
Vi kan også tage sammen på fotoudstilling, se film om fotografi eller lignende. Der er desuden mulighed for at tage billeder, der kan blive brugt i Outsiderens magasin, hjemmeside mv.
Praktisk
Vi mødes første tirsdag hver måned kl. 16 til 18. For tilmelding, skriv til alexbogstad@gmail.com