Krea-rum

Sidder du hjemme og føler, at dine kreative evner ikke bliver udnyttet, eller at det er kedeligt at sidde med dine krea-projekter alene, så vær med, når Outsideren afholder krea-rum.
Så om du tegner, maler, syr, laver noget med perler eller andet – så kom og vær med.

Der vil hver gang være et oplæg om kunst eller kreativitet i starten af krea-rummet. Enten som inspiration til noget kreativt, du kan lave, eller bare som et samtaleemne, imens vi er sammen. Det kan f.eks. være om en kunstner, en stil, eller noget om farver, former og ”at se”.

Det er en lidt anderledes måde at være sammen på – især når vi ikke har mødt hinanden før, men måske kan du/vi bruge det til ny inspiration, indtil vi kan mødes i Outsiderens lokaler igen.

Outsiderens krea-rum er ikke et undervisningstilbud, så der forventes ikke, at du ”er på”, præsterer eller har fast fremmøde – blot du har lyst til at skabe noget kreativt i selskab med andre.

Praktisk info

Tid: Det er hver anden onsdag i ulige uger kl. 13-15 i Outsiderens lokaler. Link bliver lagt ud i Facebookgruppen

Kontakt: Judi@outsideren.dk

Krea-rum er gratis og åbent for alle, der finder det relevant. Vi har alle sammen erfaringer med psykisk sygdom på egen krop – enten på nuværende tidspunkt eller tidligere i livet. Krea-rum har ingen aldersbegrænsning og bliver besøgt af en blandet gruppe mennesker – alt fra 20’erne til 60’erne.