Det er næsten ved at være vinter. Vejret er slået om og kulden rammer mig, som en knytnæve på mine kinder. Efteråret er kommet til Danmark og i mit sind. Her er gyldne, men mørke farver rundt omkring mig i naturen. I mit sind er der ligeledes mørkt, men med små glimt af gyldne farver. Jeg har udgang fra det psykiatriske afsnit og går rundt i hospitalsparken. Her er træerne høje og dækket af brunlige nuancer. Efteråret er virkelig kommet. Kommet i en ualmindelig fart. Inden jeg vidste af det, var sommeren slut og psykosen kom i takt med vejrskiftet. Der skete ænderinger på naturens farver omkring mig. Før var alt lyst, men nu er det hele så mørkt. Min hjerne er som en sort tordensky der brager og lyner. Det er ikke til at finde ro i denne psykotiske tilstand. Heldigvis bliver det lysere i takt med at vinteren kommer og alt den hvide sne ligger sig. Det lysner også i mit sind og psykosen er så småt ved at tage afsked med min hjerne. Jeg bliver udskrevet fra det psykiatriske afsnit og foråret kommer så småt. Farverne bliver glade og det samme gør mit humør. Til sidst kommer sommeren og jeg får en diagnose og finder mere og mere ro i mit indre.
Lene Bang