Kom, som du er. Du behøver ikke tilmelde dig.
Mødestedet er for dig, der har lyst til at møde andre og lære Outsideren at kende i dit eget tempo. Du kan deltage i dagens aktivitet eller bare kigge ind, drikke en kop kaffe og få en snak. Du er velkommen, uanset om det er første gang, du kommer, eller du allerede kender os.
Vi mødes som udgangspunkt tirsdag og fredag kl. 12.30–15.00 hos Outsideren, Heimdalsgade 37, 1. sal, 2200 København N. Se altid kalenderen for dagens program og eventuelle ændringer.
Hvad sker der i Mødestedet?
Programmet skifter fra gang til gang. Vi mødes blandt andet om samtaler, kreative aktiviteter, oplæg og arrangementer. Du bestemmer selv, hvor meget du har lyst til at deltage i, og du behøver ikke fortælle om dig selv eller dine erfaringer for at være med.
I Mødestedet kan du møde andre deltagere og medlemmer af Outsideren. Hvis du får lyst, kan vi også hjælpe dig med at finde vej til vores andre aktiviteter eller til andre fællesskaber, der passer til dig. Du er lige så velkommen, hvis du bare har lyst til at komme i Mødestedet.
Se, hvad der sker næste gang, i kalenderen.
Mød nogle af os
I filmen nedenfor fortæller Alexandra og Jacob om, hvad det betyder for dem at være med i Outsiderens fællesskab. Filmen er optaget dengang, Outsideren havde mødested i Huset for Psykisk Sundhed.
