Billedet du ser symboliserer meget godt hvordan mit forhold til mine omgivelser er, når jeg er i mine dårlige perioder. Jeg slås med en bipolar affektiv sindslidelse type 2 og slås med voldsomme udsving, rent humørmæssigt, når jeg er i mine dårlige perioder. Heldigvis er det lykkedes mine behandlere at finde en medicinsk rimelig løsning og, efter at have været indlagt tæt på 1 1/2 måned med 12 ect-behandlinger, sagde de ja til vedligeholdelses-ect.
Billedet symboliserer når jeg kæmper voldsomt fordi jeg f.eks. Føler mig uretfærdigt behandlet, føler mig misforstået eller slet ikke forstået. Der er det endt ud i at mine omgivelser siger stop, sætter en markant grænse og siger at nok er nok.
Jeg er den knyttede næve der tordner frem og bliver mødt af en hånd, der siger stop.
Særligt mine behandlere, som ellers er der, no matter What, sætter grænser. Alligevel er de der bagefter, uanset hvor urimelig jeg har været. Men de ved også, at når vi ryger ud i disse kampe, så har jeg gerne rigtig svært ved at se, hvad jeg gør forkert, hvor urimelig jeg kan være, fordi jeg er fanget i min sygdoms spind. Og tit kan mine behandlere først tage de snakke, hvor jeg skal lære hvad der er okay og ikke okay, når jeg er ude af spindet.
Heldigvis har jeg, siden min udskrivelse d.7/8 haft det godt det meste af tiden. Der har været nogle kampe i forhold til mine behandlere, men vi har også fået snakket om det og jeg har det betydeligt bedre end jeg længe har haft.
