Blikke der brænder.
Du kigger på mig uden at vide at dine øjne efterlader et mærke på min krop.
Et mærke der brænder og svier, et mærke der dunker og gør ondt.
Dit blik efterlader mig i en slags trance, en slags smerte helvede.
Jeg kæmper for at ryste det af mig men det er som om dit blik sidder fast i min hud.
Du aner det ikke men dine øjne efterlader mig i et mørke fyldt med kaos og smerte.
“PLING!” siger det når jeg træder inde i butikken. Jeg kigger efter andre kunder og i et øjeblik virker det som om der er ro, som om jeg kan bevæge mig rundt uden at være angst eller ked af det eller bange. Jeg fisker en krøllet seddel op af lommen, få ord men ting jeg er nød til at skaffe uden at gå i stykker. Jeg sniger mig langs væggene, forsøger at undgå de få kunder i butikken.
Hører et højt “BLING” og ved at der kommer flere i butikken hvilket stresser mig endnu mere.
Jeg gemmer mig bag mel og morgenmads produkter imens jeg forsøger at gribe de ting jeg skal bruge.
Søger mod fryse disken og når det næsten før der står en anden mand og jeg må opgive og vende tilbage til mit gemmested blandt mel og andre bage artikler.
Jeg tæller højt indeni, prøver at få angsten til at falde men hver eneste gang at jeg hører et bling så stiger angsten en smule.
Jeg ved præcis hvad jeg skal have men hver eneste gang jeg sætter en kurs imod den vare så dukker der andre fremmed foran mig.
Jeg har stemmer der råber af mig imens angsten slår mig i brystet og efterlader mig i en tilstand hvor der er umuligt at trække vejret og være til stede.
Hver gang der er et menneske tæt på mig i butikken, så er jeg nød til at finde et nyt gemmested og tælle indeni hovedet for at angsten forsvinder men jeg når ikke at tælle særlig meget før der igen står en kunde foran mig som mangler hvede mel eller en dåse søde majs. Min angst koger over og jeg forsøger næsten at løbe ned til kassen.
Jeg har ikke engang halvdelen af de ting jeg havde sat mig for at købe men jeg er nød til at komme ud før jeg falder om.
Kassedamen scanner langsomt mine varer og det føler som om der går år før hun er færdig. Andre kunder nærmer sig kassen og jeg mærker hvordan hjertet pumper hårdere og hårdere.
Det er som om alting går ufattelig langsomt og alligevel bliver jeg ramt ufattelig hårdt og efterlader mig i en tilstand hvor alting gør ondt og brænder sig fat i huden.
Jeg forlader butikken uden at have fundet de ting som jeg havde sat mig for.
Butikken var som et helvede fyldt med varme flammer og smerte.
Jeg måtte indse at jeg kun fik få ting fra listen men det er en sejr alligevel, for istedet for at flygte så kom jeg igennem kassen uden at brænde helt op.
Jeg ved at jeg må vende tilbage for at få de andre ting og at jeg igen vil stå i helvede men jeg er okay i det hele.
Selvom jeg kun fandt få ting på min liste så undgik jeg alligevel komplet kaos og smerte.
Jeg ved at jeg skal vende tilbage, at jeg skal stå i butikken igen, men jeg er okay, jeg er klar.
Stemmerne er ikke tilfredse og mener jeg ikke skal vende tilbage men nogle gange skal man vende ryggen til dem og sige at man sagtens kan klare udfordringerne selvom de virker uoverskuelige og farlige.
Jeg vender hvert fald tilbage.
,