Tavshed – Farvel og tak
De 2 hænger godt sammen. For det første fordi når man bliver mødt med tavshed får man lyst til at sige Farvel og tak til det her liv. For det andet at det er tavsheden vil skal sige farvel og tak til.
Jeg er begyndt at leve i det her liv. Det har jeg gjort i 7 år nu. Jeg føler mig stadig på begynder stadiet. Lærer og udvikler mig hver dag. Jeg føler mig stærk. Og jeg ved hvordan jeg kommer igennem svære perioder og situationer.
Men noget som virkelig kan knække mig og mange andre – er tavsheden. Føj hvor gør den ondt.
Vi lever i en verden i øjeblikket hvor at næsten alt hvad man siger og gør bliver misforstået. Fordi vi dømmer. Vi glemmer at tænke på at det vigtigste er at vi har vores hjerter med, og ikke hvilke ord vi bruger. Brug ordene som du vil. Men husk dit hjerte. Og aldrig, aldrig brug tavshed! Frygter du om du vil såre en anden, så sårer du 10 gange mere ved at bruge tavshed. Ved du ikke hvad du skal sige, så har du allerede den perfekte sætning der: “Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Hvad har du brug for?”
Jeg bliver så glad når nogen spørger “Hvordan går det?” Men der svares kun hvis jeg skriver at jeg har det godt. Hvorfor?? Vend den om! Vil du selv synes tavshed er fedt? Hvis nu du fik kræft? Hvordan ville tavsheden føles der? Men der møder du ikke tavsheden. For det er noget fysisk. Så er folk der. Psykisk sygdom er noget andet men reaktionerne og omsorgen har man lige så meget brug for.
Tårerne løber ned hver gang jeg hilser på den tavshed. Ja hver gang jeg tænker på det. Det er en af de største årsager til ensomhed, og garanteret også til selvmord.
Husk det og gør forskellen!
Vil du også være med til at fortælle om livet med psykisk lidelse?
Kontakt: redaktion@outsideren.dk