Det er så velsignet at blive ældre

Livet bliver større og større med aldreren.
Passionen endnu mere smuk og dyb.

Kærlighed ændrer karakter og får så mange forgreninger.

Fra at være et ydre objekt, en ydre person, til at være en indre vished og glæde. Til at være i mine øjne, der ser.

Kærlighed er så omstrækkende.
Den er i verden og vinden omkring mig. Den er i mit smukke tøj, mine olier, min mad, mit skønne hjem, i de fantastiske bøger, i skønheden og kreativiteteni i de gode iddeers rige, i naturen. I alt.

Som ung var der kun erotisk kærlighed for mig. Og det var en stor skræk for mig at ældes.

Nu lever kærligheden inde i mig. Som en blivende, bedste ven, der altid går med mig. I mit nærvær, i min sjæl, min integritet og i min ånd.

Jeg skal ikke længere jagte kærligheden, for den er lige her, foran mig og i mig.

Aldrig igen kan jeg frygte at blive ældre, for hver alder har i sandhed sin charme.

Min sti oplyses kun mere og mere for hvert skridt, jeg går.