– Det var kampen mod den, der var ubærelig
Sådan skriver Majbritte Ulrikkeholm
Og jeg er helt enig. Nikker genkendende
Det var kampen for ikke at vise andre min sårbarhed
der isolerede mig i job- og studiemæssige sammenhænge
Det var, da jeg troede, jeg skulle lave om på mig selv
og være en anden, end den jeg var
Der gjorde livet umenneskelig hårdt for mig
Det var da jeg troede, at jeg skulle være stærk og selvstændig
at jeg kæmpede en brag kamp
Det var da jeg troede
at kun en ekstrovert personlighed var det rette
at jeg ikke kunne acceptere mig selv
Det var først da jeg opdagede gaven i at være introvert
– at jeg måske ikke er god til at smalltalke
men til gengæld er god til de mere dybere samtaler
og god til at etablere gode, dybe, nære venskaber
At jeg så gaven
Først da kunne jeg begynde at kunne lide og værdsætte
at være mig
I dag elsker jeg min sårbarhed
– At jeg ikke kan med sladder og psykisk dårlige arbejdsmiljøer på arbejdspladser
I guder hvor jeg elsker, at jeg ikke kan være en del af den slags!
Tak Gud, at jeg går i stykker
når der er ukærlige mennesker omkring mig
Tak at jeg slet ikke passer ind der
Tak at livet har vist mig
at jeg ikke behøver at acceptere og være steder
hvor mennesker er hårde og ikke vil mig det godt
Tak for min sårbarhed
der gør
at jeg kun kan have bløde og kærlige mennesker i mit liv
Tak når jeg ikke passer ind
Det viser blot at der er andre steder, jeg skal være
Og der er altid plads til at være mig
uden at jeg skal lave om på mig selv