Skrevet af RaZaK
Et skydække af grå tanker
Fylder sindets himmellegeme
Let støvregn af fortrængte tåre
Falder fra fortidens byger af skyld
Stiv kuling blæser til tider ind
Fra hjertets knuste stykker
Solstråler af håb
Er for længst blevet glemt på disse kanter
Og vil næppe blive set igen i nærmere fremtid
Hagl af fortvivlelse hamre imod
Udsatte områder af tankemylderet
Og som altid er der en tordensky af vrede
I skue fra udkanten af horisonten