Det, der er småt, er stort
Skrevet af Diana
Det er de små øjeblikke. Når buschaufføren hilser med et smil når jeg træder ind i bussen. Når jeg ser to, for hinanden, fremmede mennesker hjælpe hinanden. De små øjeblikke hvor vi bare er menneske til menneske i en fælles verden. Det er alt fra de små anerkendelser af vores blotte eksistens, til dem hvor vi har brug for hinandens hjælp. Det kan altid få mig til at smile, og blive glad helt ned i maven at se, opleve og give. Fordi det i virkeligheden ikke blot er små øjeblikke, men dem der er store og vigtige at se og mærke for vores sind. De gerninger, som er en gestus af anerkendelse og respekt. Vi eksisterer sammen, og et smil på vejen kan varme selv på den koldeste dag.
Bare
Skrevet af Diana
”Bare fordi”, kan være forklaring nok. Lige så vel som ”nej” også kan være en hel sætning. ”Bare fordi jeg ikke havde lyst”, eller ”bare fordi jeg havde lyst” har en enormt stor virkekraft. Det var min lyst, mit behov og min vilje – fordi det er mit liv. Her bestemmer jeg, der er mig der har styringen. For jeg skylder ingen andre end mig selv at gøre lige præcis dét som giver mig sjæleglæde. Om svaret så er ”ja” eller ”nej”, er det mig der skal og vil beslutte mig for hvad der er det rigtige for mig. Det behøver ikke at være den store videnskab. Det er bare mig selv jeg har ansvar for – og dét kan minsandten også være nok i sig selv. For dét er ikke altid ”bare” så let, og ”du skal bare” kan desuden skride ad helvedes til.
En hverdagshændelse som gør mig glad
Skrevet af Stella
Jeg ligger i sengen. Jeg ved jeg skal op snart. Min forlovede åbner havedøren og kommer ind med solbriller. Glasset i hans briller er tonet, det har vi sørget for da vi var afsted for at bestille dem sammen. Jeg ved det bliver en ekstra god dag når han kommer ind med tonede briller. Han spørger om jeg har sovet godt. Jeg har lagt mærke til, at han faktisk altid selv siger han har sovet godt. Jeg kommer med lange fortællinger om nattens tankemylder, besvær, pludselig sult og “natsnack” som vi har døbt det.
Det er forskelligt fra dag til dag. Men han siger altid bare “Ja”.
Det er fordi vi er så forskellige. Vi er nat og dag. Vinter og sommer.
Vi har brug for både nat og dag, vinter og sommer.
Jeg er glad og lettet over at det er vinter nu.
Ord nr. 33 fra den tidligere skriveøvelse: Mit ord er “afsted”
Skrevet af Stella
Afsti afsted siger de. Kom i gang. Jeg er i gang med titusinde projekter. Nogle gange bliver jeg færdig. Jeg tror jeg er for meget oppe at køre i dag. Det går for stærkt. Jeg er jo på amfetamin. Jeg snakker uafbrudt, jeg glemmer hvad jeg har sagt til hvem.
Jeg håber de vil sige det til mig, når jeg tier stille engang imellem. Hvis jeg nogensinde tier stille. Min forlovede hæver brynene og siger “Jeg venter stadig”.
Jeg kommer afsted til Outsideren, til fysioterapi, til min aktivisme.
Jeg vil gerne efterlade et positivt aftryk på verden.
Jeg startede i børne/ungdomspsykiatrien da jeg var 12 år.
I 2022 færdiggjorde jeg et års dialektisk adfærdsterapi.
Men det er jo ikke psykiatrien eller mine lektier, der har bragt mig videre.
Det er mig selv.
Jeg har skabt grobunden for at kunne knokle røven ud af bukserne og komme ud af min personlighedsforstyrrelse.
Tænk hvis jeg aldrig havde fået den. Havde jeg så lært lige så meget om mig selv?
Vi kan ikke vide det. Men jeg tror ikke på tilfældigheder.
Jeg tror det var meningen, at jeg skulle overleve og komme igennem det her.
Det var den eneste måde jeg kunne få det bedre på.
Fra A til B
Skrevet af B
Fra A til B. Fra vugge til grav. Fra ikke at kunne komme ud af sengen til kulturel oplysning på Louisiana. Fra at ville det, man vil, til at ville det, man kan. Og også kunne det.
Bevægelser fra A til B er ikke kun betinget af det, du vil, men også af de muligheder, verden stiller dig i sigte. Mulighederne kan være ganske fraværende eller usynlige. Og de synlige kan være forkerte. Og de dispositioner, der ligger hos dig, kan også være usynlige – enten for andre eller for dig selv.
Jeg kan godt lide at vide, at der findes flere måder at skabe bevægelse på: den, der transporterer dig, og den, der transformerer dig. Den, der flytter dig fra A til B, og den, der fordyber dig i verden og gør, at du bliver til den, du er. Den første er synlig og målbar. Den anden er subtil og sjældent målbar. Det er til gengæld den sidste, der repræsenterer den dybeste værdi, tror jeg. Over for den er vi målløse.
De tekster, du lige har læst, er blevet til på Outsiderens Skriveværksted, som finder sted hver torsdag kl. 12.30–14.30. Her skriver vi for at styrke vores stemmer og dele vores outsidererfaringer – med både sårbarhed og styrke.
Skriveværkstedet er åbent for alle outsidere, der har lyst til at skrive. Der kræves ingen særlige forudsætninger – kun nysgerrighed og mod til at udtrykke sig. Vi skriver på egne præmisser, men gør os altid umage med at gøre vores erfaringer tilgængelige for andre.
Har du lyst til at være med – eller vil du bare høre mere? Så skriv til: redaktion@outsideren.dk