Ved årets Open Mic – Stemmer fra Virkeligheden på Don’t Fear The Weird Festivalen i Cinemateket læste Susanne Bang tre tekster op fra Outsiderens skriveværksted. De undersøger hver især et stemningsrum – vrede, glæde og stilhed.
Vi bringer dem her i deres helhed, som de blev læst op. Teksterne står uden yderligere fortolkning og taler for sig selv som små nedslag i erfaringer, mange vil kunne genkende.
Skrevet af Susanne Bang
Det gør mig vred
Det gør mig vred, at min hjerne finder på antagelser
om nogen, eller noget, som
måske ikke har noget med virkeligheden at gøre,
men som jeg bliver fristet til at tro på.
Holdninger, som grebet ud af luften.
Som når boksere, i boksetræning i et træningscenter,
bokser på boksebolde.
Sådan hænger antagelser og flagrer,
én efter én at bokse med.
Det er min egen hjerne, der finder på dem. Det
har jeg gjort i stor stil i en vred mani.
Kommer til at tro, at nogen mener et eller andet.
Det provokerer mig.
En antagelse, der udsiger, at de ikke forstår mig,
ikke fatter en brik af, hvem jeg egentlig er,
hvad jeg står for, og hvad jeg kan.
Det er soleklart stråler af projektioner,
det ved jeg godt.
Indre oprør, indre opgør.
Sådan sloges de – mine tanker imod hinanden.
Da jeg vågnede fra min mani.
Eller, da jeg efterlod min mani, og nænsomt gik ned
ad trappestigen, på jorden igen,
den synlige, saftige, grønne mosaik, der
bar mig, med sin friske hud.
Der landede jeg.
Jeg så, at jeg havde forladt vreden indeni.
Der var ingen gode grunde til at vredes.
Kun mine egne luftkasteller. Og,
for at gå væk fra vreden, måtte jeg blive i mig selv,
som en rigtig fighter, der kun spiller fair games.
Det gør mig vred, at det kan være så svært at opgive luftige ideer,
der kun gør mig uret i vreden.
Det gør mig glad
Det gør mig glad at genkende et ansigt på gaden,
stoppe op og smile, og sige: ”Hej, hvordan går det”
At vide, at jeg kender mange mennesker, gør mig glad.
At bekendte, fra årtier siden, pludselig dukker op – det gør mig glad.
Det gør mig glad at møde nye mennesker, at skabe nye venskaber.
At vide, at vi allesammen er en stor familie.
Det gør mig glad at føle mig forbundet med andre mennesker, og dog være mig selv alene.
Det gør mig åndeligt glad at vide og at tro på, at vi alle hører sammen.
Det gør mig glad at tænke på foråret.
Foråret, der altid vender tilbage.
En februar formiddag, hvor det hurtigt bliver mørkt igen, hvor det regner fra tunge, tætte skyer, gør det mig glad at tænke på maj måned. Så er det rigtigt forår igen – også på papiret.
Det gør mig glad at se andre smile. Det gør mig nærmest lykkelig
at mærke nærværet.
Det gør mig også glad at turde græde.
Tristheden hos mig selv, eller hos andre, giver en salig glæde af trøst,
for jeg ved, at tristheden vender igen. Det gør mig glad.
Alting går over. Det gør mig glad at vide det, at tristheden går over igen, i glæde.
Og at sorgen bæres lettere med tiden. For så er der mange flere smil til at bære.
De tunge byrder, min lektie, min lære.
Stilhed
Der er altid stilhed. Selv når verden larmer mest. Og førskolebørn slår på tromme med sakse og skeer på grydelåg. Når den værste tinnitus rammer, og man ikke ved, om det nogensinde stopper…
Bare en cykeltur langs Nørrebrogade, hvor jeg krydser Dronning Louises bro i festivaltider. Menneskemængder, der synes flere meterhøje, med dansende armbevægelser, mobiltelefoner, der ringer, og tomater, der svinges over disken med et swipe af et plastikkort. Det larmer. Og alligevel har jeg et helligt rum indeni, der aldrig forsvinder. Tak stilhed.
Man kan lytte til stilheden. Sætte kærlig opmærksomhed ned i sin egen krop, trække alle opmærksomhedens antenner tilbage. Stemme i med sit eget hjertes frekvens. Stille fred.
Som i skovens dybe stille ro, som en kirke efter højmesse, hvor alle folk, inklusive præsten, er udvandret, og man sidder helt alene tilbage på forreste række. Kigger op på en altertavle, skimter lysets glans. Jeg er okay. Jeg er hel, jeg er – og resten er oplevelse.
De tekster, du lige har læst, er blevet til på Outsiderens Skriveværksted, som finder sted hver torsdag kl. 12.30–14.30. Her skriver vi for at styrke vores stemmer og dele vores outsidererfaringer – med både sårbarhed og styrke.
Skriveværkstedet er åbent for alle outsidere, der har lyst til at skrive. Der kræves ingen særlige forudsætninger – kun nysgerrighed og mod til at udtrykke sig. Vi skriver på egne præmisser, men gør os altid umage med at gøre vores erfaringer tilgængelige for andre.
Har du lyst til at være med – eller vil du bare høre mere? Så skriv til: redaktion@outsideren.dk